Livet med Mathildemyret

Nu er der ved at komme mere hverdagsstruktur på livet, og det er faktisk ikke så ringe endda. Peter har igen taget fat på projekt renovering og jeg er ved at få skaffet mig et overblik over har / mangler til Mathilde Huong, laver lister der skaber overblik over diverse gøremål, forsøger at få samlet op på mailkorrespondancen og så ellers i det hele taget at få bund i rod, vasketøj og nullermænd. Det er skønt at være igang igen og vi har begge højt humør og god energi. Det er også sundt for økonomien, at der igen er gået hverdag i den, for al den fejring og indkøbene til den lille trunte har tæret hårdt, så den står vist på fryseroprydning og studenterføde resten af måneden, men pyt med det, for det var aldeles SKØNT at feste, fejre og shoppe for fuld skrue :-) Det betyder dog desværre nok, at der går en rum tid, inden lillepigen får helt så fin en sut ;-)

HURRA! HURRA!
HURRAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAA!





Idag fylder Mathilde Huong 2 måneder og i morges havde Peter derfor sat flag ved lillepigens billede på kommoden i soveværelset og serverede kaffe på sengen for den bælgøjede mor (indrømmet: det får hun temmelig jævnligt... næsten dagligt faktisk og er megataknemmelig for det :-)))

Når den lille 2-måneders-jubilars far vender hjem fra dagens dont, er der dømt iskaffe og kage i haven i dagens anledning.

Det er vidunderligt for første gang at kunne fejre en mærkedag for Mathilde Huong og vi glææææder os sådan til, at vi forhåbentlig snart kan gøre det med hovedpersonen tilstede. Hendes 6-månedersdag ville vi frygteligt gerne kunne markere sammen med hende...

Igår modtog vi en postpakke til Mathildemyret. Vi havde via nettet købt en lækker sparkedragt på udsalg samt 2 styks ens bløøøøøøøde lyserøde Kaloo sutteklude med påsatte blomster, der holder fast på en lille cremefarvet kanin, der kan tages af og krammes, møfles samt savles til solo, hvis det skulle ønskes. Det er meningen, at den ene sutteklud med kanin skal sendes med næste hentehold til Mai Linh (og vi går da stærkt ud fra, at det bliver Dorte og Bo - venneparret der stod lige foran os på listen og for knap 2 måneder siden blev forældre til en anden lille superskøn pige). Den anden sutteklud tager vi med og har i reserve i fald, den første skulle blive væk.

Det er tanken, at "Lili" (sådan er kaninklud-tingen døbt fra producentens side og da det lyder mindst lige så godt som vores kiksede forsøg på at navngive kræet bliver det vist bibeholdt ;-)) skal fungere som overgangsobjekt og således forhåbentlig være en kendt kramme/trøsteting, der kan tages med fra det kendte liv på børnehjemmet til det nye, ukendte og indledningsvist garanteret utrygge liv hos mor og far (der dog muligvis kan kendes en smule på duften - lugten? ;-) - da Lili bliver nusset grundigt til af os på forhånd).

Da det samtidig er den allerførste gave Mathild Huong får af sine nye forældre, så den er selvfølgelig valgt med omhu. Vi udvalgte for længe siden en mulig drengegave og en mulig pigegave. Udover at det skulle være noget, der kunne fungere som hygge/trøsteting for små poder i alderen 0-36 mdr. så skulle det naturligvis være noget superkært, nusseblødt og ikke mindst maskinvaskbart (efter råd fra garvede forældre ;-)).

Her er den så! Den skønne Lili, der udover at være overgangsobjekt og første hands-on-gave fra mor og far nu også spiller rollen som 2-måneders gave. Akkedog - hvad en blød kanin da ikke altsammen må lægge små skuldre til...

Mor ser billeder af Nguyen Thi Huong for allerførste gang og forelsker sig aldeles øjeblikkeligt i den lille dejlige trunte, der ser ud til at være fuld af sjov og spilopper.




