Livet med Mathildemyret

Da jeg vågnede med et sæt imorges - og alt alt for tidligt igen - var jeg klar over, at det atter var tid til, at få facts at forholde sig til.

I formiddags ringede jeg derfor til AC. Den søde sagsbehandler forstod fuldt ud min nysgerrighed, men kunne ikke fortælle noget som helst nyt. Logisk set burde det vel være frustrerende, men rent faktisk var det umiddelbart en lettelse; det dæmpede spændingen nu og her (jeg behøver ikke at få kriller i maven, hver gang telefonen ringer) og det udsætter tidspunktet, hvor vi bliver kastet ud i den følelsesmæssige turbulens, som beskeden om barn i forslag må give. Til gengæld skal vi jo så leve med uvisheden og spændingen det længere og blive endnu mere venteslidte. Jeg burde således ønske at få udløst spændingen, men logik og følelser går bare ikke altid hånd i hånd.

Humøret er OK, energiniveauet lavt og uvisheden totalt opslidende...

At vi bestemt ikke er alene om at opleve ventetiden som en dræber fremgår tydeligt af nedenstående citat fra Susanne Denckers indledning i nyeste nummer af AC FOCUS med temaet "Ventetid":

Uvisheden er den aller, aller værste partner i ventetidsprocessen. Det er ikke så meget længden af ventetiden, der i sig selv er skræmmende. Det er uvisheden. Jo mere forudsigelig og præcis, man har forventet, at processen ville være, jo værre er det, når uvisheden og usikkerheden for alvor tager plads i ens formidlingsproces.

Temaartiklerne kan iøvrigt læses på ACs hjemmeside. Du finder dem via linket på forsiden. Det er desuden muligt at abonnere på bladet kvit og frit i ni måneder. Klik på "udgivelser" øverst på forsiden og læs mere om dette rigtig fine tilbud.