<$BlogRSDUrl$>

fredag, juli 28, 2006

Jubiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii 



Vi er netop blevet de lykkelige forældre til en underskøn lille pige med de fineste træk, udtryksfulde øjne, skønt sort strithår og den dejligste kysseklare mund :-)

I skal ikke holdes på pinebænken, så her kommer straks de hurtige facts:

Hun hedder Nguyen Thi Huong (sidstnævnte er fornavnet og vil blive bibeholdt evt. sammen med mellemnavnet og så tilføjet et mere danskklingende fornavn).

Hun blev født den 8. juni 2006 (samme dag som dette indlæg blev skrevet og hvor May-Britt og Anders fik deres lille August Sibusiso i forslag).

Hun bor pt på Mai Linh - sammen med venneparrets (Dorte og Bo) lille dejlige datter.

Da hun blev født vejede hun 2,9 kilo og var 49 cm lang. Vi ved ikke hvor stor hun er nu, men vil tro, at det står i de papirer vi forhåbentlig modtager med posten i morgen.

Og nåh ja – fik vi fortalt at hun er fantastisk vidunderlig og knuselskedejlig??? ;-) Vi har allerede fået mailet 10 billeder af den lille frøken dejlighed. Da vi er endnu ikke helt afklarede mht. publiceringen af fotos i dette åbne "forum", så må I (i hvert fald indtil videre) nøjes med at tage vores ord for, at hun er ganske usigeligt underskøn :-)

Lidt forhistorie til det lykkelige øjeblik
Slutspurten har været slem, for det har jo trukket noget så gevaldigt ud og vi blev efterhånden mere og mere nervøse for, hvad der mon var galt (fx helbredsproblemer eller totalt koks i papirerne...). Det viser sig, at det var billederne, der var problemer med. De første AC modtog ca. midt i juni var der ikke navn på og da der var billeder af flere børn (vist nok to styks), så anede de jo ikke, hvem der var Lillemyr og hvem der var en anden families lille baby… (ik’ så fikst!) Da der så skulle fremsendes nye billeder, var der åbenbart tekniske vanskeligheder, så derfor trak det ud.

Vi ringede i går for at spørge til om der var nyt, men der var de nye billeder endnu ikke dukket op. Igen i dag tillod vi os at ringe, for vi var simpelthen nødt til at have lidt afklaring inden weekenden. Vi fik info om, at billederne nu heldigvis var kommet og videresendt til pædiater, men at hun først havde tid til at skrive rapporten i weekenden, så vi ville få bragt Lillemyr i forslag på mandag… Uha hvor spændende!!! Heldigvis fik vi ved samme lejlighed at vide, at helbredet var fint. Vi var således glade og lettede, men også udmattede ved tanken om endnu en weekend i uforløst tilstand… Vi ringede derfor knapt 10 minutter senere, fordi vi havde besluttet, at vi ville spørge til køn, alder og hvad vi ellers kunne få af info med det samme (sagsbehandleren indikerede i første samtale, at det var en mulighed) og der fortæller hun så, at hun netop har modtaget pædiaterens rapport!!!! (den supereffektive pædiater er dagens helt i skysovs). Hun skal bare lige have et øjeblik til i ro og mag at læse papirerne igennem og vil herefter ringe os op for at bringe barn i forslag…

GISP og GOSH! Hvor blev vi overraskede og helt ovenud glade i låget!!! Jeg gav mig forvildet og forvirret til at blive vasket og få tøj på, mens Peter gav sig til at rigge det nyindkøbte videokamera til, da der jo pludselig var en ganske uventet mulighed for at videodokumentere det glade budskab (det var sq ret kvikt tænkt midt i det følelsesmæssige kaos – ikke mindst fordi vi slet ikke har prøvet at bruge skidtet før). Præcis klokken 14.05 blev vi ringet op og fik fortalt, at vi havde fået en lille pige...

Vi er bare SÅ boblende glade, ved siden af os selv-agtigt rundt på gulvet…

NØJ – hvor er det altså fedt!!!

Comments:
Du har fået den andetsteds, men altså: Iiiiiiiiiihhhh, hvor er det bare en stor og dejlig nyhed! Til lykke en milliard gange! Vi jubler med jer.
 
