Livet med Mathildemyret

I den forgangne uge er det begyndt at rykke lidt igen med Vietnamformidlingen, og det er søreme også tiltrængt, for det har ærlig talt været hårdt, at vi bare har stået i stampe på ventelisten siden januar. Det er stadig ikke så meget selve ventetiden som det er uvisheden, der tærer. Det har været hårdt at skulle se i øjnene, at den tidligere udmeldte prognose fra AC nok ikke kommer til at holde. Jeg ringede i forrige uge til AC for at spørge til, om de stadig forventede det udmeldte antal børn årligt og med den angivne hjemtagelsesfrekvens. Vores sagsbehandler hos AC kunne naturligvis ikke vide noget med sikkerhed (fremtiden er jo som bekendt svær at spå om), men hun mente dog, at vietnameserne nok havde været rigeligt optimistiske, da de i december anslog, at der ville komme ca. 35 børn om året til formidling via AC. Selv om vi jo sagtens selv kunne se, at det gik alt for langsomt i fht. prognoserne, så håbede vi naturligvis, at det blot var en kort overgangsfase, og at der pludselig ville komme gang i sagerne. Det pessimistiske svar på vores henvendelse var derfor hårdt at kapere, men nu har vi fået pusten igen og har indrettet os på, at det nok allertidligst bliver til december, vi kan hente Lillemyr og højst sandsynligt først engang i 2006. For mit vedkommende giver uvisheden særligt problemer i fht. planlægning af studie og arbejde. Den oprindelige plan var, at jeg skulle neddrosle studierne og så begynde at arbejde på fuld tid fra 1. august og frem til vi hentede Lillemyr i efteråret. Efter endt barsel skulle mine studier så have høj prioritet. Som lærer lægges hele ens arbejdsplan for det kommende skoleår jo her i foråret, og jeg har derfor allerede for et stykke tid siden skullet give besked om forventet barselstidspunkt og mine ønsker i fht. næste skoleår. Efter samtalen med AC ændrerede jeg mine oprindelige ønsker og bad om at forblive på deltid, og pt. overvejer jeg, om jeg skal klø på med studierne indtil barslen eller bruge den ekstra tid på den instandsættelse af lejligheden, som vi går videre med til sommer. For tiden er jeg mest indstillet på det sidste, men nu må vi se. Jeg kan mærke, at uvisheden tærer på kræfterne og humørmæssigt veksler jeg mellem, at være vildt glad i låget over, at der er et barn på vej på et eller andet tidspunkt og så at være lidt smådepri over at tidshorisonten er så p.... lang og usikker. Det er svært både at glæde sig og forberede sig mentalt og så at skulle holde lidt igen på samme tid. Jeg må ærligt tilstå, at det for tiden går lidt ud over engagementet og glæden, hvad job og studie angår. For de fleste folk, der ikke selv har adoption tæt på, er det tydeligvis svært at forstå, at uvisheden er så svær at håndtere, så det er simpelthen guld værd at have et godt netværk af andre adoptanter, man kan dele sine tanker og følelser med.

Og så må vi tilbage til de gode nyheder. Der er netop blevet matchet fem nye børn heriblandt et tvillingepar, så vi burde rykke fire pladser på ventelisten ved næste opdatering. Der er tillige fire familier, der har fået besked om, at de nu kan rejse ud for at hente deres børn. Det er noget så dejligt, at det endelig rykker lidt igen. Det mest vidunderlige er, at der var barn til et par fra vores kursus. De har fået den sødeste lille jadeprinsesse på 3 1/2 måned, og hun er bare noget så kær og yndig. Vi har fulgtes med dem gennem hele processen, og de har været så søde løbende at indvie os i billeder, oplysninger, tanker og følelser - det har været næsten som at være der selv :-)

Vi krydser fingre for, at denne uges positive hændelser markerer begyndelsen på et forrygende flow af såvel matchninger som hjemtagelser.

