<$BlogRSDUrl$>

tirsdag, juni 13, 2006

På førstepladsen 



Idag var der endelig "bid" til venneparret, der hidtil har stået lige foran os på listen. I nogen tid har vi (og de naturligvis) vidst, at der var papirer på vej om deres lille guldklump, og idag blev dæleme dagen, hvor de blev ringet op. De har fået sig en dejlig dejlig lille pige, og vi er usigeligt glade på deres vegne - og på hendes for hun har netop ganske uden at vide det fået sig et forrygende skønt sæt forældre :-) Vi har nydt at fejre begivenheden sammen med dem og er lige nu lidt bimmelims af at skåle i champagne.

Vi er naturligvis vældig glade over, at være i første position nu, men er ærlig talt også lidt ØV over, at der ikke var barn med til os i denne omgang. Det er nok lidt ligesom, når sportsfolk, der lander på 2. pladsen ikke lige umiddelbart efter præstationen mener, at de har vundet sølvet, men snarere at de har tabt guldet. Vores utålmodighed lige nu handler både om, at vi ganske enkelt bare er sk... trætte af at vente og om at vi hamrende gerne vil dele turen til Vietnam med venneparret. Hvis vietnameserne, AC, pædiateren, de danske myndigheder, tolken, kurérservicen og hvem der ellers skal i aktion i forbindelse med barn i forslag er oppe på beatet og fremme i skoene, så kan det endnu godt lade sig gøre med en fælles udrejse.

Vi hååååber, krydser fingre og hepper:

KOM NU LILLEMYR!

Comments:
TIL LYKKE - TIL LYKKE - TIL LYKKE.. og snart, meeeeeget snart et endnu større og endnu vigtigere og endnu mere dybfølt TIL LYKKE.
Krammer,
Moster Eva.
 
Åhhhh, hvor skønt! Tillykke - og samtidig kan jeg godt forstå jeres æv!
Hvor havde det været godt, hvis I lige kunne være kommet med i denne balje!

Lillemyr! Lillemyr! Lillemyr! Lillemyr! Lillemyr!

Jeg er sikker på at han/hun efterhånden må kunne høre os helt dernede og derfor hellere må rubbe sig og blive klar!

Jeg er sikker på!!!!!! at det bliver lige om lidt! Og håber at I kan komme af sted sammen med jeres venner fra 1. pladsen!

Der kommer lige en masse xxxxxxxxxxxxxxxxxx fingre - og nu bliver jeg da nødt til at tjekke jeres hjemmeside i Sydafrika ;-)

kh
May-britt
 
Kære Dorte og Peter,

Tillykke med førstepladsen. Vi håber, at den snart bliver fulgt op med en opringning fra AC.

Hvor svært kan det være? AC skal jo bare trykke 8 gange på telefonen. Hvis I ikke lige har mobilen tændt/ladt op, kan de jo lægge en besked... ;-)

Vi krydser i hvert fald alt hvad vi kan...

Kærlig hilsen

Bjørn og Grethe
 
Tillykke med førstepladsen - og Lillemyr - KOM SÅ!!!!!!!!!!!!!

Knus Mette
 
Send en kommentar

This page is powered by Blogger. Isn't yours?