søndag, maj 28, 2006
Gosh - hvor er det udmattende at vente!
Det er superskønt og fantastisk spændende, at det nu er SÅ tæt på, men kors hvor det da tærer på kræfterne. Her i weekenden har vi kun fået lavet en brøkdel af, hvad vi havde forestillet på "projekt lejlighed" (ADVARSEL: vi ser os snart nødsaget til at indkalde reserverne, hvis det skal rykke videre!!!). Og nej, det var bestemt ikke fordi, vi havde sat forventningerne tårnhøjt. Vi føler os bare noget så ubeskriveligt udmarvede, energiløse og oven i hatten hudløst følsomme. Mon vi kommer til at hakke lidt på hinanden af og til...? Tjaeh - gæt selv ;-)
Hvis denne højspændte venteposition trækker meget længere ud, frygter jeg at ende sådan her:
Hvis denne højspændte venteposition trækker meget længere ud, frygter jeg at ende sådan her:
Comments:
Send en kommentar
Fredag den 28. juli 2006 blev vi forældre til den mest vidunderlige lille pige med sort strithår og masser af dejligt spil i øjnene. Hun kunne godt ligne en rigtig lille nysgerrig og pilfingret spilopmager, der med rekordfart får testet børnesikkerheden her på matriklen ;-)
Om gisningerne holder stik, må vi se, når vi får lov til at hente hende hjem. Prognosen siger 3-4 måneder, så vi håber på, vi kan komme afsted i løbet af november.
Lillepigens vietnamesiske navn er Nguyen Thi Huong og hun kommer sidenhen til at hedde Mathilde Huong.
Hun blev født den 8. juni 2006. Hun var 49 cm lang og vejede 2,9 kilo ved fødslen og en måned senere var hun vokset 5 cm og havde taget 1 kilo på. Hun vokser altså som hun skal og er på alle måder i fin trivsel og udvikling.
Mathildemyret bor pt. på børnehjemmet Mai Linh i nærheden af Hanoi, hvorfra ovenstående billede stammer.
Det er ikke materiel luksus, der præger børnehjemslivet, men nomeringen er flot med 2-3 børn tilknyttet én fast plejer. De, der har besøgt børnehjemmene, fortæller om en varm og kærlig atmosfære med masser af kram og voksenkontakt til de små poder.
Vi føler os altså helt trygge ved, at vores lille guldklump nok skal blive passet rigtig godt på, men nøj hvor vi glæder os til at hente hende hjem...
