Livet med Mathildemyret

Allerførst tusind tak for de mange skønne hilsner og Mathildemyret takker for alle roserne, den seneste billedkavalkade affødte. Vi synes, de er absolut velfortjente, for hun er altså det største mirakel i denne del af solsystemet siden det lille jesusbarn – i hvert fald efter de overlykkelige forældres mening ;-)

I skrivende stund er far hos købmanden, Mathildemyret sover middagslur i sin elskede seng og moren hygger sig ved computeren. Vi har indtil videre fundet os fint tilrette med den nye hverdag for os alle tre. Mathilde spiser, sover, tisser, skider, leger, nusser osv. ligesom en lille trunte i hendes alder skal. Hun bliver helt klart mere og mere tryg ved os og ved de fysiske rammer her. Hun er dejligt tydelig i sine signaler og siger klart til og fra, så mor og far kan forstå, hvad der skal til for at sikre lillepigens trivsel. Fx har vi efterhånden erfaret, at tingene indledningsvist skal foregå meget stille og roligt, og så kan der efterhånden komme mere og mere gang i sagerne. Når lillepigen vågner, er det således slet ikke noget hit straks at tage hende op eller stille an med en flaske. Hun vil gerne ligge og dutle lige så stille i sengen for sig selv og siger så selv til med pjevs og brok, når det er tid til selskab og flaske – og så skal det dæleme også være NU!!! Der skal heller ikke introduceres for meget nyt på en gang og det er meget tydeligt, at Mathilde er yderst opmærksom på de fysiske rammer, hun befinder sig i. Efterhånden er hele lejligheden et kendt og trygt område og når man fx døffer rundt med hende i bæreselen herhjemme sludrer og hviner hun som oftest løs (hun har sådan nogle sjove hæse lyde, små skrig og host, hun elsker at sige) og har vældig travlt med at mærke på og nærstudere mors eller far hals, hage, hår osv. Så snart vi bevæger os udenfor lejligheden – bare vi går ud på gangen – bliver hun derimod musestille, holder op med at dutle og kigger sig omkring med stoooooore øjne. Når hun er mæt, veludhvilet og der har været ro på i timerne op til, så virker hun blot nysgerrig og interesseret i fht. sine nye omgivelser, men hvis hun ikke er helt ovenpå, så er det med noget bekymret mine og blik verden ses an. Indtil videre har vi derfor mest opholdt os herhjemme og har blot været på et par korte ture ned i restauranten samt på besøg hos den anden familie, der bor lige ovre på den anden side af vores lille stille vej. Bæreselen er simpelthen genial, når territoriet langsomt og trygt skal udvides, for hovedet vender ind mod mors/fars trygge bryst, og der kan lægges ”tag” over i form af et lille tæppe og pakkes en dyne udenpå, så der skabes en rar og lun hule (det er temmelig koldt her i Hanoi for tiden, så der skal pakkes rigtig godt ind). Efter at have lært lillepigen og hendes behov for rolige overgange at kende er vi mere end lykkelige for, at det blev til to besøg på børnehjemmet, inden overdragelsen og at der var god tid under og efter ceremonien sammen med både den trygge plejer Mai og de spritnye langnæsede forældre. Det har givetvis lettet lidt på overgangen fra det gamle til det nye liv. I fht. at lette overgange har vi også haft god gavn af den sut og sutteklud vi sendte med Dorte og Bo ud til lillepigen. Især sutten er et kært, tryghedsskabende og skattet eje, der har hængt i en lille klud om halsen lige siden hun fik den. På trods af at både de danske sundheds- og babysikkerhedsmyndigheder med garanti ville tilråde det, har vi simpelthen ikke nænnet at tage den efterhånden godt nussede sut og klud af hende tidligere. I dag blev begge dele dog grundigt desinficeret, men hun bliver ked af det, når hun ikke kan finde sutten lige under hagen, så hun får lov til at beholde anordningen lidt endnu – og faktisk gør det hende temmelig selvhjulpen ifht. selv at fange sutten efter behov. Noget andet der tydeligvis har givet tryghed her i overgangen mellem det gamle og det nye liv er, at vi har sørget for at bytte os til såvel den dukke hun har haft hos sig i sengen på Mai Linh og et par godt nussede, Mai Linh-duftende (lugtende ville nogle sige – af modermælkserstatning, lidt gylp og sårn) håndklæder, som hun har været vant til at ligge på og nusse med. Når hun har virket utryg og urolig har det haft nærmest magisk virkning at lade hende nusse med et af håndklæderne. Vi har konsekvent både ladet hende sove på dem om natten samt lagt dem på legetæppet, når hun har hygget der. I dag er de dog også blevet vasket, men det lader til, at være helt OK, da hun nu er betydelig mere tryg ved os og de nære omgivelser her. Vi har også investeret i et par små stråmåtter af den slags, hun kender fra Mai Linh og hun elsker at føle på dem, når hun ligger og leger, så de skal helt klart med hjem. Sassy-bideringene og en ekstradukke af samme slags som den vi gav i bytte på Mai Linh og så en køle-bide-ring til de ømme gummer (vi tror der er tænder på vej) er også kæmpestore hits. Vi har sørget for at holde igen med at vaske lillepigen, så hun længst muligt har bevaret kendt duft og hun har således sit første bad hos os til gode. Det går fint, da det jo ikke er så varmt her for tiden og da hun hverken gylper eller savler en masse. Sit fine tøj fra ceremonien (en hvid dragt i broderi anglaise, små fine sokker med elefanter på og et rigtig fint lille sølv(?)armbånd med rangle) lod vi hende beholde på det første døgn og skiftede herefter det yderste, men lod en lille undertrøje være i et par dage. Efter en overfyldt ble var det dog tid til et totalt kostumeskift og i løbet af de næste par dage kaster vi os også ud i badningen. Det er vores oplevelse, at de nævnte tiltag har hjulpet Mathilde til at føle sig tryg. Om vi har ret i den antagelse, vil vi selvfølgelig aldrig kunne få hverken af- eller bekræftet, men det er rart at vide, at vi i hvert fald har gjort alt, hvad der stod i vores magt for at lette hendes overgang.

Det bliver vist ordene for nu. Da jeg begyndte at skrive var der frokosttid og nu er klokken næsten 22, da der har været en million-milliard små og store afbrydelser i skriveriet undervejs. Det er nu ikke kun Mathilden, der har krævet mors opmærksomhed, for undervejs har der også lige skullet passes et skrædder-hjemme-besøg ind (jeg har prøvet det bestilte tøj herhjemme, da det helt klart er det nemmeste og nøj hvor er det blevet flot!) og en omgang aftensmad i restauranten sammen med den anden familie. De er bare SÅ søde og hyggelige at være sammen med og Mathildemyret nød tydeligvis lidt liv omkring sig efter at have hygget i ro og fred med mor og far i lejligheden dagen igennem – og hun er vild med familiens to skønne piger, både den store på knap 5 år og den lille ny, der er jævnaldrende med Mathilde. Nu sover den lille guldklump trygt og godt i sin seng og jeg vil gå ind til Peter i stuen og få en godnatdrink inden det også er sengetid for os om lidt.

PS
Svar på et par hyppige spørgsmål:
Vi har intet mærket til tyfonen her i Hanoi (det er vist kun den sydlige del af Vietnam, der er ramt)

OG

Vi regner med at holder fast i den oprindelige hjemrejseplan med ankomst i Kastrup om morgenen mandag den 18. december. Nærmere info herom senere.