Livet med Mathildemyret

Jeg er hamrende træt, forædt, oppustet, har lidt kvalme og min fysiske form er generelt noget nedkørt, men hold da op hvor er jeg lettet og glad i låget. I næsten en uge har jeg ventet på, at min menstruation skulle komme, og da den - modsat mig ;-) - normalt er yderst punktlig, så var jeg ærlig talt ved at frygte det værste. Nåh ja, det værste er måske så meget sagt, men ærlig talt, så var det bestemt ingen fornøjelse at tro, jeg måske var gravid. Det lyder måske temmelig mærkeligt, men for os så er adoption tydeligvis nu blevet MÅDEN at få børn på, og vi følte begge to sorg og tab ved tanken om, at vi måske alligevel ikke skulle til Vietnam efter Lillemyr. Da jeg højt og larmende råbte "YES!" ude fra toilettet var Peter, da heller ikke i tvivl, om hvad det handlede om, og han replicerede ligeså højlydt "PYHA!". Det er lidt sjovt som det, der før var det mest ligetil og oplagte pludselig føles helt forkert og faktisk ærgeligt. Vi var naturligvis også hen ad vejen blevet glade, hvis det havde vist sig, at Lillemyr var kommet ad biologisk vej, men det ville ærlig talt koste noget af en voldsom tur i den følelsesmæssige centrifuge. Og, ja - vi har ellers rimeligt styr på det der med prævention, men helt sikkert er det jo aldrig det skidt ;-)

Noget helt andet, der også er til at blive helt høj i hatten af, er, at vi idag var til afslutningsreception på Handelshøjskolen, hvor Peter fik sit HD(O) eksamensbevis. Nøj, hvor var det bare skønt, at se ham få overrakt "præmien" for de seneste fire års kanonhårde slid med at balancere job, privatliv og studie. Det er bare så imponerende godt gået!

Overskriften "PYH - sikke en lettelse" passer uden tvivl lige genialt på begge dagens emner :-)