onsdag, maj 31, 2006
Livrem og seler eller...
Så var den sq gal igen! Igennem knap en uge er skrækken vokset til astronomiske højder, fordi min ellers så tilregnelige menstruation valgte at udskyde sin entré ligesom på samme tid sidste år (åbenbart en årlig begivenhed... hrmf... yderst besynderlig opførsel!). Denne gang har det bare været om muligt endnu mere nervepirrende og ubehageligt end sidst, idet opringningen om Lillemyr jo kan komme når som helst. Hver gang telefonen har ringet, så har det givet et gip af den ubehagelige slags, for det ville bare være SÅ TRÆLS (årets fedeste underdrivelse!) ikke at kunne glæde sig 110%, når nyheden om den lille længe ventede guldklump endelig overbringes. Spekulationerne om, hvordan vi ville have tacklet situationen hvis og i fald, der var en graviditet, har vi forsøgt at holde os fra. Lad os her nøjes med at konstatere, at vi på ingen som helst mulig tænkelig måde var spor varme på tanken om bio-familieudvidelse!
To gange testning (igår og idag) er det blevet til for at få afklaring på situationen. Begge viste negativ, men da jeg også testede negativ, da jeg i sin tid havde en graviditet udenfor livmoderen, så turde vi ikke føle os fuldstændig beroligede, før "Plet" endelig meldte sin ankomst her til aften.
Nu er der for alvor glæde, lettelse og positiv forventning i det lille hjem. Forskrækkelsen har imidlertid givet anledning til genovervejelse af, hvordan vi kan opruste på præventionsfronten. Det må være noget med en kombi-metode, så vi både går med livrem og seler - for noget skal der åbenbart til for at holde vores bukser oppe ;-)
Hmmm... Måske skulle vi istedet overveje en snedig løsning ala denne her.
To gange testning (igår og idag) er det blevet til for at få afklaring på situationen. Begge viste negativ, men da jeg også testede negativ, da jeg i sin tid havde en graviditet udenfor livmoderen, så turde vi ikke føle os fuldstændig beroligede, før "Plet" endelig meldte sin ankomst her til aften.
Nu er der for alvor glæde, lettelse og positiv forventning i det lille hjem. Forskrækkelsen har imidlertid givet anledning til genovervejelse af, hvordan vi kan opruste på præventionsfronten. Det må være noget med en kombi-metode, så vi både går med livrem og seler - for noget skal der åbenbart til for at holde vores bukser oppe ;-)
Hmmm... Måske skulle vi istedet overveje en snedig løsning ala denne her.
Comments:
Kære Dorte
Sikke noget - måske I bare skal holde en afsted på mindst 1 meter til hver en tid, så burde der vist ikke ske noget, men om det er videnskabligt bevist ved jeg ikke:-) Håber snart at Lillemyr gør sin entre i form af en opringning og ikke to streger.
Hilsen Lea
Sikke noget - måske I bare skal holde en afsted på mindst 1 meter til hver en tid, så burde der vist ikke ske noget, men om det er videnskabligt bevist ved jeg ikke:-) Håber snart at Lillemyr gør sin entre i form af en opringning og ikke to streger.
Hilsen Lea
He, he :-) Det lyder sikkert, men kedeligt med en fast distance på en meter. Ifølge Peter er en meter dog sleeet ikke nok - jeg tror han har fået storhedsvanvid ;-)
Knus
Dorte
Send en kommentar
Knus
Dorte


Fredag den 28. juli 2006 blev vi forældre til den mest vidunderlige lille pige med sort strithår og masser af dejligt spil i øjnene. Hun kunne godt ligne en rigtig lille nysgerrig og pilfingret spilopmager, der med rekordfart får testet børnesikkerheden her på matriklen ;-)
Om gisningerne holder stik, må vi se, når vi får lov til at hente hende hjem. Prognosen siger 3-4 måneder, så vi håber på, vi kan komme afsted i løbet af november.
Lillepigens vietnamesiske navn er Nguyen Thi Huong og hun kommer sidenhen til at hedde Mathilde Huong.
Hun blev født den 8. juni 2006. Hun var 49 cm lang og vejede 2,9 kilo ved fødslen og en måned senere var hun vokset 5 cm og havde taget 1 kilo på. Hun vokser altså som hun skal og er på alle måder i fin trivsel og udvikling.
Mathildemyret bor pt. på børnehjemmet Mai Linh i nærheden af Hanoi, hvorfra ovenstående billede stammer.
Det er ikke materiel luksus, der præger børnehjemslivet, men nomeringen er flot med 2-3 børn tilknyttet én fast plejer. De, der har besøgt børnehjemmene, fortæller om en varm og kærlig atmosfære med masser af kram og voksenkontakt til de små poder.
Vi føler os altså helt trygge ved, at vores lille guldklump nok skal blive passet rigtig godt på, men nøj hvor vi glæder os til at hente hende hjem...