<$BlogRSDUrl$>

lørdag, december 09, 2006

Mathildemyrets dramatiske 6-månedersdag 

... eller Slangetæmmeren fra Hanoi kunne overskriften lige så godt have været.

Vi har haft et rigeligt begivenhedsrigt døgn - ikke mindst Peter! - og så endda på Mathilde Huongs første halve fødselsdag. Inden jeg beretter videre, vil jeg skynde mig at undrstrege, at alt er endt godt, så på trods af dramatikken i den følgende historie behøver I altså ikke at bekymre jer!

Igår eftermiddags tog Peter lidt alene på tur til et nærliggende tempel (Tay Ho Pagoda), hvor han ville fotografere, mens Mathilde og jeg passede sagerne herhjemme. Desværre var han så uheldig at træde på en slange midt på fortovet (vist en lille jordfarvet sag der var cirka tommelfinger tyk og i stil med en snog). Den blev sikkert mindst lige så forskrækket som ham, og hakkede ud efter ham. Desværre lykkedes det den at få sat hugtænderne i ham. Han blev MEGET forskrækket og fik det straks rigtig dårligt. Heldigvis lader det til, at det blot var forskrækkelsen, der slog ham ud. Han var alene, da det skete, men fik hurtigt bevæget sig videre og fik hjælp fra en rigtig sød nonne, der forsøgte sig med førstehjælp (men vist ikke lige af den slags der står om i de danske førstehjælpsbøger, for det var noget med at forsøge at massere giften ud, smøre med pebermynteolie og endelig rense med jod). Herefter ringede Peter hjem til mig, der beordrede ham afsted i taxi til den internationale SOS klinik aldeles omgående!!! (ambulancer gør de desværre ikke helt så meget i på disse kanter). Mathilde og jeg fløj ud af døren - efter lige at få pakket det allervigtigste babygrej og sørget for en lynhurtig tør ble samt en tiltrængt flaske i expresfart. PYH - hvor gik det stærkt for jeg havde aldeles forfærdeligt med ikke at være ved siden af ham og var ærlig talt temmelig bange! Da vi nåede frem til klinikken var Peter dog mystisk nok stadig ikke dukket op??? Vi ventede i over en halv time - det føltes som år... Det viste sig, at den taxa, nonnen så sødt havde sørget for (men desværre ikke taget med i sammen med ham), havde kørt ham til en SOS Børnelandsby istedet for til SOS Klinikken (og undervejs iøvrigt havde et sammenstød med en scooter i en rundkørsel - ingen mennesker kom noget til, men skaderne skulle grundigt besigtiges og diskuteres, inden de endeligt kunne drage videre...Grrrrrr...). Ved SOS Børnelandsbyen valgte Peter at stige ud, da han ikke kunne få forklaret chaufføren, at det var forkert adresse. Ingen talte engelsk, men han fik da lånt en telefon på børnebyens kontor og ringet til vores hotel, der heldigvis kunne give ham den nøjagtige adresse på klinikken (jeg havde kort underrettet dem inden afgang i fald vi fik brug for dem som forbindelsesled - STOR tak til Mathildes morfar, der er pensioneret officer fra hæren og gennem hele min opvækst har indprentet mig, at man skal have både nødplan A, B og C ;-)) og kom så afsted i en ny taxa, der heldigvis fandt frem til klinikken, hvor Mathilde og jeg skyndte os at få flået ham ud af taxaen og ind til en læge (nu var der efterhånden gået 1½ time siden biddet, så der var da godt, der ikke var tale om en kobraslange!)

Nu er han heldigvis grundigt undersøgt på kryds og tværs på SOS Klinikken og har været indlagt til observation natten over. Klinikkens ekspert i slangebid blev straks hidkaldt og Peter blev udspurgt om slangens udseende, hændelsesforløbet, symptomer osv. Han har fået taget diverse blodprøver (ALT er OK), benet har været bundet stramt ind fra ankel (hvor han blev bidt) til øverst på låret, han har været tilkoblet en monitor der måler puls, blodtryk osv. (hans puls og blodtryk var tårnhøjt de første timer efter) og har fået et ekstra stivkrampe-stik for en sikkerheds skyld. Han er blevet passet rigtig godt på af en hollandsk læge, der virker både yderst kompetent og meget empatisk samt af en vietnamesisk mandlig sygeplejerske med en ret skør og skæv humor (han kunne fx slet ikke forstå at Peter ikke ville have slange-ragout til aftensmad - det synes han ellers ville være SÅ pasende ;-) Det blev til pasta, cola og chokolade milk shake istedet og det landede vist på et tørt sted så appetitten fejlede i hvert fald ikke noget).

Peter har heldigvis ikke haft spor ondt på noget tidspunkt eller været særlig skidt tilpas bort set fra lige da det skete. Han er forståeligt nok stadig en kende rystet over oplevelsen, men nu altså udskrevet og erklæret i fin form. Vi har skullet love at holde os i Hanoi weekenden over (havde nu heller ikke andre planer), men det er vist blot for en ekstra ekstra sikkerheds skyld.

Mathildemyret har klaret turen i rigtig fin stil og underholdt samt afledte far på skønneste vis på klinkken indtil vi igår aftes smuttede hjem, så hun kunne få ro til at sove, for hun trængte virkelig til sin seng efterhånden, da hun forståeligt nok slet ikke finde ro til at sove på klinikken. Efter hjemkomsten faldt hun omgående i søvn, men sov noget uroligt. Jeg troede først, det var dagens rigeligt mange indtryk, der spøgte (hun reagerer tydeligvis, når der er sket for meget i løbet af dagen, har vi efterhånden fundet ud af), men det var vist (også?) pga. problemer med at komme af med en "bæ", der havde sat sig på tværs. Da hun fik midnatsnatflasken pruttede hun på livet løs, men det var kun luft og selv om vi veeeeentede og veeeeentede (Mathilde klynkede og prøvede ihærdigt) skete der bare ikke rigtig noget. Jeg kastede mig derfor endnu engang ud i mavemassage og holdt hende efterfølgende ind over vasken, så hun kunne "levere" først en omgang halvhårde knolde og så en omgang af mere lind konsistens bagefter (jo, jo - alle detaljer skal skam med og jeg er en smule ærgelig over ikke også at kunne vedhæfte en duft... øh lugtprøve ;-)). Det er ikke så lækkert, mens det står på men altså yderst effektivt og den lille trunte var også denne gang vældig tilfreds med behandlingen hele vejen igennem. Nærmest decideret fornøjet.

Idag har vi bare taget den helt med ro og nydt, at flokken atter er samlet (Peter kom hjem midt på formiddagen og nøj hvor var det altså dejligt!!!). Imorgen går vi ned til templet med en gave til den søde nonne som mange tak for hjælpen . Hun bad iøvrigt også Peter kigge forbi igen, så hun kunne se, at han var OK. Idag har der dog slet ikke været overskud til ud-af-huset-aktiviteter, men imorgen drager vi afsted i samlet flok og holder naturligvis undervejs grundigt udkig efter såvel trafik som kryb og andet farligt djævelskab!!!

Comments:
Sikke en historie, og så lige her lørdag aften efter Matador i TV! ;-) Godt alt endte lykkeligt, og at hele den lille familie (i hvert fald retroperspektivt) tog det i stiv arm.

Super at Mathilde kunne levere sin egen form for dramatik til li'som at hive det ned på et meget jordnært plan... Fortsat god eventyrlyst til jer alle!

Knus fra kusine Helle
 
Send en kommentar

This page is powered by Blogger. Isn't yours?