Efter at have ringet, sms'et, mailet osv. i timevis for at dele den glade nyhed med alverden er det blevet tid til at nyde det nyslåede forældrskab i ro og fred over en lækker vietnamesisk middag og en flaske gode bobler. Naturligvis er Mathildemyret også med til bords :-)




Første morgen som nybagt far. Det er skønt men svært at fatte. Den lille trold har naturligvis puttet trygt og godt ved siden af os natten igennem og bliver vækket med morgenkys - og studeret nøje for sådan cirka titusindetyvende gang ;-)




Så kom posten endelig og afleverede den spændende kuvert med mere info om guldklumpen. Far fik æren af at åbne og vi læste / tudede os igennem i fællesskab.




Den første barselsvisit var fra en glad og stolt bedstemor-Irena, der medbragte denne fantastisk smukke buket.




Senere på dagen kom der flere gæster til champagneparty i haven og lillepigen + forældre blev "begavet" i stor stil. (bemærk at den stolte far er iklædt lyserød skjorte i anledning af lillepigen)



Her ses en del af den imponerende høst - lige noget for et par barnlige sjæle som os, der æææælsker gaver og overraskelser... :-))




Af samme grund begavede vi naturligvis også hinanden og her er gaven fra mor til far (på sokkerne står der "Best DAD in the House" og den titel er Peter særdeles stolt af, da vi bor i etageejendom med adskillige andre fædre... :-))




Mor fik denne smukke cardigan og matchende halskæde af far (bemærk igen den yderst passende farve i anledning af lillepigen).




Godt en uge efter den skønne besked er vi stadig lige glade i låget og fejrer begivenheden med en indisk middag i Malmø. Naturligvis er Mathilde Huong også denne gang med til bords :-)




Her ligger Mathildemusen og putter dejligt i sin nye vamsede sovepose med det blødeste og lækreste lille fleecetæppe over.


Vi er bare så stjernelykkelige over at være blevet forældre til den lille lækre sag og glæder os usigeligt til at mærke hendes tyngde i vores arme, til at snuse til hende, til at se ind i hendes smukke øjne, til at lave grin og fjol sammen med hende osv. osv. Heldigvis har vi det indtil videre helt fint med at vente, for vi har jo hele tiden været forberedt på 3-4 måneders ventetid inden udrejse (og måske endda 5).
Heldigvis føler vi os overbeviste om, at Mathilde Huong ikke lider nogen som helst nød, hvor hun er nu. Det bare så skønt at føle sig tryg ved, at der bliver passet godt på den lille guldklump indtil mor og far kan komme og hente.

Jeps - idag er det lige præcis ti dage siden, vi blev forældre til verdens mest vidunderlige lille pige. Vi er stadig lige berusede af og forundrede over vores lykke. Tiden er blevet brugt på at fejre og kapere det glade budskab, så der har ikke været så meget krudt til hjemmesideopdatering. Idag er Peter imidlertid begyndt på arbejde, mens jeg stadig muntrer mig herhjemme, så nu skal det være.

De første dage som nybagte forældre står nærmest som i en tåget rus for mig, så jeg er glad for, at vi har rigelig med foto og videodokumentation til at støtte hukommelsen. Følelsen af total forløsning og lykke, som heldigvis stadig fylder og bobler, tror jeg dog, at jeg altid vil kunne huske. Og følelsen: "JA! Det er min datter!", som jeg fik, da jeg så Mathildemyrets billede første gang, vil garanteret også for altid være printet i mit sind. Hvad der ellers skete hvornår kniber det mere med at huske præcist. Jeg vil dog gøre forsøget og skitsere dagene i grove træk:

Dag 1 - hvor vi blev vi ringet om den lille skønne Nguyen Thi Huong blev brugt på at juble i tosomhed samt på at få ringet, mailet og SMS'et til nær og fjern for at forkynde det glade budskab for alverden.

