Livet med Mathildemyret

Jeps - idag er det lige præcis ti dage siden, vi blev forældre til verdens mest vidunderlige lille pige. Vi er stadig lige berusede af og forundrede over vores lykke. Tiden er blevet brugt på at fejre og kapere det glade budskab, så der har ikke været så meget krudt til hjemmesideopdatering. Idag er Peter imidlertid begyndt på arbejde, mens jeg stadig muntrer mig herhjemme, så nu skal det være.

De første dage som nybagte forældre står nærmest som i en tåget rus for mig, så jeg er glad for, at vi har rigelig med foto og videodokumentation til at støtte hukommelsen. Følelsen af total forløsning og lykke, som heldigvis stadig fylder og bobler, tror jeg dog, at jeg altid vil kunne huske. Og følelsen: "JA! Det er min datter!", som jeg fik, da jeg så Mathildemyrets billede første gang, vil garanteret også for altid være printet i mit sind. Hvad der ellers skete hvornår kniber det mere med at huske præcist. Jeg vil dog gøre forsøget og skitsere dagene i grove træk:

Dag 1 - hvor vi blev vi ringet om den lille skønne Nguyen Thi Huong blev brugt på at juble i tosomhed samt på at få ringet, mailet og SMS'et til nær og fjern for at forkynde det glade budskab for alverden.

Dag 2 modtog vi kuverten med alle oplysningerne om den lille trold. Der stod ikke så meget, for hun er jo blot et ganske lille pus og desuden helt igennem i fin trivsel og udvikling. Hun er vokset 5 cm på en måned og har taget 1 kilo på, så det er lige som det skal være. Der står, at hun er født udenfor ægteskab og at hun kan lide at være på arm (og heldigvis ved vi, at der er arme og kærlig omsorg ad libitum på Mai Linh, hvor hun bor pt). Endelig kan vi se, at hun er opkaldt efter sin vietnam-mor. Det var skønt at få den smule forhistorie og de få data, der er mulige nu. Vi håber meget på, at vi er heldige og får mere info, når vi henter hende.

Om eftermiddagen, aftenen og det halve af natten holdt vi champagneparty og fejrede Mathilde-myrets indtog i vores liv. Det var usigeligt skønt at kunne feste og fejre sammen med venner og familie.

Dag 3 gik vi mere eller mindre i coma - i hvert fald energimæssigt. Vi tullede lalleglade rundt og måtte af og til knibe os selv i armen for helt at fatte vores lykke. Dagens største og vigtigste projekt var underskrivning og faxningen af accepten af Nguyen Thi Huong. Ved denne lejlighed måtte den nybagte og yderst følelsesladede mor atter fælde en spandfuld tårer, for tænk sig at vi skulle spørges, OM vi ville ha' hende... Rent logisk forstår jeg jo godt idéen i det, men altså... hun er jo allerede fuldt accepterede i hjertet som vores datter og jeg kunne bare slet ikke ha', at det overhovedet kunne være muligt at "takke nej" til hende, som om hun var en vareprøve.

Dag 3 skulle der underskrives 2 attester, som vi fik mailet fra AC sidst på formiddagen. I kampens hede fik vi pga. tidsnød taget den forkerte attest med til notaren (der var under en time til at få rettet småfejl, udskrive og nå til notaren inden lukketid). Vi endte således med at få stemplet og notariseret 5 eksemplarer det forkerte dokument! FÅRK - hvor var det SURT!!! Det var først, da vi kom hjem, Peter pludselig opdagede fejlen og nøj, hvor var vi trætte af os selv... Det kostede os både en dag og 1500 kroner ekstra... Især det med den ekstra dag føltes bittert, fordi vi i hvert fald ikke vil trække processen i halen. Hvad der skulle være af nøl fra myndigheder her og i Vietnam er vi ikke herre over, men vi gør alt, hvad vi selv kan for at speede processen, når vi selv skal få noget klaret.

Dag 4 må vi så en tur til notaren igen. Og tænk sig! Den rare mand klarer ærterne for os som dagens allerførste ekspedition og ganske uden ekstra beregning. Han så først liiidt stram ud i betrækket, men der lød ikke én eneste mavesur bemærkning og han smilede oven i købet varmt og venligt, da vi ca. 20 minutter senere blev sendt ud ad døren med rette notariserede dokument.

Efter at have kopieret hele papirstakken på biblioteket blev den postet, og vi fejrede begivenheden med en lækker omgang brunch samt indkøb af lidt lækre sager til Mathilde Huong og rundede dagen af med en god thai-middag.

