<$BlogRSDUrl$>

fredag, januar 05, 2007

Hjemkomst, jul og nytår i billeder 

Der har ikke været krudt til så meget skriveri på det seneste. Udover den almindelige nybagt-forælder-træthed har vi været ramt af hhv. en ordentlig omgang forkølelse mv. (yours truly) samt ondt i nakke, skulder, ryg og sågar balderne (Peters plager). Heldigvis har Mathilde holdt sig helt frisk og nu er de to store også endelig ved at være på mærkerne igen.

Mathilde har reageret noget på at blive flyttet igen igen, på tidsforskellen, flyveturen og/eller??? Fakta er i hvert fald, at hun siden hjemkomsten i højere eller mindre grad ofte har haft svært ved at give sig hen til søvnen og om natten vågner hun temmelig ofte og vil gerne have sutten. Det er forståeligt, men vi håber, der snart falder ro på igen, for udover besværet (der bestemt er til at leve med) så bekymrer vi os naturligvis om, hvorvidt hun mon er tryg nok, om vi kan gøre andet og/eller mere for at gøre hendes verden mere overskuelig og forudsigelig. Bort set fra jule- og nytårsaften har vi derfor stort set holdt os hjemme indtil videre. Heldigvis går det på alle andre områder fint. Der er kommet styr på maven, hun spiser så det er en fornøjelse (det er man vel heller ikke i tvivl om det de skønne buttede babykinder ;-)), hun elsker både at lege selv og at nusse med mor og far, hun er vild med at være i bæreselen og lader ellers generelt til at hygge sig og trives.



Netop ankommet til Kastrup og til en skøn velkomst. 1000 tak for den :-)



Det er fedt at plaske i vandet og man skal jo være ren og lækker til jul!



Mathilde i sin fine julekjole - lige til at spise...



Juleaften blev hovedsaligt tilbragt i bærrselen, hvor det er trygt og godt at være



...og at sove.



En træt nytårstrunte med glimmerhatten kækt på sned



Aaaaahhhhh - det er nu allerskønnest at være hjemme og legetæppet fra faster AG er bare SÅÅÅÅÅÅÅ lækkert!!!

Comments:
Hej Dorte.
Hvor er det godt, at se og læse, at I har det godt. Har tit været inde og kikke om der skulle være et lille pip fra dig.
Men rigtig godt og lykkebringende nytår til Jer alle tre.
Mathilde er da bare så lækker. Ser glad og tilfreds ud. Jeg tror, I fortjener hinanden.
Glæder mig til at læse mere, når du får overskud og tid igen.
Mange kærlige nytårshilsner fra
Helle
 
Send en kommentar

This page is powered by Blogger. Isn't yours?