Livet med Mathildemyret

Når man hører udtrykket "en lang drægtighedsperiode" tænker man som regel på elefanter og jeg troede faktisk, at de havde den biologiske drægtighedsrekord og kun blev overgået af adoptanter (vi har som bekendt forlængst overhalet de grå kæmper og ventebarometeret står dags dato på: 2 år, 1 uge og 4 dage). Nu har jeg imidlertid fundet ud af, at Brugden (også kaldet Cetorhinus maximus), der er en planktonædende haj, har en drægtighedsperiode på godt og vel 3 år. Mon ikke vores ventetid bliver nogenlunde af samme varighed? Så vidt så godt. Det bekymrer mig dog en smule, at Cetorhinus maximusen er næsten uddød. Men det tror da fanden med al den frustrerende ventetid...

PS.
Spørg mig ikke hvordan jeg fandt frem til denne absurde information ;-)

Som ventebarometeret øverst på siden viser, så er det idag lige præcis to år siden, vi indsendte ansøgningen om adoption. Tju hej hvor tiden går. På den ene side virker det som om, det var lige for lidt siden og på den anden så virker det som om, det er så lang tid siden, at det var i et helt andet liv. På trods af, at det går alt, alt, AAAALT for langsomt, så er der heldigvis ingen tvivl what so ever om, at det er den bedste beslutning vi nogensinde har truffet. Vi glæder os så eventyrligt meget, men tør næsten ikke tro på, at det rent faktisk kommer til at ske. For tiden virker Lillemyr nærmest som en abstrakt ønskedrøm, men mon ikke vi finder ud af, at det er den skinbarlige virkelighed, når den første lorteble skal skiftes :-) I aften vil vi fejre den gode beslutning sammen med et hold gode venner og deres lille skønne knægt.

Siden sidst er der heldigvis sket lidt på ventelistefronten. Ved seneste opdatering blev vi nummer 12 og siden da ved vi, at vi faktisk er rykket endnu et nummer i rette retning, så vi nu har indtaget 11. pladsen. Nøj - hvor er det bare fænomenalt skønt at rykke opad på listen igen. Nok så positivt er det, at AC har meldt ud, at de forventer at kunne leve op til prognosen om de cirka tyve børn i år. Der burde således komme 4-6 børn mere i forslag inden årsskiftet. Vi krydser arme og ben for, at det kommer til at holde stik.

Der er iøvrigt kommet nyt om formidlingen på ACs side efter efter Jørgen-Ulrich Raunskovs rejse til Vietnam. Jeg har kopieret det ind her:

AC Børnehjælps besøg i Vietnam i oktober

Direktør Jørgen-Ulrich Raunskov vendte onsdag i sidste uge (uge 40) hjem efter tre dages besøg i Vietnam. Målet var at få overblik over, hvorfor formidlingen fra Vietnam ikke lever op til vores forventninger og at finde ud af, om der er noget, som AC Børnehjælp kan gøre for at forbedre formidlingen. Han mødtes med myndighederne i såvel det vietnamesiske justitsministerium som i Há Tây provinsen - den provins hvor de to institutioner, som AC Børnehjælp samarbejder med, og han besøgte institutionerne Mai Linh Center og Bá Thá Center.


Jørgen-Ulrichs konklusion er, at årsagsforklaringerne er mange. Nogle af dem er positive, andre er problematiske. Og måske kan vi og vores samarbejdspartnere gøre noget for at forbedre formidlingen til AC Børnehjælps familier lidt.