Dag 5 besøgte vi nogle venner i deres sommerhus nær Køge og fik hygget godt og grundigt.

Dag 6 kom de to skønne niecer hjem fra ferie med far i Canada. Vi hentede dem i lufthavnen, da mor stadig er på ferie et døgnstid endnu. De fik hilst på deres nye lille kusine (i flad og lamineret udgave indtil videre) og vi holdt en skøn minifest, hvor vi fejrede familieforøgelsen med multible mængder af guf, bobler for såvel børn som voksne, "storesøster-kusine-gaver" (den dejlige titel som storesøster-kusine er på anmodning fra yngsteniecen) osv. En rigtig hyggelig aften, der nærmest udviklede sig til lidt af et pyjamasparty, da vi skulle overnatte indtil næste dag.

Dag 7 stod ældste storesøster-kusine for at lave en lækker brunch til hele banden kun assisteret en lille smule af moster Dorte. Om eftermiddagen overdrog vi ansvaret for de to dejligheder til deres mor og tog til Sophienholm for at sejle en skøn tur med Bådfarten. Vejret var helt fantastisk, så vi blev deroppe og indtog aftensmaden udenfor i solen ved det lille hyggelige cafeteria.

Dag 8 tog vi til Malmø på hygge- og shoppetur. Vi kom tidligt op og ud ad døren, og nåede da også at få kigget på samt købt en hel del babygrej. En af de lækreste ting er en cremefarvet bommuldssovepose i god kvali, som kan holde Mathildemyret varm, selv om hun skulle sparke tæppe eller dyne af sig - og i den varme sæson kan den naturligvis bruges alene. Dertil hører et matchende cremefarvet fleecetæppe af den aller aller blødeste slags. Det er glat på den ene side og nopret med sjove små "dutter" i stoffet på den anden. Gosh - hvor er det skønt og skægt at røre ved. Vi fik også købt en smule tøj hos H&M, men fik især skabt os en idé om, hvad vi mon kan få brug for samt om hvor stor hun sådan cirka er, når vi henter hende om 3-4 måneder (måske først om 5 hvis vi er rigtig uheldige). Vi satser på at have mest med i str. 68, men for en sikkerheds skyld medbringer vi også en smule i str. 62 samt i str. 74 (OBS! garvede småbørnsforældre må meget gerne gi´ lyd og enten verificere eller korrigere vores antagelser!). Sidst på eftermiddagen sejlede vi en smuk kanalrundfart med "Rundan" og da vi bestile kaffe til at tage med turen fik vi det dæleme på thermokande og i en skøn lille gammelgaws picnickurv med smukke krus og en fin lille stofdug. Efterfølgende stod den på indisk middag i solen på Lilla Torget og en godnatdrink på det hyggelige gamle "Två Krogare", inden vi futtede særdeles trætte og glade hjem igen.

Dag 9 sov vi dejligt længe, fik ryddet lidt op og klaret en omgang grovrengøring. Vi fik også lavet en revideret plan for resten af projekt lejlighed, og det burde godt kunne nåes at få klaret de vigtigste ting inden den 1. oktober (det har vi sat som vores deadline for ikke at være nødt til at rejse midt i en omgang renoveringsrod, når det pludselig er tid til at hente Mathilde Huong, for vi får sikkert ret kort varsel).

Dag 10 er jo idag og Peter er begyndt på arbejde. Det var på den ene side temmelig surt, men egentlig også lidt rart, for vi er vist begge to begyndt at trænge til at få lidt hverdagsstruktur på livet igen. Det var svært at få vænnet sig til tanken og vi sov begge dårligt og alt for lidt i nat, men mon ikke det bare handlede om at få omstillet sig fra ferie til hverdag. I hvert fald har vi begge sovet aldeles fortrinligt på det seneste. Senere idag skal der måske nappes en lille "morfar" og så er vi igen fit for fight (i Malmø lykkedes det mig faktisk at sove, både da vi sad på kajen og ventede på turbåden og da vi sent om aftenen ventede på toget til København...)

Nu er der vist samlet nogenlunde op på den seneste tids begivenheder i tekst. Lidt senere poster jeg - om PC-guderne vil - en lille fotokavalkade med billeder fra de første 10 døgn som nybagte forældre.

I denne omgang bliver det blot dette billede af de totalt lalleglade, fjollede og overlykkelige nybagte forældre "skudt" af den ældste "storesøster-kusine".