fredag, december 15, 2006
Endnu flere billeder
Efter en shoppingtur rundt i den noget støjende gamle bydel siddende i bæreselen hos far er det skønt at komme ind på en fredelig restaurant og blive sluppet fri.

Ikke mindst når man kan få lov til at ligge og råhygge på puderne, mens man filmer med mor og far samt fanger futter, triller og gumler i det medbragte legetøj. (Er der nogen der ved, om der også er en børnevenlig café i københavnsområdet med siddepuder på gulvet?)

Vi hygger nu allerbedst herhjemme og mors og fars kæmpestore seng er bare sååååååå dejlig at mule rundt på. Bare nu Mathildemyret - og vi andre ;-) - kan vænne os til 1½ mandssengen hjemme på Frederiksberg...

Hvor er arbejdstilsynet, når man skal bruge dem???
Disse gæve gutter er igang med at male facade og altaner på vores hotel. Det er næsten ikke til at holde ud at se på, når de hænger og dingler på deres siddebrædder lige ud for vores vinduer i 8. sals højde, når de balancerer på altanens rækværk mens de strækker sig farestruende for at kunne nå overkanten eller når de kækt springer fra altan til altan uden nogen som helst form for sikkerhedsgrej. De griner og snakker lystigt sammen, imens de flittigt svinger penslerne og min mave vender sig 117 gange blot ved synet af dem, for jeg har så meget "højderespekt", at jeg ikke engang tør kigge ud over kanten af rækværket på altanen. Pyha...




Ikke mindst når man kan få lov til at ligge og råhygge på puderne, mens man filmer med mor og far samt fanger futter, triller og gumler i det medbragte legetøj. (Er der nogen der ved, om der også er en børnevenlig café i københavnsområdet med siddepuder på gulvet?)

Vi hygger nu allerbedst herhjemme og mors og fars kæmpestore seng er bare sååååååå dejlig at mule rundt på. Bare nu Mathildemyret - og vi andre ;-) - kan vænne os til 1½ mandssengen hjemme på Frederiksberg...

Hvor er arbejdstilsynet, når man skal bruge dem???
Disse gæve gutter er igang med at male facade og altaner på vores hotel. Det er næsten ikke til at holde ud at se på, når de hænger og dingler på deres siddebrædder lige ud for vores vinduer i 8. sals højde, når de balancerer på altanens rækværk mens de strækker sig farestruende for at kunne nå overkanten eller når de kækt springer fra altan til altan uden nogen som helst form for sikkerhedsgrej. De griner og snakker lystigt sammen, imens de flittigt svinger penslerne og min mave vender sig 117 gange blot ved synet af dem, for jeg har så meget "højderespekt", at jeg ikke engang tør kigge ud over kanten af rækværket på altanen. Pyha...



Comments:
Hej Dorthe og familie,
Ihhh det er altså sååååå fedt at kunne læse om jeres oplevelser, nu hvor vi ved at vi nærmer os, og alligevel venter ulideligt længe på at komme ud på samme tur som jer. I sælger det hele enormt godt, dejligt med de detaljerede beskrivelser om hende og jeres oplevelser her de første par dage/uger.
Bliv endeligt ved, i har en sulten fan her, der læser og tjekker for nyt hver dag!
Mange varme hilsener
Sidsel og Kristian
(som venter på at hente Nguyen Thi Lan Ahn)
Send en kommentar
Ihhh det er altså sååååå fedt at kunne læse om jeres oplevelser, nu hvor vi ved at vi nærmer os, og alligevel venter ulideligt længe på at komme ud på samme tur som jer. I sælger det hele enormt godt, dejligt med de detaljerede beskrivelser om hende og jeres oplevelser her de første par dage/uger.
Bliv endeligt ved, i har en sulten fan her, der læser og tjekker for nyt hver dag!
Mange varme hilsener
Sidsel og Kristian
(som venter på at hente Nguyen Thi Lan Ahn)

Fredag den 28. juli 2006 blev vi forældre til den mest vidunderlige lille pige med sort strithår og masser af dejligt spil i øjnene. Hun kunne godt ligne en rigtig lille nysgerrig og pilfingret spilopmager, der med rekordfart får testet børnesikkerheden her på matriklen ;-)
Om gisningerne holder stik, må vi se, når vi får lov til at hente hende hjem. Prognosen siger 3-4 måneder, så vi håber på, vi kan komme afsted i løbet af november.
Lillepigens vietnamesiske navn er Nguyen Thi Huong og hun kommer sidenhen til at hedde Mathilde Huong.
Hun blev født den 8. juni 2006. Hun var 49 cm lang og vejede 2,9 kilo ved fødslen og en måned senere var hun vokset 5 cm og havde taget 1 kilo på. Hun vokser altså som hun skal og er på alle måder i fin trivsel og udvikling.
Mathildemyret bor pt. på børnehjemmet Mai Linh i nærheden af Hanoi, hvorfra ovenstående billede stammer.
Det er ikke materiel luksus, der præger børnehjemslivet, men nomeringen er flot med 2-3 børn tilknyttet én fast plejer. De, der har besøgt børnehjemmene, fortæller om en varm og kærlig atmosfære med masser af kram og voksenkontakt til de små poder.
Vi føler os altså helt trygge ved, at vores lille guldklump nok skal blive passet rigtig godt på, men nøj hvor vi glæder os til at hente hende hjem...