Positive årsagsforklaringer
Myndighederne I Há Tây provinsen har nøje fulgt den sociale udvikling i provinsen igennem de sidste 10 år. For 10 år siden levede knapt 11 % af befolkningen under den vietnamesiske fortolkning af fattigdomsgrænse. I dag er dette tal faldet til 3 %. I år har man i Há Tây provinsen desuden vedtaget at støtte alle familiemedlemmer økonomisk, som tager sig af et forældreløst barn. Det er en meget positiv udvikling, som reelt betyder, at de før så mange fattigdomsrelaterede adoptioner fra Vietnam formentlig bliver begrænset i fremtiden. Børnene får på den måde nu i højere grad mulighed for at vokse op hos enten hos deres biologiske forældre eller hos den nærmeste familie. Det vil derfor fortrinsvis være hittebørn og børn, som er født udenfor ægteskab af unge kvinder, som bliver givet op til adoption.

Problematiske årsagsforklaringer
Den 1½ år gamle vietnamesiske adoptionslov har åbnet for, at de formidlende organisationer nu kan bevæge sig frit rundt i op til fire provinser i Vietnam. Tidligere skulle man have tilladelse til at starte et samarbejde lokalt, men nu skal man blot være godkendt centralt. Det betyder, at især de franske, amerikanske og canadiske formidlende organisationer arbejder meget aggressivt på at finde børn til deres organisationer. Dertil kommer et meget stort antal private formidlinger til ansøgere fra Frankrig. Dette på baggrund af en aftale, der er indgået de to lande imellem, før den nye lov trådte i kraft i foråret 2004. Aftalen udløber 1. januar 2006. Derefter vil det ikke længere være muligt for franskmændene at sende individuelle ansøgninger til Justitsministeriet i Vietnam, og formidlingen af vietnamesiske børn til franske familier skal foregå gennem akkrediterede organisationer. Det, mener man i Vietnam, vil løse størstedelen af den 'Child Trafficking', som man godt ved finder sted. Det betyder, at når de mange hundrede individuelle ansøgninger om privat adoption fra franskemænd, som allerede er indgivet til Justitsministeriet, har fået børn, så eksisterer private formidlinger formelt set ikke mere i Vietnam. Men med de mange ventende, vil der gå nogle år, får dette reelt er fortid.

AC Børnehjælp er meget velansete i Vietnam
Såvel de centrale som de lokale myndigheder udtrykte stor tilfredshed med samarbejdet mellem Vietnam og Danmark, og det var Jørgen-Ulrichs klare indtryk, at man kun ønsker det bedste for den nye lov og tager de uventede problemer seriøst. Man er bestemt ikke interesseret i 'child trafficking'. Det var netop derfor, man lagde det store arbejde i den nye adoptionslov.

Hvad kan AC så gøre?
Et af de store dilemmaer er, at de unge kvinder, der giver deres barn til adoption, er meget uoplyste om deres muligheder. De er i nød, og tager hvilken som helst udstrakt hånd - ikke mindst hvis der er penge i den. Derfor har vi i samarbejde med Há Tây-myndighederne og vores to institutionsledere besluttet, at vi vil arbejde meget mere med at institutionernes socialarbejdere bevæger sig udenfor institutionerne med information til mødrene om hvilken hjælp og støtte som kvinderne kan få - både hvis de ønsker at beholde deres barn, og hvis de ønsker at give det bort til adoption.

Konklusionen
Vi håber på, at den intensiverede sociale indsats i forhold til de biologiske mødre vil betyde, at vi kommer til at formidle lidt flere børn fra Vietnam, end det lige nu er tilfældet. Og dette på en juridisk og etisk forsvarlig måde, der tager udgangspunkt i barnets og den biologiske mors situation. Vi har nu aftalt med Há Tây, at vi skal vente tre til fire måneder for at se om denne mere aktive sociale indsats får den forventede effekt.

Vandprojekt endelig i gang
Jørgen-Ulrich besøgte begge vores børnehjem. Og der var bestemt langt fra de børn, som der plejer at være. Biolog Lars Anderson har endelig fået "go ahead" til at starte et vandprojekt på Bá Thá (finansieret af Den danske Ambassade i Hanoi og AC Børnehjælp). Det har taget langt over et år at få den endelige tilladelse fra de vietnamesiske myndigheder.