Livet med Mathildemyret

Allerførst mange tak for opmuntrende kommentarer, hilsner og snakke :-)

Det har virkeligt været skønt at føle sig hørt, rummet og forstået. Det var pludselig blevet for surt, uoverskueligt og "Palle alene - agtigt". Den tunge følelse er heldigvis ved at lette lidt, og vi er i løbet af dagen blevet bedre til at få fokus tilbage på det positive: at det er sol, sommer, ferie og faktisk må være ganske tæt på, at vi endelig får opringning om Lillemyr. Vi er, som Grethe (mor til underskønne Emmeline Quy fra Vietnam) så poetisk udtrykte det, da jeg talte med hende idag, nu så tæt på, at vi efterhånden kan begynde at lugte lort i bleen, og det er selvfølgelig derfor vores forældrehormoner nu er så ustyrlige og overaktive ;-)

Dagen idag har Peter brugt på at rense maling af endnu en dør (det kan heldigvis gøres udendørs i solen og har efterhånden givet en rigtig lækker kulør - mums). Han har tydeligvis behov for at kanalisere energi og frustrationer over i diverse gøremål for tiden, og når han holder fri fra dem, så er han aldeles fordybet i tykke bøger med historiske udredninger om 2. verdenskrig. Jeg har derimod svært ved at koncentrere mig om det samme ret lang tid ad gangen og idag har jeg været temmelig uproduktiv på det praktiske plan. Pludselig var det blevet aften og jeg kan ikke helt sige, hvad jeg har lavet ud over løbende at sørge for mad og drikke til den solbrune og hårdtarbejdende Adonis samt føre hyggelige telefonpassiarer. Det føles heldigvis helt OK at have taget en slapper - og så gik der da en dag med det ;-)