Jeg vil slutte af med at takke varmt for de gode input og skønne hilsner vi får såvel som kommentarer her på siden som via mail. Det er så helt utroligt dejligt :-)

Det kriller godt i maven for tiden, og tankerne om Lillemyr fylder efterhånden temmelig meget. Vi glæææder os bare SÅ meget, og er ikke blevet mindre skruk af, at vi netop idag har været til "forældremøde" med den gruppe vi var på fase 2 kursus sammen med sammen med. Et par fik allerede i december deres to piger fra Sydafrika, og de to næste par skal rejse til Kina efter hver deres lille pige IMORGEN!!!. Nøj hvor det rykkede i forældreinstinkterne og lysten til at blive forenet med Lillemyr at være sammen med nogen, der er så tæt på... Vi glæder os rigtig meget til at høre om deres oplevelser, når de er vel hjemvendt med tøserne.
På Vietnamfronten skulle der - som nævnt sidste søndag - være ved at ske noget igen. Den forløbne uge er desværre gået uden, at der har været hverken hjemtagelser eller børn i forslag, men vi har store forhåbninger til, at den kommende uge bringer børn. Vi ved ikke noget om, hvor mange børn, der er på vej i forslag, og vi er ærlig talt meget spændte. Vi håber, naturligvis på, at vi tager et ordentligt hop på ventelisten, og at vi efterhånden kan få et bedre billede af, hvor lang tid, der går, inden det bliver vores tur. Spændingen bliver ikke mindre af, at par nr. 3 på ventelisten også er fra vores kursusgruppe, og vi glæder os umådeligt meget til at følge deres forening med guldklumpen. For vores eget vedkommende er der jo et pænt stykke vej endnu, men vi har efterhånden stor trang til, at Lillemyr får køn, alder og navn, og bliver til et "rigtigt barn" fremfor en abstrakt forestilling. Det vil også gøre Lillemyrs mors shoppingeskapader lettere, da det er lidt svært at købe børnegear, når man ikke ved, om barnet er 7 eller 27 måneder eller om det er en pige eller en dreng. Det har dog ikke afholdt mig fra løbende at købe forskellige sager. Noget af det første jeg begyndte at købe var adoptionsrelevante børnebøger, og pt. består samlingen af: "Lillerød har to mødre", "An Mei's forunderlige rejse", "Pyret", "Pyret får en lillebror"og "När du föddes i Vietnam". Lidt legetøj er det også blevet til. Her er det især bløde sager, der dominerer samlingen: Bamse og Kylling i små og store versioner, en sjov giraf-øgle far vandt til Lillemyr i Tivoli i sommers og så en supersød og blød lille dukke med smukt langt sort hår.
På det seneste har jeg givet mig selv lov til også at give mig i kast med genbrugsbutikkernes store og gode udvalg af billige børnesager. I fredags gav et besøg i en af mødrehjælpens butikker en rigtig fin høst i form af en velfungerende Phillips babyalarm, en naturfarvet strikket bommuldstrøje, et par gule og grønne smækbukser, to sæt hvidt babysengetøj med broderi og en lækker vaskbar baby-dundune. Hele molevitten til den beskedne sum af 175 kroner. Det er altså både superbilligt og noget så hyggeligt at gå på genbrugsshopping.
Nu skulle man jo mene, at ovenstående er rigeligt i fht. at forberede sig på Lillemyrs komme, men jeg har søreme også fundet sysagerne frem og har givet mig i kast med at sy en lille bluse (ca. str. 2 år) i unisex-farver og -model. Jeg arbejder også i det små med at lave et Life-book til Lillemyr. Det er en særlig slags hjemmelavet Barnets Bog, der bl.a. skal hjælpe barnet med at bygge bro mellem tiden før og efter adoptionen, og med forholde sig til sin egen historie som adopteret. Jeg er dog kun i den helt indledende fase med bog-projektet, og har ærlig talt lidt svært ved at få hul på det for alvor.
Lillemyr har også fået en masse gode sager fra de to dejlige kusiner (der jævnligt spørger til projektet, og den yngste af dem har lige udbedt sig titlen storesøster-kusine og informeret om, at det skal være til en lillesøster-kusine). Pigerne har netop hjembragt en masse sødt service med Disney-motiver fra Thailand, og har herudover ryddet op og videregivet/udlånt de ting, de selv er blevet for store til at lege med.
Det har været en kæmpestor glæde og befrielse at give los og kaste mig over de forskellige praktiske børneforberedelser. For Peters vedkommende er det dog pt. lidt svært, for han er mindst ligeså skruk, men har supertravlt med eksaminer og hovedopgave på HD-studiet ved siden af jobbet. For tiden er han derfor henvist til sidelinjen, men han får hhv. stjerner og fugt i øjnene, når jeg løbende fremviser nye sager til lilletrolden.