Livet med Mathildemyret

I nærmeste fremtid er der hele tre forskellige adoptionsudsendelser på TV - det er jo det rene kinderæg (-:

Først er der mulighed for et gensyn med Når storken svigter - to år efter. "Storke-serien" har vi et ganske særligt forhold til, da vi netop havde besluttet os for adoption, da de første programmer blev sendt i æteren. Vi slugte dem råt, var totalt adoptionsinfohungrende og havde behov for at få konkrete billeder og historier på, hvordan familiedannelse via adoption foregår, og hvad det bringer af tanker, følelser og problemstillinger. Det var spændende men følelsesmæssigt ret udmattende at følge de forskellige familier og deres historier, fordi vi levede os så meget ind i dem. Det fløj med kommentarer ala "Nåh - sikke en skøn lille buksetrold", "Ej, det sagde han bare IKKE!" og "Hvis det var os, hvad tror du så, vi ville ha' gjort?". Det var guld værd for os at se de programmer, og vi tager dæleme hatten af for de seje familier, der lod kameraerne følge dem tæt i en så følelsesladet tid.

Programmet Engang var jeg koreaner har jeg hverken set eller hørt om før, men jeg glæder mig, for jeg synes det er så vigtigt at holde sig for øje, at det jo ikke bare er et lille yndigt adoptivbarn, man udvider familien med. Børn - de slyngler - har det jo med at vokse sig store og selvstændige og tillade sig at få egne meninger om både dit og dat. Engang vil Lillemyr og Minimyr (den foreløbige arbejdstitel på lillebror/-søster) jo forholde sig til deres adoptioner med en voksens blik og tankegang. Vi vil til den tid gerne kunne være vores forældreskab bekendt og vide, at vi har gjort, det bedste vi kunne baseret på den viden, vi kunne opstøve i forhold til at rumme børnene og deres særlige baggrund. At vi med garanti nok skal blive klasket til vægs af de 2xteenage-Myr af helt andre årsager, end vi overhovedet kan forestille os nu, er en ganske anden sag. Det må vi tage til den tid. For nu vil vi glæde os til at opleve tre koreanskadopteredes møde med fortiden.

Den tredje udsendelse Vores adoptivbørn er et mareridt lyder ærlig talt noget spooky og som en ganske rædselsfuld familietragedie. De to voksne sønners svære liv med hhv. afhængighed af alkohol og stoffer samt fængsling pga. brandstiftelse skulle ifølge forældrene skyldes noget i den bagage ungerne havde med sig i sin tid. Tjaeee - det med arv versus miljø samt ens livsvilkår i den allerførste levetid kan man jo altid diskutere omfanget af betydningen af. Det lyder imidlertid totalt absurd, at forældrene nu vil anlægge sag med den påstand, at de aldrig burde have adopteret de to sønner... Jeg kan leve mig ind i, at de er desperate, men... Jeg savner ord, og jeg MÅ se den udsendelse! Måske skulle jeg sørge for at have blodtrykssænkende medikamenter i nærheden samt at få repeteret beroligende vejrtrækningsøvelser lige inden... ;-)

Jeg har sakset info om udsendelserne fra DRs programoversigt:


Tirsdag den 30. maj klokken 20.00 på DR1

Når Storken svigter - to år efter (1)

For tre år siden fulgte DR TV nogle danske familier i tiden før og efter en adoption. I to nye programmer besøger vi familierne igen. Winnie og Morten hentede Johanna i Sydafrika. Hun er næsten tre år gammel. Nu venter familien på et nyt adoptivbarn - også fra Sydafrika. Nanna og Michael hentede Jakob i Korea. Han er nu blevet to år.
Sendt første gang 22.11.05. Sendes også 31.5. og 2.6.



Onsdag den 31. maj klokken 12.35 på DR1

Engang var jeg koreaner

Dokumentar om et gensyn med fortiden.

Om tre mennesker, der er født i Korea, men som børn blev bortadopterede og kom til Sverige. Filmen er en beskrivelse af følelser, opdagelser og beslutninger, evnen til at overleve og evnen til at bevare en kærlighed over mange år, men det er også et portræt af det land, som engang sendte børnene væk.
Nordvision fra Sverige.



Torsdag den 1. juni klokken 21.25 på TV2

Vores adoptivbørn er et mareridt

Det er aldrig nemt at være forældre.

Originaltitel: Adoption Hell
Andrew og Helen Hale adopterede de to drenge, Andy og Jason, da de var ganske små. I dag - 16 år senere - ligger forholdet mellem forældre og sønner i ruiner. Den nu 18-årige Jason har et alvorligt narko- og alkoholproblem, den tre år ældre Andy sidder i fængsel og afsoner en dom for brandstiftelse. Forældrene mener, at de sociale myndigheder har tilbageholdt oplysninger om drengenes baggrund, der kunne have forhindret, at det gik så galt. Derfor vil Andrew og Helen Hale anlægge sag med den påstand, at de aldrig burde have adopteret de to sønner. Men spørgsmålet er, om det er systemet eller forældrene, der har svigtet?
Programmet følger familien Hale tæt igennem et skæbnesvangert år.