Livet med Mathildemyret

Efter en måned med stilstand på bloggen er det vist på tide med en opdatering. Vi venter stadig på, at AC lige pludselig ringer og giver grønt lys for, at vi må rejse. Vi forsøger at være så forberedte, at vi kan komme ud ad døren med få dages varsel, så vi kan nå at opleve lidt af Vietnam, inden vi får overdraget Mathilde, for bagefter er der nok ikke de store muligheder for den slags. Vi har knoklet som gale for at blive klar, og efterhånden er vi vist ved at have styr på det meste.

Alt lillepigens tøj og sengetøj er vasket og lagt på plads. Nøj, hvor var det hyggeligt at sysle med :-) Mors næste projekt er at få vasket og klargjort barnevogn samt få givet legetøjet en tur med vand og sæbe.

Den forventningsfulde far har samlet Mathildes fine tremmeseng og det var vist heller ikke nogen spor kedelig syssel. Den står klinet op ad vores seng og uden tremmeside ind mod os, så det bliver nemt at nusse, give sut og føle sig som "flok". Mathilde er vant til at sove tæt sammen med sin plejer, men mon vi får sovet meget i den første tid med sådan en lille guldklump ved vores side? Allerede nu bliver der i søvnløse stunder kigget gevaldigt over i den lille seng, hvor der er et fint billede i A4-fomat af den lille skat.

Der er indrettet pusleplads til Mathildemyret og bortset fra et par finjusteringer er alt parat, så den unge dame kan blive onduleret i alle ender, kanter og sprækker efter alle kunstens regler her.

Der er lavet pakkeliste og indkøbt diverse rejsegrej og gaver, så pakkeriet ikke kommer til at kræve det helt store overblik af de overskruk og forvirrede forældre på vej ud ad døren.

Vi er blevet vaccineret, har fået visum og har forhåndsbooket en hotellejlighed på Oriental Palace (det samme sted som Dorte, Bo og lille skønne Fillippa har boet og vist oven i købet i selvsamme lejlighed. Det er da hyggeligt!). Vi har satset og sagt vi kommer den 1. november, og så må vi jo se om det kommer til at holde stik eller vi må rykke datoen. Vi turde ikke andet end at booke på forhånd, da det pt. er svært at finde noget ordentligt at bo i pga. et kæmpestort APEC-møde i Hanoi.

Istandsættelsen er også færdig for denne omngang. Soveværelse, køkken, badeværelse og entré er tip top shinet og det er blevet så lækkert! En kæmpestor tak til alle de der har hjulpet med stort og småt undervejs - ikke mindst til søde morfar der afsatte hele 3 dage her på falderebet til at få gjort skidtet færdigt.

Vi har også ryddet noget så eftertrykkeligt op og tømt grundigt ud i gemmerne. En del er røget på loftet, men mindst lige så meget er givet videre til genbrug og smidt i skralderen. Nu mangler vi at få gjort godt rent, og så er det efterhånden beboeligt og rart at være her igen.

Det har været hårdt, men på sin vis også god terapi at have så travlt her i ventetiden. Vi har hørt fra mange, at de har oplevet ventetiden fra barn i forslag og indtil afrejse som den værste. Sådan har det bestemt ikke været for os. Vi nyder at vide, hvem vi venter på og at gøre klar til lillepigens indtog i vores liv. Der er stadig nok at gøre til, at jeg formår at bruge krudtet på praktiske forberedelser fremfor frustrationer, men på det seneste er Peter ved at have fået nok af at vente. Det skyldes nok, at udover at istandsættelsesprojektet er lukket ned for nu, så har han ligeledes fået lukket ned for en masse arbejdsmæssige aktiviteter, så han kan gå fra med dags varsel. Det giver sådan et sært tomrum og kombineret med at vi har været alert i fht. udrejsebesked siden midt i oktober, så er det jo ikke sært, at det begynder at trække tænder ud.

Noget af det der virkelig har givet stjernestunder i denne sidste del af ventetiden er, at vi har kunnet følge Dorte, Bo og Flippa så tæt. Vi snakkede jævnligt med dem i Vietnam via SKYPE (nøj - hvor er det et smart koncept der oven i købet virker fantastisk godt og er gratis), vi har fået friske billeder og endda video med Mathilde Huong, vi har taget imod den lille familie i lufthavnen (ikke et øje var tørt!) og været på en lille visit hos dem (for at hente video - og nåh ja, også lidt for at nyde den aldeles knuselskedejlige Filippa Phuong :-)). Det har været fantastisk stort at få dugfriske billeder, video og nyheder om vores lille Mathilde Huong og det har været skønt at følge deres familiesammenføring. Som om det ikke var nok, så har de endda efterladt klapvogn, babybadekar og andet godt grej til os på hotellet. Vi er usigeligt glade og taknemmelige for det alt sammen!

Og så må jeg vist hellere få rundet af og se, om jeg kan få sovet lidt mere, for tre timers nattesøvn er ikke helt nok, men kl. 2.30 kunne jeg bare ikke sove mere. Det er ellers gået helt fint med at sove i lang tid, men nu hvor det burde være op over med en opringning om udrejse, er det hele blevet lige lidt for spændende igen...