Livet med Mathildemyret

Så var den sq gal igen! Igennem knap en uge er skrækken vokset til astronomiske højder, fordi min ellers så tilregnelige menstruation valgte at udskyde sin entré ligesom på samme tid sidste år (åbenbart en årlig begivenhed... hrmf... yderst besynderlig opførsel!). Denne gang har det bare været om muligt endnu mere nervepirrende og ubehageligt end sidst, idet opringningen om Lillemyr jo kan komme når som helst. Hver gang telefonen har ringet, så har det givet et gip af den ubehagelige slags, for det ville bare være SÅ TRÆLS (årets fedeste underdrivelse!) ikke at kunne glæde sig 110%, når nyheden om den lille længe ventede guldklump endelig overbringes. Spekulationerne om, hvordan vi ville have tacklet situationen hvis og i fald, der var en graviditet, har vi forsøgt at holde os fra. Lad os her nøjes med at konstatere, at vi på ingen som helst mulig tænkelig måde var spor varme på tanken om bio-familieudvidelse!

To gange testning (igår og idag) er det blevet til for at få afklaring på situationen. Begge viste negativ, men da jeg også testede negativ, da jeg i sin tid havde en graviditet udenfor livmoderen, så turde vi ikke føle os fuldstændig beroligede, før "Plet" endelig meldte sin ankomst her til aften.

Nu er der for alvor glæde, lettelse og positiv forventning i det lille hjem. Forskrækkelsen har imidlertid givet anledning til genovervejelse af, hvordan vi kan opruste på præventionsfronten. Det må være noget med en kombi-metode, så vi både går med livrem og seler - for noget skal der åbenbart til for at holde vores bukser oppe ;-)

Hmmm... Måske skulle vi istedet overveje en snedig løsning ala denne her.