Dag 2 modtog vi kuverten med alle oplysningerne om den lille trold. Der stod ikke så meget, for hun er jo blot et ganske lille pus og desuden helt igennem i fin trivsel og udvikling. Hun er vokset 5 cm på en måned og har taget 1 kilo på, så det er lige som det skal være. Der står, at hun er født udenfor ægteskab og at hun kan lide at være på arm (og heldigvis ved vi, at der er arme og kærlig omsorg ad libitum på Mai Linh, hvor hun bor pt). Endelig kan vi se, at hun er opkaldt efter sin vietnam-mor. Det var skønt at få den smule forhistorie og de få data, der er mulige nu. Vi håber meget på, at vi er heldige og får mere info, når vi henter hende.

Om eftermiddagen, aftenen og det halve af natten holdt vi champagneparty og fejrede Mathilde-myrets indtog i vores liv. Det var usigeligt skønt at kunne feste og fejre sammen med venner og familie.

Dag 3 gik vi mere eller mindre i coma - i hvert fald energimæssigt. Vi tullede lalleglade rundt og måtte af og til knibe os selv i armen for helt at fatte vores lykke. Dagens største og vigtigste projekt var underskrivning og faxningen af accepten af Nguyen Thi Huong. Ved denne lejlighed måtte den nybagte og yderst følelsesladede mor atter fælde en spandfuld tårer, for tænk sig at vi skulle spørges, OM vi ville ha' hende... Rent logisk forstår jeg jo godt idéen i det, men altså... hun er jo allerede fuldt accepterede i hjertet som vores datter og jeg kunne bare slet ikke ha', at det overhovedet kunne være muligt at "takke nej" til hende, som om hun var en vareprøve.

Dag 3 skulle der underskrives 2 attester, som vi fik mailet fra AC sidst på formiddagen. I kampens hede fik vi pga. tidsnød taget den forkerte attest med til notaren (der var under en time til at få rettet småfejl, udskrive og nå til notaren inden lukketid). Vi endte således med at få stemplet og notariseret 5 eksemplarer det forkerte dokument! FÅRK - hvor var det SURT!!! Det var først, da vi kom hjem, Peter pludselig opdagede fejlen og nøj, hvor var vi trætte af os selv... Det kostede os både en dag og 1500 kroner ekstra... Især det med den ekstra dag føltes bittert, fordi vi i hvert fald ikke vil trække processen i halen. Hvad der skulle være af nøl fra myndigheder her og i Vietnam er vi ikke herre over, men vi gør alt, hvad vi selv kan for at speede processen, når vi selv skal få noget klaret.

Dag 4 må vi så en tur til notaren igen. Og tænk sig! Den rare mand klarer ærterne for os som dagens allerførste ekspedition og ganske uden ekstra beregning. Han så først liiidt stram ud i betrækket, men der lød ikke én eneste mavesur bemærkning og han smilede oven i købet varmt og venligt, da vi ca. 20 minutter senere blev sendt ud ad døren med rette notariserede dokument.

Efter at have kopieret hele papirstakken på biblioteket blev den postet, og vi fejrede begivenheden med en lækker omgang brunch samt indkøb af lidt lækre sager til Mathilde Huong og rundede dagen af med en god thai-middag.

Dag 5 besøgte vi nogle venner i deres sommerhus nær Køge og fik hygget godt og grundigt.

Dag 6 kom de to skønne niecer hjem fra ferie med far i Canada. Vi hentede dem i lufthavnen, da mor stadig er på ferie et døgnstid endnu. De fik hilst på deres nye lille kusine (i flad og lamineret udgave indtil videre) og vi holdt en skøn minifest, hvor vi fejrede familieforøgelsen med multible mængder af guf, bobler for såvel børn som voksne, "storesøster-kusine-gaver" (den dejlige titel som storesøster-kusine er på anmodning fra yngsteniecen) osv. En rigtig hyggelig aften, der nærmest udviklede sig til lidt af et pyjamasparty, da vi skulle overnatte indtil næste dag.

