Livet med Mathildemyret

Vi passer min søsters to dejlige piger i disse dage og samtidig er badeværelset ved at blive sat i stand (maling og opsætning af pusleplads), haven ved at blive gjort efterårsklar og de sidste dokumenter til Vietnam skippet afsted.
Vi prøver på at blive klar på det praktiske plan. Mentalt og følelsesmæssigt er vi vist efterhånden så klar, som man kan blive...

Ikke så mange ord idag. Blot et par friske billeder af den lille dejlighed, som var i fin form og pludrede løs under dagens besøg, hvor hun fik hilsner fra mor og far i form af gave, nus og søde ord :-)

Dorte og Bos lille datter er frisk nok til at blive udskrevet, og de kan tage på besøg på Mai Linh og se hende imorgen. Nøj - hvor er det altså dejligt! Det er oven i købet blevet slået fast, at der ikke er andre børn, der er syge, så vi er heldigvis ikke ude i en epedemi af dårlige maver på børnehjemmet.

Vi er glade og lettede og glæder os gavaldigt til en fyldig rapport fra besøget :-)

Dorte og Bos lille datter har fået en grim omgang diaré, så det lille pus er blevet indlagt på hospitalet. Det er bare så synd for hende og for hendes mor og far, der nu tripper bekymrede rundt i Hanoi og gør et halvhjertet forsøg på at lege turister for at fordrive tiden med noget. Det må være en svær situation at være i og vi tænker rigtig meget på dem. Selvfølgelig er vi også kede af, at det jo betyder, at der ikke kommer nyt om vores lille Mathilde, men lige nu kommer den slags luksus helt klart i anden række. Jeg kan dog ikke lade være med at bekymre mig om, at det måske kunne dreje sig om en "epedemi" med dårlige maver på Mai Linh, så Mathilde og andre små trunter også kunne være ramt af det. Jeg sender varme og kærlige tanker afsted og håber på det bedste.

Det er tidlig morgen i Danmark, men allerede langt ude på formiddagen i Vietnam. Mon ikke Dorte og Bo er ude hos pigerne lige nu?
Uh, hvor det kildrer i maven at tænke på og nøj, hvor vi glæder os til at høre om besøget og til at se billeder...

Så er venneparret, Dorte og Bo, i Vietnam for at hente deres datter, den lille superskønne Filippa Phuong. Vi har fulgtes ad i hele forløbet på ventelisten. Vi mødtes på det adoptionsforberedende kursus og de har stået lige foran os på listen. Vi havde håbet på at kunne komme til Vietnam sammen, men der gik 1½ måned fra de fik deres lille Nguyen Thi Phuong i forslag til vi fik Nguyen Thi Huong, så sandsynligheden for at vi når at lappe over og ses i Hanoi er desværre ikke så stor. Vi glæder os istedet usigeligt over, at de besøger pigerne imorgen (mandag) og overrækker en gave samt nus og knus fra mor og far til Mathildemyret. Uha, hvor er det skønt og syret at tænke på, at Dorte og Bo ganske snart kommer til at hilse på de to små trunter. Vi glæder os naturligvis helt vildt til en førstehåndsberetning om deres oplevelser og til flere billeder af vores lille guldklump. Det er iøvrigt lidt sjovt, at pigerne har så mange fællenævnere: de bor på samme børnehjem, har næsten identiske navne (kun et "P" til forskel), begge deres mødre hedder Dorte og de er aldeles knuselskedejlige begge to - både pigerne og mødrene... og nåh ja, fædrene i grunden også ;-)

Dorte og Bo har netop søsat en hjemmeside, hvor man kan følges deres rejse.

HURAAAAAAA :-)
Idag fylder vores lille skønne Mathildemyr 3 måneder. Vi har fejret hende med vietnamesisk middag på restaurant Tan Tan på Østerbro, gåtur ved Søerne i det klare smukke måneskin og lækker kage samt latte på Floras Kaffebar.
Vi er ved godt mod, men er slidte af venteriet og har monstertravlt med at forsøge at blive færdige med projekterne herhjemme, inden det er tid til at hente den lille trunte. Der er meget mere at fortælle, men det kniber såvel med tiden som med lysten til at skrive lange epister for tiden. Lige pludselig går der måske hul på bylden igen. Nu må vi se...