HJERTELIG TILLYKKE !!!!!!!!
Det var vel nok dejligt for jer. Sådan en lille sveske.
Det var helt med bankende hjerte, at jeg lige ville "kikke til jer", lige efter vi er kommet hjem efter en lang dag i "jesperhus". Og så var hun der, LILLEMYR. endnu engang tillykke. Nu kommer så en anden forfærdelig ventetid, inden i kan rejse ud efter hende. Hvor lang tid skal i regne med at vente ?
Kan i nu ha en helt vidunderlig weekend.
Venlige tanker og hilsner
Helle læsø
 
Super meget tillykke med jeres lille skat og hvor ser hun skøn ud.

Velkommen til Mai Linh klubben.

Vi ses - Lea, Lisa og Jan
 
Kære Dorte og Peter

STORT TILLYKKE!!!
Hvor er det bare fantastisk!!
Som jeg skrev i en af mine andre hilsner, er nyheden herhjemme netop modtaget med glæde, eufori, sommerfugle, en smule tårer og rundtossethed!!!

Hvor er det dejligt, at I endelig, endelig fik lillemyr og fandt ud af hvad hun var for en lille størrelse - og sund og rask!!! Det må næsten være den største lettelse efter de seneste ugers mareridt.

Hav en fantastisk weekend!!

kærligst
May-Britt (Tantekrea)
 
Jubiiiiii!!!
Jeg sender et KÆMPESTORT GIGANTISK TILLYKKKKKKKE afsted til jer!
Årh.. hvor er jeg dog glad!!!
Og I må jo være helt champagneboblende rundtossede af lykke:-)
Endeliiiiiig kom jeres lille smukke datter ind i jeres liv, mums!
Tillykkeknus fra en lykkesmåtudende Merete:-)
 
Kære begge,
Et kæmpestort tillykke, igen igen...0:))
Men det kan da ikk siges for tit !
Hvilken en lille vidunderlig pige I er blevet forældre til.
Ha´en fantastisk weekend (som om det sku´ bli´ andet 0:) )!!!!
Knus fra
Charlotte
 
Huong er vidunderlig - men hun smager stadig af papir når man kysser hende!!!!
Glæder mig helt vildt til at stikke min faster-næse ved halsen - lige under øret - og dufte hende.
Går rundt og småtuder og viser billederne til alle jeg kommer forbi.
Kæmpeknus fra FASTER Søs
 
Kære forældre.

Endnu et stort tillykke med jeres dejlige datter. Hun er bare super skøn.
Det er dejligt at vores små tøsser bor sammen, og kan hygge sig sammen på Mai Lihn. Vi håber at de danner et stærkt venskab resten af livet.

Knus fra Bo og Dorte
 
Endnu en krammer - denne gang af en helt anden, boblende og dansende slags.
Til lykke til lykke til lykke til rigtig, rigtig meget lykke. Og ih, hvor er det godt gået af jer begge to hele vejen igennem.



Moster Eva
 
Kære MOR og FAR!
Så skete det endelig og I stod distancen på trods af op og nedturene undervejs...
TUSIND GANGE tillykke med jeres lille-bitte datter. I sandhed et lille myr! I er nok lettere tummelumske efter gårsdagens store nyhed samt champagnen der endelig kunne åbnes. Håber I snart kan få hende hjem hvor hun hører til! Glæder mig til at se et billede og høre hvad hun ellers skal hedde!
Mange knus fra Nuggimor (Pia)
 
Er I mon landet så meget at I kan læse lykønskninger :-), for I skal da selvfølgelig også have en hilsen her på lillemyrs egen side!

Jeg måtte lige en tur tilbage i arkivet og har tilladt mig at sakse hvad du, Dorte, skrev på lillepigens fødselsdag:

"...ringede til AC for at høre, om der var nyt om Lillemyr, da vi jo vældig gerne ville udnytte muligheden for at få fragtet en lille ting med til den lille trold, når næste hold rejser i weekenden. Men desværre )-: Der var ikke noget som helst nyt om guldklumpen, så vi slår koldt vand i blodet (forsøger i det mindste) og venter spændt videre."

Sådan giver alting jo mening, set i bakspejlet. Lillemyr har været så længe undervejs fordi hun lige skulle komme til verden først. Nu er hun her. Og jeg håber inderligt at det er snart at I skal mærke hendes gode tyngde i armene, høre hendes åndredrag, snuse hende ind, lægge jeres kind til hendes kind, drukne i hendes sveskeøjne...

Jeg glæder mig vildt til at beundre billedet når den tid kommer, og at høre hvilket navn I har valgt til jeres datter (jeg nyder at skrive "jeres datter" - nyder I ikke også at læse, skrive, sige sådan??)
 
Send en kommentar

This page is powered by Blogger. Isn't yours?