Dag 7 stod ældste storesøster-kusine for at lave en lækker brunch til hele banden kun assisteret en lille smule af moster Dorte. Om eftermiddagen overdrog vi ansvaret for de to dejligheder til deres mor og tog til Sophienholm for at sejle en skøn tur med Bådfarten. Vejret var helt fantastisk, så vi blev deroppe og indtog aftensmaden udenfor i solen ved det lille hyggelige cafeteria.

Dag 8 tog vi til Malmø på hygge- og shoppetur. Vi kom tidligt op og ud ad døren, og nåede da også at få kigget på samt købt en hel del babygrej. En af de lækreste ting er en cremefarvet bommuldssovepose i god kvali, som kan holde Mathildemyret varm, selv om hun skulle sparke tæppe eller dyne af sig - og i den varme sæson kan den naturligvis bruges alene. Dertil hører et matchende cremefarvet fleecetæppe af den aller aller blødeste slags. Det er glat på den ene side og nopret med sjove små "dutter" i stoffet på den anden. Gosh - hvor er det skønt og skægt at røre ved. Vi fik også købt en smule tøj hos H&M, men fik især skabt os en idé om, hvad vi mon kan få brug for samt om hvor stor hun sådan cirka er, når vi henter hende om 3-4 måneder (måske først om 5 hvis vi er rigtig uheldige). Vi satser på at have mest med i str. 68, men for en sikkerheds skyld medbringer vi også en smule i str. 62 samt i str. 74 (OBS! garvede småbørnsforældre må meget gerne gi´ lyd og enten verificere eller korrigere vores antagelser!). Sidst på eftermiddagen sejlede vi en smuk kanalrundfart med "Rundan" og da vi bestile kaffe til at tage med turen fik vi det dæleme på thermokande og i en skøn lille gammelgaws picnickurv med smukke krus og en fin lille stofdug. Efterfølgende stod den på indisk middag i solen på Lilla Torget og en godnatdrink på det hyggelige gamle "Två Krogare", inden vi futtede særdeles trætte og glade hjem igen.

Dag 9 sov vi dejligt længe, fik ryddet lidt op og klaret en omgang grovrengøring. Vi fik også lavet en revideret plan for resten af projekt lejlighed, og det burde godt kunne nåes at få klaret de vigtigste ting inden den 1. oktober (det har vi sat som vores deadline for ikke at være nødt til at rejse midt i en omgang renoveringsrod, når det pludselig er tid til at hente Mathilde Huong, for vi får sikkert ret kort varsel).

Dag 10 er jo idag og Peter er begyndt på arbejde. Det var på den ene side temmelig surt, men egentlig også lidt rart, for vi er vist begge to begyndt at trænge til at få lidt hverdagsstruktur på livet igen. Det var svært at få vænnet sig til tanken og vi sov begge dårligt og alt for lidt i nat, men mon ikke det bare handlede om at få omstillet sig fra ferie til hverdag. I hvert fald har vi begge sovet aldeles fortrinligt på det seneste. Senere idag skal der måske nappes en lille "morfar" og så er vi igen fit for fight (i Malmø lykkedes det mig faktisk at sove, både da vi sad på kajen og ventede på turbåden og da vi sent om aftenen ventede på toget til København...)

Nu er der vist samlet nogenlunde op på den seneste tids begivenheder i tekst. Lidt senere poster jeg - om PC-guderne vil - en lille fotokavalkade med billeder fra de første 10 døgn som nybagte forældre.

I denne omgang bliver det blot dette billede af de totalt lalleglade, fjollede og overlykkelige nybagte forældre "skudt" af den ældste "storesøster-kusine".

