onsdag, april 05, 2006
Sikke en imponerende backing group!
Vi er bare noget så rørte og taknemmelige over alle de søde og varme hilsner, der er strømmet ind fra nær og fjern efter det sidste ventetidsfrustrerede indlæg. Det hjalp mig meget at få skrevet om de tanker og følelser, der rører sig, og den respons indlægget affødte satte gang i en enorm forløsning hos os begge to. Vi fik tudet, skældt ud, snakket og grinet. Det var bare så skønt!!! Den udrensning betød, at jeg endelig kunne sove ordentligt, så jeg snuppede lige en skraber på 12 timer (og nej det er ikke en slå fejl :-) ), og Peters humør er tydeligvis steget adskillige grader. Her til aften gik vi på indisk restaurant og videre på café for at hygge og hænge ud, og det var lige hvad vi trængte til.
En million-milliard mange gange tak for jeres støtte, I er en imponerende backing group :-)
En million-milliard mange gange tak for jeres støtte, I er en imponerende backing group :-)
Comments:
Send en kommentar
Fredag den 28. juli 2006 blev vi forældre til den mest vidunderlige lille pige med sort strithår og masser af dejligt spil i øjnene. Hun kunne godt ligne en rigtig lille nysgerrig og pilfingret spilopmager, der med rekordfart får testet børnesikkerheden her på matriklen ;-)
Om gisningerne holder stik, må vi se, når vi får lov til at hente hende hjem. Prognosen siger 3-4 måneder, så vi håber på, vi kan komme afsted i løbet af november.
Lillepigens vietnamesiske navn er Nguyen Thi Huong og hun kommer sidenhen til at hedde Mathilde Huong.
Hun blev født den 8. juni 2006. Hun var 49 cm lang og vejede 2,9 kilo ved fødslen og en måned senere var hun vokset 5 cm og havde taget 1 kilo på. Hun vokser altså som hun skal og er på alle måder i fin trivsel og udvikling.
Mathildemyret bor pt. på børnehjemmet Mai Linh i nærheden af Hanoi, hvorfra ovenstående billede stammer.
Det er ikke materiel luksus, der præger børnehjemslivet, men nomeringen er flot med 2-3 børn tilknyttet én fast plejer. De, der har besøgt børnehjemmene, fortæller om en varm og kærlig atmosfære med masser af kram og voksenkontakt til de små poder.
Vi føler os altså helt trygge ved, at vores lille guldklump nok skal blive passet rigtig godt på, men nøj hvor vi glæder os til at hente hende hjem...