<$BlogRSDUrl$>

torsdag, april 06, 2006

Tanker til Lillemyr 

Er du mon tilstede i verden nu?
Måske som mikroskopisk embryo?
Hvis du er født, hvem passer dig så?
Kan du smile, kan du rulle, kan du gå?
Er du baby eller tumling? Pige eller dreng?
Er du spinkel eller rund? Kort eller lang?
Er du til lege med spænding og fart?
Eller mere til at hygge roligt og rart?
Endnu ansigtsløs, uden historie, alder og køn.
Men du, vores kommende datter eller søn,
har lært os, at man kan savne nogen, man end ikke kender.
Blot ved tanken om din væren i verden flammen brænder.

Vi ved, at der i dit liv vil være skift og svære savn.
Du vil få nyt land, nye forældre og tillige nyt navn.
Forhåbentlig er din forhistorie fyldig og fortalt ærligt.
Men måske er der huller, som vil pine dig særligt.
Hvem mon du ligner? Hvorfor kunne du ikke blive?
Hvem har passet dig som spæd og holdt dig i live?
Når fortiden spøger og fylder dine tanker,
vil vi af al magt forsøge at være dit anker.
Vi vil prøve at huske, hvordan det er at elske og savne,
når man hverken kender ansigt, historie eller navne.
For du har lært os, at man kan savne, nogen man ikke kender,
så blot ved tanken om deres væren i verden flammen brænder.

Comments:
Kære Dorte og Peter

Hold da op for et smukt digt til/om Lillemyr.

Håber sådan, at jeres telefon snart ringer, så I kan få sat ord/ansigt på det lille pus.

Mange hilsner fra Janni
 
Århh.. nu er det altså jeres hjemmeside, der er noget i vejen med - for jeg får også nogle kramper ved underlæben og det bliver plus´li svært at se skærmen!
Smuuukt digt!!
Ihh.. hvor jeg dog glæder mig til jubelhyl hos jer!!!
Kærlige hilsner
Merete
 
Hej Dorte og Peter..
Sikke et smukt digt, og hvor det rammer plet.... Vores hjerter banker allerede meget for det barn i Vietnam, der stadig er uden ansigt eller navn. Jeg sidder med tårer i øjenene og en klump i halsen.
Bo og jeg glæder os til at juble sammen med jer. 6 flasker champagne (læs Crement)er købt og venter på at blive åbnet - meget snart.....
Knus fra Dorte.
 
Ved I hvad jeg allerbedst kan lide ved det digt?? - At det vender noget negativt til noget positivt; at det giver mening til den forfærdelige ventetid, I gennemlever nu! Jeg synes det er så smukt og rigtigt at de følelser vi allerede nærer nu, sætter os i stand til at forstå vores barn når det vokser op, måske med en navnløs længsel. Tak for den indsigt, som vi aldrig må glemme.

Varme tanker, Annike
 
Kære Dorte og Peter.

Som adopteret selv for smp 30 år siden. Har jeg gennem årene set og oplevet meget.
Det er dejligt og beffriende at i er så opmærksom på den situation i af glæde træder ind i.
Det er den hjertelige indstilling og holdning til barnet og historien som jeg er glad for i er så klar over, og gennemtænkt hos jer.
Det at i har følt følelsen og bearbejdet dem, i forhold til sorg og savn, gør netop at i har muligheden for at overføre det og dem til barnet, så jeres indre forståelse og rummelighed kommer til syne og kan derfor realiseres i den virkelige verden, når barnet kommer til jeres dejlige varme hjem.
Jeg håber og ønsker jer en dejlig fremtid.

Smukt digt, meget smukt!!

Klærlig hilsen
Mica
 
Min eneste kommentar: Kæmpeklump i halsen og masser af vand i øjnene. Det digt er så smukt, så smukt. Lillemyr er et meget heldigt barn.
knus fra faster søs
 
Blot vil jeg sige:

Smukt, følsomt, rørende. Længe siden jeg har læst noget så varmt.

Kærlig hilsen
Anne (mor til Vitus fra Korea)
 
Blot vil jeg sige:

Smukt, følsomt, rørende. Længe siden jeg har læst noget så varmt.

Kærlig hilsen
Anne (mor til Vitus fra Korea)
 
Blot vil jeg sige:

Smukt, følsomt, rørende. Længe siden jeg har læst noget så varmt.

Kærlig hilsen
Anne (mor til Vitus fra Korea)
 
Blot vil jeg sige:

Smukt, følsomt, rørende. Længe siden jeg har læst noget så varmt.

Kærlig hilsen
Anne (mor til Vitus fra Korea)
 
Kære begge to,
Smukt, rigtigt og så vigtigt for os alle at huske, både i denne og i andre sammenhænge.
Lillemyr kunne ikke komme til et bedre, kærligere og mere afklaret forældrepar.
Og ih, fingrene er snart ved at være helt sammenkrummede af alt det krydseri.
Stor krammer fra snaaaaaaaart moster Eva.
 
Hej med jer!

Det kunne vist ikke siges meget bedre! Jeg tror, at jeg kommer til at låne det med venlig hilsen til forfatteren... Man behøver jo ikke opfinde den dybe tallerken en gang til ;-)

Varme hilsner fra Hanne og de to andre, snart tre og fire;-)
 
Send en kommentar

This page is powered by Blogger. Isn't yours?