tirsdag, juni 14, 2005
PYH - sikke en lettelse
Jeg er hamrende træt, forædt, oppustet, har lidt kvalme og min fysiske form er generelt noget nedkørt, men hold da op hvor er jeg lettet og glad i låget. I næsten en uge har jeg ventet på, at min menstruation skulle komme, og da den - modsat mig ;-) - normalt er yderst punktlig, så var jeg ærlig talt ved at frygte det værste. Nåh ja, det værste er måske så meget sagt, men ærlig talt, så var det bestemt ingen fornøjelse at tro, jeg måske var gravid. Det lyder måske temmelig mærkeligt, men for os så er adoption tydeligvis nu blevet MÅDEN at få børn på, og vi følte begge to sorg og tab ved tanken om, at vi måske alligevel ikke skulle til Vietnam efter Lillemyr. Da jeg højt og larmende råbte "YES!" ude fra toilettet var Peter, da heller ikke i tvivl, om hvad det handlede om, og han replicerede ligeså højlydt "PYHA!". Det er lidt sjovt som det, der før var det mest ligetil og oplagte pludselig føles helt forkert og faktisk ærgeligt. Vi var naturligvis også hen ad vejen blevet glade, hvis det havde vist sig, at Lillemyr var kommet ad biologisk vej, men det ville ærlig talt koste noget af en voldsom tur i den følelsesmæssige centrifuge. Og, ja - vi har ellers rimeligt styr på det der med prævention, men helt sikkert er det jo aldrig det skidt ;-)
Noget helt andet, der også er til at blive helt høj i hatten af, er, at vi idag var til afslutningsreception på Handelshøjskolen, hvor Peter fik sit HD(O) eksamensbevis. Nøj, hvor var det bare skønt, at se ham få overrakt "præmien" for de seneste fire års kanonhårde slid med at balancere job, privatliv og studie. Det er bare så imponerende godt gået!
Overskriften "PYH - sikke en lettelse" passer uden tvivl lige genialt på begge dagens emner :-)
Noget helt andet, der også er til at blive helt høj i hatten af, er, at vi idag var til afslutningsreception på Handelshøjskolen, hvor Peter fik sit HD(O) eksamensbevis. Nøj, hvor var det bare skønt, at se ham få overrakt "præmien" for de seneste fire års kanonhårde slid med at balancere job, privatliv og studie. Det er bare så imponerende godt gået!
Overskriften "PYH - sikke en lettelse" passer uden tvivl lige genialt på begge dagens emner :-)
Comments:
Send en kommentar
Fredag den 28. juli 2006 blev vi forældre til den mest vidunderlige lille pige med sort strithår og masser af dejligt spil i øjnene. Hun kunne godt ligne en rigtig lille nysgerrig og pilfingret spilopmager, der med rekordfart får testet børnesikkerheden her på matriklen ;-)
Om gisningerne holder stik, må vi se, når vi får lov til at hente hende hjem. Prognosen siger 3-4 måneder, så vi håber på, vi kan komme afsted i løbet af november.
Lillepigens vietnamesiske navn er Nguyen Thi Huong og hun kommer sidenhen til at hedde Mathilde Huong.
Hun blev født den 8. juni 2006. Hun var 49 cm lang og vejede 2,9 kilo ved fødslen og en måned senere var hun vokset 5 cm og havde taget 1 kilo på. Hun vokser altså som hun skal og er på alle måder i fin trivsel og udvikling.
Mathildemyret bor pt. på børnehjemmet Mai Linh i nærheden af Hanoi, hvorfra ovenstående billede stammer.
Det er ikke materiel luksus, der præger børnehjemslivet, men nomeringen er flot med 2-3 børn tilknyttet én fast plejer. De, der har besøgt børnehjemmene, fortæller om en varm og kærlig atmosfære med masser af kram og voksenkontakt til de små poder.
Vi føler os altså helt trygge ved, at vores lille guldklump nok skal blive passet rigtig godt på, men nøj hvor vi glæder os til at hente hende hjem...