Livet med Mathildemyret

Mor ser billeder af Nguyen Thi Huong for allerførste gang og forelsker sig aldeles øjeblikkeligt i den lille dejlige trunte, der ser ud til at være fuld af sjov og spilopper.




Efter at have ringet, sms'et, mailet osv. i timevis for at dele den glade nyhed med alverden er det blevet tid til at nyde det nyslåede forældrskab i ro og fred over en lækker vietnamesisk middag og en flaske gode bobler. Naturligvis er Mathildemyret også med til bords :-)




Første morgen som nybagt far. Det er skønt men svært at fatte. Den lille trold har naturligvis puttet trygt og godt ved siden af os natten igennem og bliver vækket med morgenkys - og studeret nøje for sådan cirka titusindetyvende gang ;-)




Så kom posten endelig og afleverede den spændende kuvert med mere info om guldklumpen. Far fik æren af at åbne og vi læste / tudede os igennem i fællesskab.




Den første barselsvisit var fra en glad og stolt bedstemor-Irena, der medbragte denne fantastisk smukke buket.




Senere på dagen kom der flere gæster til champagneparty i haven og lillepigen + forældre blev "begavet" i stor stil. (bemærk at den stolte far er iklædt lyserød skjorte i anledning af lillepigen)



Her ses en del af den imponerende høst - lige noget for et par barnlige sjæle som os, der æææælsker gaver og overraskelser... :-))




Af samme grund begavede vi naturligvis også hinanden og her er gaven fra mor til far (på sokkerne står der "Best DAD in the House" og den titel er Peter særdeles stolt af, da vi bor i etageejendom med adskillige andre fædre... :-))




Mor fik denne smukke cardigan og matchende halskæde af far (bemærk igen den yderst passende farve i anledning af lillepigen).




Godt en uge efter den skønne besked er vi stadig lige glade i låget og fejrer begivenheden med en indisk middag i Malmø. Naturligvis er Mathilde Huong også denne gang med til bords :-)




Her ligger Mathildemusen og putter dejligt i sin nye vamsede sovepose med det blødeste og lækreste lille fleecetæppe over.


Vi er bare så stjernelykkelige over at være blevet forældre til den lille lækre sag og glæder os usigeligt til at mærke hendes tyngde i vores arme, til at snuse til hende, til at se ind i hendes smukke øjne, til at lave grin og fjol sammen med hende osv. osv. Heldigvis har vi det indtil videre helt fint med at vente, for vi har jo hele tiden været forberedt på 3-4 måneders ventetid inden udrejse (og måske endda 5).
Heldigvis føler vi os overbeviste om, at Mathilde Huong ikke lider nogen som helst nød, hvor hun er nu. Det bare så skønt at føle sig tryg ved, at der bliver passet godt på den lille guldklump indtil mor og far kan komme og hente.