mandag, marts 06, 2006
Stadig i live og ved godt mod
Efter at have modtaget nogle søde og bekymrede henvendelser om vores velbefindende, fordi der har været så dødt på siden længe, er det vist på tide med et livstegn og en up date herfra.
Vi trives faktisk vældig fint, men har mere end nok at se til. Der er fuld gang i projekt redebygning, og i et par måneder har vi slået lejr i stuen, så resten af residensen kunne blive shinet up. Vi er nået langt, men da der for håndværkerens - alias Peter - vedkommende har været stor travlhed på jobbet og en forrygende mængde overarbejde, så trækker det mere ud, end vi lige havde regnet med.
For mit vedkommende er der sket en stor omvæltning siden sidst. Jeg stoppede som lærer ved årsskiftet og læser nu pædagogisk psykologi på fuld tid. Det er jeg simpelthen bare så glad for, at jeg slet ikke kan finde ord, der beskriver det. Det har været en gigantisk lettelse at komme væk fra jobbet, der efterhånden hang mig langt ud af halsen (på trods af søde kolleger og skønne skøre unger), og jeg er bare helt vild med mit studie. Arbejdsbyrden er godt nok voldsom, men indholdet er superspændende, og jeg nyder at kunne tilrettelægge mit arbejde, præcis som det passer mig. Det bedste af det hele er, at jeg helt generelt er blevet meget gladere og lettere til mode, så det var uden tvivl en god beslutning.
Vi er også kommet tættere på Lillemyr siden sidst, idet vi nu er rykket helt frem på 4. pladsen. Det er skønt at være så tæt på nu, så for tiden tager vi faktisk ventetiden rigtig pænt og nyder at gøre klar til Lillemyrs komme på forskellig vis. Det er fuldstændig uvidst, hvornår der sker noget på listen igen, og da det er lidt tid siden, der sidst var "spioner i marken" (læs: familier i Vietnam for at hente børn), så ved vi faktisk ikke, om der overhovedet er kommet nye børn på nogen af de to børnehjem for nylig. Vi går ud fra, at der nok går nogle måneder endnu, inden vi får barn i forslag, men principielt kan telefonen ringe når som helst fra nu af, og det er da ærlig talt lidt spændende... :-)
Vi trives faktisk vældig fint, men har mere end nok at se til. Der er fuld gang i projekt redebygning, og i et par måneder har vi slået lejr i stuen, så resten af residensen kunne blive shinet up. Vi er nået langt, men da der for håndværkerens - alias Peter - vedkommende har været stor travlhed på jobbet og en forrygende mængde overarbejde, så trækker det mere ud, end vi lige havde regnet med.
For mit vedkommende er der sket en stor omvæltning siden sidst. Jeg stoppede som lærer ved årsskiftet og læser nu pædagogisk psykologi på fuld tid. Det er jeg simpelthen bare så glad for, at jeg slet ikke kan finde ord, der beskriver det. Det har været en gigantisk lettelse at komme væk fra jobbet, der efterhånden hang mig langt ud af halsen (på trods af søde kolleger og skønne skøre unger), og jeg er bare helt vild med mit studie. Arbejdsbyrden er godt nok voldsom, men indholdet er superspændende, og jeg nyder at kunne tilrettelægge mit arbejde, præcis som det passer mig. Det bedste af det hele er, at jeg helt generelt er blevet meget gladere og lettere til mode, så det var uden tvivl en god beslutning.
Vi er også kommet tættere på Lillemyr siden sidst, idet vi nu er rykket helt frem på 4. pladsen. Det er skønt at være så tæt på nu, så for tiden tager vi faktisk ventetiden rigtig pænt og nyder at gøre klar til Lillemyrs komme på forskellig vis. Det er fuldstændig uvidst, hvornår der sker noget på listen igen, og da det er lidt tid siden, der sidst var "spioner i marken" (læs: familier i Vietnam for at hente børn), så ved vi faktisk ikke, om der overhovedet er kommet nye børn på nogen af de to børnehjem for nylig. Vi går ud fra, at der nok går nogle måneder endnu, inden vi får barn i forslag, men principielt kan telefonen ringe når som helst fra nu af, og det er da ærlig talt lidt spændende... :-)
Comments:
Send en kommentar
Fredag den 28. juli 2006 blev vi forældre til den mest vidunderlige lille pige med sort strithår og masser af dejligt spil i øjnene. Hun kunne godt ligne en rigtig lille nysgerrig og pilfingret spilopmager, der med rekordfart får testet børnesikkerheden her på matriklen ;-)
Om gisningerne holder stik, må vi se, når vi får lov til at hente hende hjem. Prognosen siger 3-4 måneder, så vi håber på, vi kan komme afsted i løbet af november.
Lillepigens vietnamesiske navn er Nguyen Thi Huong og hun kommer sidenhen til at hedde Mathilde Huong.
Hun blev født den 8. juni 2006. Hun var 49 cm lang og vejede 2,9 kilo ved fødslen og en måned senere var hun vokset 5 cm og havde taget 1 kilo på. Hun vokser altså som hun skal og er på alle måder i fin trivsel og udvikling.
Mathildemyret bor pt. på børnehjemmet Mai Linh i nærheden af Hanoi, hvorfra ovenstående billede stammer.
Det er ikke materiel luksus, der præger børnehjemslivet, men nomeringen er flot med 2-3 børn tilknyttet én fast plejer. De, der har besøgt børnehjemmene, fortæller om en varm og kærlig atmosfære med masser af kram og voksenkontakt til de små poder.
Vi føler os altså helt trygge ved, at vores lille guldklump nok skal blive passet rigtig godt på, men nøj hvor vi glæder os til at hente hende hjem...