Livet med Mathildemyret

Det er simpelthen gået over al forventning både med det lille Mathildemyr og med forældreskabet indtil videre. Mathilde virker tryg ved os og er en temmelig mild og tålmodig sjæl lader det til. Hun spiser godt, sover godt og afleverer det hun skal. Første lorteble tog det dog godt og vel 1½ døgn med, så de nybagte førstegangsforældre nærmest klappede og hujede det endelig skete – og grinede gevaldigt af sig selv efterfølgende ;-) Afleveringen kom i stand efter en omgang mavemassage og foregik i håndvasken – ikke så lækkert, men sikken en lettelse for os alle tre :-))

Mathilde er en vældigt observerende og nysgerrig lille trunte. Hun kigger yderst interesseret på, hvad der sker omkring hende og først når hun føler, der er rimeligt styr på verden kaster hun sig ud i at pludre, filme med mor og far, lege med dukken eller bideringene, fange sine tæer og hive strømper af (et STORT hit og ærlig talt temmelig sjovt at se på :-)). Hun skal helt klart have tid og ro til at vænne sig til noget nyt, og trækker sig lidt ind i sig selv, når der er ”overload” på systemet. Selv om hun er rigtig glad for os begge to, så skal et skift fra den ene til den anden fx lige ”varsles” med øjenkontakt for at blive accepteret og den afleverende forælder skal holde sig i nærheden det første minuts tid, men så er alt også helt OK. Det er også helt tydeligt, at hun af og til trækker sig lidt fra verden og at vi i de situationer skal respektere hendes frirum og lade være med at forsøge med øjenkontakt og dikkedik. Hun er heldigvis meget tydelig i sine signaler og rigtig god til at lære os at få gjort tingene på rette vis.

Generelt er humøret fint, men hun kan godt skælde lidt ud, når vi ikke hurtigt nok fatter, hvad der forventes. En enkelt gang har hun grædt for alvor. Det var i går aftes og det varede det meste af en time og var så hjerteskærende, at vi aldrig nogensinde glemmer det. Hun så på os med store angste øjne og synes tydeligvis at det hele bare var for utrygt. Det er en meget forståelig og forventelig reaktion, men kors hvor var det hårdt! Vi følte os bare så onde og utilstrækkelige og måtte lige selv vande høns, da Mathildemyret endelig var beroliget og puttet for natten. Siden da har der ikke været noget som helst ked-af-det-hed. Der kan sagtens komme en tur eller flere til, men hun lader faktisk til at have fundet sig rimeligt godt til rette med sin nye livssituation, og søger mor eller far for trøst og sikkerhed, når verden virker for voldsom. Hun sover imidlertid temmelig meget og det er meget muligt også en måde at reagere på skiftet på.

Indtil videre har vi kun opholdt os her på hotellet og så lige været et kort smut ovre på den anden side af vejen for at besøge den anden familie her til aften. Vi regner med, at det forbliver aktionsradiusen de nærmeste dage. Vi skærmer Mathilde effektivt ved at have hende i bæreselen med hovedet ind mod vores bryst og hovedet tildækket. Hun hygger sig fint derinde i den trange kropsnære hule og snupper nogle gode lure og det er altså noget så skønt at bære rundt med den lille dejlige snullerbasse på den måde.

Ikke mere for nu. Lillepigen er puttet for natten (så må vi se om hun gentager succesen fra sidste nat med at sove igennem) og jeg vil gå ind i stuen til Peter, der netop er blevet færdig med at ordne flasker til i morgen.

Tak for de mange hilsner. Det er bare så skønt at høre fra jer :-)