Livet med Mathildemyret

I Tour De France har de køredage og hviledage. I Tour De Lillemyr er der ventedage og mærkedage - og desværre langt flest af de førstnævnte.

Ventedagene bruges som bekendt for tiden på at shine residensen op og det rykker langsomt men sikkert fremad både med istandsættelsen og humøret - for mit vedkommende i hvert fald, for Peter, der er en handlingens mand, har vist brug for, at der bringes et barn ind i sagen, før humøret for alvor vender.

Igår udkom ACs blad "AC FOCUS" og det var fyldt med hård men yderst interessant læsning om at miste et barn, man har i forslag. Det er et skræmmescenarie for alle vordende adoptanter, og her blev da også fældet en del tårer under læsningen af de personlige beretninger. Jeg læste og tudede mig igennem det igår, og da jeg kom ind i stuen imorges, sad Peter med næsen i bladet og snøftede med tårene trillende ned ad kinderne. Det sker heldigvis meget sjældent, at man mister sit barn, men det er tragisk, når det sker og ifølge ACs Susanne Dencker er der "... meget tabu, ensomhed og manglende forståelse forbundet med at miste et barn, som man har i forslag." og "Det er endnu mere tabuiseret og skyldbetynget at give et barn, som man allerede har fået overdraget tilbage." Vi føler så uendelig meget med de mennesker, der hvert år rammes af den forfærdelige situation og vi håber så inderligt, at vi bliver forskånet!

I samme blad står der under "Nyt fra giverlandene":

Vietnam

Formidlingen fra Vietnam kører lidt trægere end forventet. Vi har indtil videre kunnet bringe 6 børn i forslag fra Ha Táy provinsen til vores ventende familier og håber snart at kunne bringe yderligere et eller to børn i forslag. Hermed halter formidlingen lidt bag efter de 20 børn i alt, som vi forventer at kunne placere i 2006, og vores prognose for ventetid er derfor stigende.

Det er jo ikke så gode nyheder om formidlingen generelt, men tænk sig at Lillemyr er nævnt i bladet som barn på vej i forslag. Det luner i hjerterne hos de vordende forældre :-)

Idag arbejdes ihærdigt videre herhjemme, men imorgen er en festdag, der skal fejres på behørig vis, for det er vores 4-års bryllupsdag - og tænk om det også skulle vise sig at blive dagen for afsløringen af Lillemyrs identitet...