Så lykkedes det endelig at få sovet igennem. I seng ved midnat og op klokken 11 her til formiddag - og hvert sekund er blevet udnyttet til dyb og hårdt tiltrængt søvn. Aaaaaaahhhhhh....... Det er godt nok skønt at have energi igen - og at verden ikke vipper, tilter og bølger så sært, at den er lidt vanskelig at manøvrere sikkert rundt i ;-)

Igår blev det sidste papirarbejde for vores del klaret (allerede i weekenden faxede vi accepten af Mathilde Huong til AC og det var SÅ stort, da vi i mandags kunne "se hende" på ventelisten ud for vores sagsnummer som "accepteret barn" - og hun er altså ikke bare "accepteret", hun er ganske usigeligt højt elsket!). Vi fejrede gårsdagens afsendelse af kuverten med diverse attester med en lækker brunch siddende i solen på en café efterfulgt af en omgang babytøjsshopping. Vi købte ikke så meget, men kiggede en masse og erhvervede nogle få totalt lækre må-eje-sager til Mathildemyret. Turen blev rundet af med en god thaimiddag på "den lokale". Det var så skøn en dag og idag hvor jeg energimæssigt er mere "med i kampen" tegner til at blive mindst lige så god. Indtil videre har vi tullet bobleglade rundt herhjemme og fået klaret diverse praktiske småting og i eftermiddag skal vi besøge nogle rigtig gode venner og deres skønne datter (og kommende lillebror der pt. ligger og skvulper hyggeligt i mors efterhånden store mave) i deres sommerhus. Der er således lagt op til endnu en fejring af den lille Mathilde Huongs indtog. Vi medbringer naturligvis bobler og guf ad libitum samt ikke mindst alle 10 billeder i A4 størrelse og lamineret udgave, der kan tåle lidt af hvert. Det er i hvert fald grundigt testet, at de ikke tager skade af massevis af kys og kærlige nus (også totalt våde kys leveret af et vennepars lille skønne datter, der hyggeligt nok kommer fra samme børnehjem) - de bliver tvært imod bare bedre og bedre og bedre og ... :-)))))

the fantastic, the fabulous, the lovely, the cute, the adorable, the one and only...

Miiiiiisssssssss...


Mathilde Huong






Jeg vil lade billederne af vores lille knuselskedejlige datter tale for sig selv og istedet fortælle lidt om hendes navn(e).

Vi har i løbet af ventetiden talt en del om, hvad "Lillemyr" mon skulle hedde og havde efterhånden indkredset en favorit både på drenge- og pigesiden. Mathilde er det navn, som den kommende far en dag chokerede både sig selv og mig ved pludselig at melde ud uden forudgående overvejelser desangående (oprindeligt Tilde - på mors foranledning udvidet til Mathilde). Ret mystisk og ret sjovt. Vi var spændte på, om navnet mon ville passe til vores eventuelt kommende datter, og har siden annonceringen af lillepigen da også summet over beslutningen i flere dage, for det føles altså ret stort og ansvarsfuldt at skulle afgøre, hvilket navn et andet menneske skal slæbe rundt på om ikke resten af livet, så i hvert fald indtil vedkommende er myndig og kan skifte det ud (med eller uden forudgående konsultation hos en nummerolog ;-)).

Mathilde er godt nok blevet lidt af en massebetegnelse i de senere år (er vist pt. nr. 1 på listen over de mest populære pigenavne), MEN...

- det er smukt (synes vi),

- internationalt anvendeligt,

- passer til lillepigen (hun smiler i hvert fald, når vi spørger om hun er med på den ;-)),

- har en fin betydning (styrke i kamp / er stærk i svære tider),

- kom som et lyn fra en klar himmel til farmand en dag,

- det klinger fint sammen med hendes flotte vietnamesiske fornavn Huong (synes vi)

- OG så indeholder det oven i købet hendes oprindelige vietnamesiske mellemnavn, Thi.

