søndag, november 19, 2006
Pakkeri og ønskeseddel
Her pakkes, ordnes og gøres rejseklar til den store guldmedalje, så det bliver ikke til så meget skriveri i denne omgang.
Vi er efterhånden adskillige gange blevet spurgt om, hvad Mathilde Huong ønsker sig. Dybest set ved vi det jo ikke, men vi har da forsøgt os med et bud ;-)
Vi har lagt hendes ønskeseddel (og vores ;-)) ind på en ny blog, som interesserede kan finde ved at klikke lige her.
Og så er det vist efterhånden på tide at finde sengen...
Vi er efterhånden adskillige gange blevet spurgt om, hvad Mathilde Huong ønsker sig. Dybest set ved vi det jo ikke, men vi har da forsøgt os med et bud ;-)
Vi har lagt hendes ønskeseddel (og vores ;-)) ind på en ny blog, som interesserede kan finde ved at klikke lige her.
Og så er det vist efterhånden på tide at finde sengen...
Comments:
God rejse, nyyyyyd nu det hele med alle sanser (også at navigere over en gade i Hanoi - det er en enorm oplevelse i sig selv). Og tving om nødvendigt jer selv til også at slappe af. Kys og kram til jer begge og til lille Thillie. Vi glæder os til endelig at møde charmøsen.
Moster Eva
Moster Eva
Hjertelig til lykke! Jeg har fulgt med denne bloggen i sikkert et år nå, men aldri lagt igjen kommentar. Jeg er kjempeglad på deres vegne, og ønsker dere en fantastisk reise til lille Mathilde, og en fantastisk hjemkomst til Danmark sammen med henne!
Send en kommentar

Fredag den 28. juli 2006 blev vi forældre til den mest vidunderlige lille pige med sort strithår og masser af dejligt spil i øjnene. Hun kunne godt ligne en rigtig lille nysgerrig og pilfingret spilopmager, der med rekordfart får testet børnesikkerheden her på matriklen ;-)
Om gisningerne holder stik, må vi se, når vi får lov til at hente hende hjem. Prognosen siger 3-4 måneder, så vi håber på, vi kan komme afsted i løbet af november.
Lillepigens vietnamesiske navn er Nguyen Thi Huong og hun kommer sidenhen til at hedde Mathilde Huong.
Hun blev født den 8. juni 2006. Hun var 49 cm lang og vejede 2,9 kilo ved fødslen og en måned senere var hun vokset 5 cm og havde taget 1 kilo på. Hun vokser altså som hun skal og er på alle måder i fin trivsel og udvikling.
Mathildemyret bor pt. på børnehjemmet Mai Linh i nærheden af Hanoi, hvorfra ovenstående billede stammer.
Det er ikke materiel luksus, der præger børnehjemslivet, men nomeringen er flot med 2-3 børn tilknyttet én fast plejer. De, der har besøgt børnehjemmene, fortæller om en varm og kærlig atmosfære med masser af kram og voksenkontakt til de små poder.
Vi føler os altså helt trygge ved, at vores lille guldklump nok skal blive passet rigtig godt på, men nøj hvor vi glæder os til at hente hende hjem...