Livet med Mathildemyret

Igår indledte jeg dagen med at snurre forvirret rundt om mig selv på nogenlunde samme ukonstruktive og tåbelige vis som en hund, der jagter sin egen hale. Jeg havde en dejlig lang sommerferiedag foran mig, men de planer jeg havde lagt for den (diverse praktiske opgaver herhjemme kombineret med afslapning og læsning i solen) kunne jeg ligesom ikke rigtig finde ro eller overskud til at tage fat på. Jeg begyndte først lidt halvhjertet på ditten og så på datten. Da jeg endelig erkendte, at denne forvirrerede flagren ikke ledte nogen vegne hen, satte jeg mig til computeren (hvor det stort set altid er godt at være for en netnørd som mig ;-) ) og gav mig til at forfatte et frustreret indlæg til Adoptionzone. Det var imponerende forløsende og befriende at få sat ord på min "tilstand" og al den varme og konstruktive feed back, jeg modtog, fra de andre "zonister" gav et boost af energi og overskud (TAK alle I kloge og kærlige kvinder :-) ). Pludselig kunne jeg både få klaret det ene og det andet, og jeg nød i fulde drag at være produktiv og aktiv. Jeg fik dog ikke lige sat mig ned for at pause med bog eller blad, for nu kørte det jo lige så godt. Jeg oksede således løs til jeg drattede udmattet omkuld ved midnatstid, hvor alt var fryd og gammen - lige indtil jeg vågner et par timer senere og bruger resten af natten på at:

døse - vende - dreje - døse - vende - dreje - døse - vende - dreje - døse - vende - dreje - døse - vende - dreje - døse - vende - dreje - døse - vende - dreje - døse - vende - dreje - døse - vende - dreje - døse - vende - dreje - døse - vende - dreje - døse - vende - dreje - døse - vende - dreje - døse - vende - dreje - døse - vende - dreje...

I think you got the picture ;-)

Klokken 6 gad jeg ikke ligge der mere, og nu har jeg sat mig for, at jeg vil prøve BÅDE at være aktiv OG få slappet lidt af undervejs. Hvem F..... kunne også regne ud, at det var nødvendigt at have balance i tingene??? ;-)

Konklusionen må være, at man vist bare ikke kan vinde hver gang - men vende det kunne jeg da! ;-)

For de interesserede, der ikke er med på ZONEN (har jeg sagt, at det er et fantastisk sted? ;-) ) følger her gårsdagens frustrerede indlæg - dog uden svar, da de er skrevet i et lukket forum. Mht. svarene kan jeg dog opsummere, at ventestress (desværre) så ganske absolut ikke er et ukendt fænomen, omend det kan antage forskellige former.


VENTESTRESS

Jeg må lige af med lidt af den enorme mængde sitrende spændingsenergi, der bobler og drøner rundt i kroppen, og som åbenbart blokerer for, at jeg kan finde ud af at foretage mig noget som helst fornuftigt for tiden. Det kommer så til at gå ud over jer ;-)

Vi har siden begyndelsen februar, hvor vi rykkede ind i top 5 på ACs Vietnam-venteliste, i højere eller mindre grad befundet os i en uforløst spændingstilstand. Da vi i slutningen af april røg op på andenpladsen, så blev det endog MEGET spændende og nu hvor vi er nummer et og oven i købet ved, at der rent faktisk er børn på børnehjemmene, så er det næsten ulideligt at vente længere. Det er på den ene side rigtig dejligt at vide, at Lillemyr nu helt sikkert er i verden og lige nu rent faktisk befinder sig på et af ACs to dejlige børnehjem i nærheden af Hanoi. Det giver på sin vis til ro i maven, boblende glæde og STOR optimisme - der skal sq nok komme et barn ud af det her! På den anden side så har vi jo lige så lidt barn nu, som vi havde for 2,8 år siden, da vi indledte processen, og vi er megameget mere slidte og møre. Vi er lige nu begge to mest af alt trætte af at være trætte! Vi forsøger, at hive os selv og hinanden op ved hårrødderne og få lavet noget af det, vi har sat os for af såvel praktisk som social og hyggelig karakter, men nøj hvor det holder hårdt!

Der hvor det for alvor skrider lige nu, er når jeg er alene. Jeg har sommerferie for tiden, og det varer lidt, inden det bliver Peters tur til den slags. Planen var, at jeg skulle få ordnet nogle praktiske sager herhjemme (havearbejde samt en yderst tiltrængt sortering og oprydning i tøj, bøger, bunker og sårn) samt selvfølgelig få slappet lidt af og hygge med en god bog i solen .

JEG KAN BARE SLET IKKE FINDE UD AF NOGEN AF DELENE! )-:

På trods af en overskuelig og enkel dagsplan, så kaster jeg mig energiløst og distræt over først det ene og så det andet projekt, men kan ligesom ikke rigtig samle mig om for alvor at få gjort noget ved det. Jeg får fx sorteret bøgerne på en reol og deler dem op i fine stakke ("ud", "til opbevaring", "forære væk", "tilbage på reolen" osv.), men så kan jeg pludselig ikke rigtig overskue projektet alligevel eller samle mig om det mere. Og SÅ svært er det jo heller ikke at rydde op! Det er F%$z4\|€~! hamrende træls!

Når jeg så endelig får taget mig sammen til at gribe en bog og en kølig drink for at sidde udenfor i det gode vejr og få læst lidt istedet, så går der sådan cirka 5 minutter (nogenlunde svarende til en læst side i bogen – og jeg aner ikke hvad der stod), før jeg liiige må ordne, hente, gøre, tjekke et eller andet som alligevel heller ikke rigtig bliver til noget.

Det eneste jeg for alvor kan finde ud af (men det er jeg til gengæld også rigtig god til ;-) ) er, at hyggesnakke, hænge ud på nettet (er nærmest blevet fast inventar på Zonen ;-) ), få skrevet lidt mails og lignende aktiviteter i småtingsafdelingen, der ikke kræver det store overblik, energiniveau eller koncentration.

Projekt ”motion og sund mad”, som vi søsatte for nogen tid siden for at passe bedre på os selv, få noget mere energi og overskud samt smide et par kilo eller ti, kører heller ikke for fedt – eller jo fedt kører det på sin vis, men bare ikke på den rigtige måde ;-). I går blev det til 2 x pizza og 0 x motion. Det holder jo ikke rigtig i længden (eller i bredden for den sags skyld ;-) ).

Heldigvis er humøret generelt fint nok nu, men jeg kan mærke, at al den sumpen rundt er ved at give rigeligt med frustration og utilfredshed med mig selv. Jeg er simpelthen nødt til at få brudt den onde cirkel og få sparket mig selv i gang, så der både kan ske noget produktivt og også for alvor blive slappet af i stedet for dette hverken-eller-noget.

Jeg synes, at al dette venteri fylder mere end jeg havde forventet – ikke ”bare” i form af spekulationer og humørudsving men på en mere diffus måde, der ligesom hele tiden er der som en grund-stress. Jeg ved ikke, om det giver mening for jer?

Det ville være skønt at høre lidt om, hvordan I andre har eller har haft det med fx at

være produktive?
koncentrere jer?
være sociale?
sove?
slappe af?
eller???

PS
Det hjalp faktisk en del bare at få sat ord på. Lige nu føler jeg mig OK frisk på at kaste mig over vasketøj og opvask og sætter ved samme lejlighed også lige en rask gåtur afsluttende med en omgang dagligvareindkøb på dagens program. Mere ambitiøs tør og bør jeg vist ikke være lige nu.