Det kan vist ikke være bedre. Og så har det oven i købet allerede vist sig, at der er et godt kælenavnspotentiale i Mathilde, idet såvel Thi som Tilde allerede benyttes flittigt om den lille trunte af de stolte forældre. Og moster Eva har derudover bragt kæleversionen Mattie på banen. Vi kan vist roligt konstatere, at det er sandt, hvad man siger om kært barn og mange navne :-)

Huong, hendes vietnamesiske fornavn, kender vi ikke den præcise betydning af, da det har tre forskellige skrivemåder afhængig af placeringen af accenter over/under bogstaverne og disse fremgår ikke af de papirer vi indtil nu har fået. Alle tre mulige betydninger er dog skønne. Jeg har sakset dette om Huong fra navnesiden på www.adoptvietnam.org:

(1) without accent means flagrance, perfume

(2) with a little bar `, means rose flower or pink color

(3) a little question mark accent above the O, means enjoy

Som det vist tydeligt fremgår, så mener vi, at vi har fået jordens dejligste datter, som oven i købet har smukke navne med masser af vidunderlig symbolik. Det allermest vidunderlige i forbindelse med lillepigens navne er dog, at hun i Vietnam er opkaldt efter sin biologiske mor (herhjemme i børnehøjde kaldet Vietnam-mor). Hun har således fået præcis samme for- mellem- og efternavn som hende, og det er da den allersmukkeste gave og gestus man overhovedet kan forestille sig! Vi er meget rørte over den kærlige omtanke (vi tudede begge, da vi læste det i hendes papirer og jeg får en klump i halsen nu, hvor jeg skriver om det) og det har ikke mindst af den grund været magtpåliggende for os at bevare så meget som muligt af hendes oprindelige navn. For ikke at bevæge os ud i alenlange navnerækker som de royale, har vi imidlertid som nævnt ladet mellemnavnet Thi være repræsenteret i det danske Mathilde og efter svære overvejelser erstattet hendes vietnam-efternavn med vores lille families fælles efternavn (Peter og jeg har på demokratisk vis bragt hver et efternavn med os og sat dem sammen til ét fælles efternavn). På den måde får vi således navnemæssigt vist og symboliseret vores familiemæssige bånd til hinanden alle tre (og på sigt forhåbentlig 4 :-)).

Pyh - sikken en smøre! Og så er jeg ikke engang kommet til det svære endnu...
Vi aner simpelthen ikke, hvordan vi skal få sagt ordentligt tak for al den opmærksomhed i form af hilsner, blomster, gaver, besøg osv. det er væltet ind med. Vi er bare SÅ rørte og ganske aldeles og totalt overvældede!!! Vi vil i nærmeste fremtid arbejde på at få takket på personlig vis i videst mulig udstrækning, men indtil da skal der her på bloggen lyde et kæmpestort, rungende og hjertevarmt TAK til alle for indlevelse og kærlig omtanke :-)

Vi samler alle skriftlige hilsner fra såvel kort, som blog, mail og internetforaer i Mathilde Huongs mindebog og imorgen har vi planer om at forevige alle gaver og buketter (vi er for første gang nogensinde løbet tør for vaser...) ved hjælp af de nys indkøbte fotoaggregater.

Nok herfra for denne gang. Jeg vil kaste mig over en letlæst krimi og se at finde tidligt i seng i håbet om, at i nat bliver natten, hvor jeg endelig kan sove nogenlunde igennem. De seneste nætter har der ikke været mere end max 2 timers sammenhængende søvn og på døgnbasis kan jeg vist ikke snige det op på mere end 4 timer i alt, så jeg er noget klatøjet efterhånden på bedste nybagt-mor-vis ;-) Peter sover derimod mere end nogensinde og er alligevel sååååååå træt, når han står op. Ak ja, det er hårdt at blive forældre - også selv om der endnu slet ikke skal bøvles med bleer, sutteflasker og babygråd. Men det er dælen dulleme også - og især - ganske ubeskriveligt boblende dejligt, så der lyder bestemt ingen som helst klager herfra :-)