Livet med Mathildemyret

Gårsdagens vietnamesiske koncert i Pumpehuset med Niels Lan Doky og nogle af de aller hotteste vietnamesiske musiknavne har gjort et nærmest uudsletteligt indtryk. I første afdeling var det den mere klassiske og traditionelle vietnamesiske musikstil, der var udgangspunktet, men det blev flot og overraskende nytænkt og mixet på fedeste facon. Ved introduktionen blev etiketten "verdensmusik" hæftet på, og nærmere kan jeg vist heller ikke komme en beskrivelse. Flot, overraskende og stemningsfuldt var det i hvert fald.

Anden afdeling bød også på oplevelser udover det sædvanlige. Her var det moderne vietnampop, der var i højsædet og musikalsk var vi ikke nær så begejstrede for det. Vi var imidlertid dybt fascinerede af de to unge superstjerner, der førte sig frem i bedste 80'er grand prix stil. De var forrygende dygtige, men deres sceneoptræden og påklædning gjorde faktisk det største indtryk på vores selskab. Den kvindlige superstar var en hårdtpumpet lækker sag i et hulkort gennemsigtigt outfit, netstrømper og fetish-agtige stiletter med diverse remme og nitter. Hun havde en fantastisk stemme, der mindede lidt om Anisettes (hende fra Savage Rose, I ved nok). Mimikken og den yderst dramatiske fremførsel af sangene var også af Annisettiske dimensioner, men ellers gav det frække grænsende-til-porno-look også i høj grad associationer til Tina Turner og Danmarks egen labre rock-mama Sanne Salomonsen. Den mandlige sangstjerne havde også et interessant look (lidt ala Thomas Helmig for at blive ved sammenligningerne med dem vi kender), og en yderst dramatisk sceneoptræden, hvor han adskillige gange var på vej ud over scenekanten sådan helt bogstaveligt. Eller nåh ja, sådan så det i hvert fald ud, når han kastede sig frem fx med en finger der pegede anklagende mod publikum i en sang, der måske handlede om, at en eller anden havde gjort den arme mand uret - sikkert i kærlighed når vi nu befinder os i popgenren.

Kedeligt det var det i hvert fald ikke! Musikerne var de samme i begge afdelinger og deres formåen var uovertruffen. Alene det at opleve de originale vietnamesiske instrumenter var fantastisk. Det er fx ganske ufatteligt så meget og så varieret lyd, man kan frembringe på et enstrenget instrument! Også mixet af det traditionelle og det moderne var en forunderlig oplevelse, for det var ikke kun musikalsk. Superstjernerne i anden afdeling havde som nævnt et yderst moderne look (omend med lidt 80'eragtigt præg), mens musikerne var i traditionelle og meget specielle klædedragter. To af mændene var klædt i helt mørke jordbrune bondeagtige og løse dragter med tørklæder i samme kulør bundet stramt om panden, mens en sangerinde havde multicolourerede neonfarvede lange flagrende gevanter på og en interessant puld i håret hvorfra en lang slangekrølle fikst var draperet på den ene side af ansigtet. En yderst pudsig konstellationen af forskellig påklædning og stilmæssigt udtryk var det.

Nok om det. Det var en berigende, smuk, morsom og yderst interessant oplevelse, som vi glæder os over at kunne genopleve i tankerne, når vi lytter til den indkøbte CD, der skulle indeholde en del af numrene fra første afdeling.

Udover koncerten nød vi at være sammen med vores to hold efterhånden rigtig gode "Vietnam-venner" (fra kurset og efterfølgende Vietnam-ventelisten). Hvor er det fantastisk at blive beriget med bekendtskabet af så skønne mennesker, som vi udover at dele vietnam-adoptions-interessefællesskab med også svinger godt med :-)

Ikke flere ord i denne omgang. Nu skal det sidste pakkes og så sætter vi kurs mod Frederikshavn, familie, sommerhus, sol, strand, sand og vand.

Vi høres ved igen om en uge - eller måske før hvis der nu skulle være interessante nyheder at berette... ;-)