Livet med Mathildemyret

... er vist ordet, der bedst beskriver min tilstand pt.

Influenzaen spøger stadig og i kombination med panodil, hostesaft og forsovethed gør den verden til et nærmest surrealistisk sted at være.

Jeg er heldigvis nået ud over det punkt, hvor det er rigtig influenza-ubehageligt, for nu er det mere sådan noget zombie-agtigt noget, hvor det føles som om kraniet er fyldt ud med vat, jeg sejler lidt småbims og balancemæssigt udfordret rundt og har en million-milliard løse tanker, der ligesom ikke rigtig vil samle sig.

Hvorfor får det mig mon til at tænke på min hippi-tilværelse i Østen i slutningen af 80'erne? ;-) OK, helt så sjovt er det måske ikke, men en spøjs oplevelse det er det i hvert fald.

Og nåh ja - det jeg egentlig ville sige med dette indlæg er, at der vist ikke kan forventes seriøse indlæg her på bloggen så længe jeg ser sådan cirka således ud:



PS
Det mest sære og på sin vis også positive ved, at jeg er så splattet og spacet, er, at jeg slet ikke føler mig så højspændt og utålmodig. Jeg vil dog tro, at det vender tilbage med fuld kraft lige pludselig...