Livet med Mathildemyret

Nu har vi dæleme stået en hel måned som nummer et, og vi har for længst overskredet den forventede tre ugers ventetid på papirer fra Vietnam efter ACs modtagelse af billeder pr. mail. Det er ærlig talt rigtig træls at blive ved med at vente, vente og vente, men der er jo ligesom ikke så meget andet at gøre.

Det var lidt nedslående at se vores nummer på listen stadigvæk, da AC opdaterede ventelisterne idag. Og nu vi er ved tidsmålinger og jubilæer af den kedelige slags, så kan jeg da også lige nævne, at vi nu netop har rundet de 1000 dage, siden vi indsendte ansøgningen om adoption. Det er sq rimeligt lang tid at være gravid!

På trods af muggeri, brok og nedture, så må man vist sige, at det i det store hele stadig går OK med at bevare humøret og optimismen. Vi klør på med projektet herhjemme, vi har fået hentet internationale straffeattester og så har vi nydt en skøn dag og aften i Tivoli med søsteren og de to pragtfulde niecer. Det er vidunderligt, de sådan er til låns af og til :-)