Livet med Mathildemyret

Så blev det endelig "snart" og "lidt" viste sig at være to børn i denne omgang - for der er skam udsigt til, at der er flere på vej :o) Det med flere nye børn er indtil videre baseret på mails og billeder fra de familier, der lige nu er i Vietnam for at hente deres små guldklumper. De har spottet 9-10 små poder, hvoraf nogle må være blandt de, der allerede er blevet matchet til forældre i Danmark, nogle bliver muligvis ikke frigivet til adoption, men mindst et par stykker af dem må givetvis være på vej i forslag. Noget andet positivt er, at det lader det til, ventetiden fra barn i forslag til udrejse oven i købet er for nedadgående for tiden. Det er jo alt sammen helt forrygende dejligt.

For os betyder det, at vi nu endelig er kommet i TOP 10 (vi er nr. 9). Det er en STOR milepæl efter i så lang tid at have rykket frem og tilbage på en 14-17 stykker. Så snart rygterne om to børn i forslag blev verificeret på ACs side, åbnede vi den flaske champagne, der efterhånden alt for længe bare har ligget og ventet på at levere bobler til fejringen af TOP 10-indtoget. Den havde heldigvis ikke taget skade af at ligge og vores glæde og lettelse over placeringen var vist proportional med ventetiden, så boblerne steg os hurtigt til hovedet, forplantede sig til resten af kroppen og gav en dejlig let og løfterig fornemmelse; vi er på vej, vi kan begynde at ane målet ude i horisonten og vi tror på, at vi nok skal holde distancen, selv om der efterhånden er tendens til lidt sidestik og syre.

Fra nu af forsøger vi at forberede os på lidt af hvert. Hvis de gode takter holder, kan det måske pludselig gå overraskende hurtigt, men der kan også sagtens komme en længere stilstandsperiode igen. Mentalt er det svært både at indstille sig på tålmodighed og på parathed til rimelig hurtig udrykning. Vi kan mærke, at der efterhånden er tæret godt på ressourcerne, så der skal arbejdes på sagen. Positive meldinger som nu giver imidlertid brændstof til igen at skrue op for energien og forventningens glæde.

Også på TV er der adoption på programmet. Idag havde BRUNCH på TV2 LORRY et indslag om en ny bog, der netop er kommet på gaden. Den hedder kort og godt Adopteret og indeholder bidrag fra 21 børn og unge, der fortæller om, hvordan det er for dem at være adopteret (der er en fin anmeldelse af den på ACs side). I den anledning blev bogens redaktør, Birgit Madsen der selv er adoptivmor, og en af bidragyderne, 17-årige Mika der er adopteret fra Sri Lanka, interviewet. Det var et godt indslag, som kan ses her. Bogen er kommet på ønskesedlen, og jeg håber meget, den kommer til at ligge under træet, så jeg kan smide mig på sofaen i juleferien, for simultant at fordøje den og konfekten.

I aften kl. 20 er det DR, der får os klistret til skærmen med opfølgningsprogrammet Når Storken svigter - to år efter. På næste tirsdag sender de anden og sidste del af opfølgningsprogrammet. Vi glæder os rigtig meget til det, og det er lidt sjovt at tænke på, at sidst vi fulgte familierne, var vi mentalt et helt andet sted; vi havde lige indledt adoptionsprocessen og gik og tumlede med godkendelse, valg af organisation og land osv. Selv om vi jo desværre ikke - som vi nok dengang havde forventet - har Lillemyr i hus endnu to år efter, så er vi helt klart et andet sted i processen og er mange overvejelser, frustrationer, glæder, erfaringer og ikke mindst superskønne adoptions-bekendtskaber rigere :-)