Livet med Mathildemyret

Idag rejser de første af familierne til Vietnam. Det drejer sig bl.a. om Rikke og Peder, der skal hente deres lille skønne pige, Vu Thi Tham alias Esther Vu, som hun siden kommer til at hedde. Hun var et lille pus på bare 8 uger, da de fik hende i forslag den 28/11 2005, og nu godt tre måneder senere kan de altså endelig blive forenet. På deres hjemmeside, som jeg har fået lov til at linke til (1000 tak for det), kan interesserede følge med i deres familiesammenføring.

At vi i de kommende uger vil trykke næserne flade mod skærmen for at få hver en lille detalje med i såvel fortælling som billeder, hersker der vel ingen tvivl om ;-)

Vi ønsker alle familierne forrygende fantastiske rejser.

ACs venteliste på hjemmesiden er lige blevet opdateret for denne måned, og vi er som forventet stadig på fjerdepladsen. Vi venter stadig tålmodigt og i godt humør, men også i større og større spænding. Jeg tror stadig, der kommer til at gå mindst én måned, før vi får Lillemyr bragt i forslag, og muligvis også både tre og fire. Peter er mere optimistisk og allerede helt klar til "OPRINGNINGEN". Vi har da også netop idag aftalt, at fra nu af er vi konstant bevæbnet med en telefon indenfor rækkevidde, hvor end vi færdes.

Noget af det, der øger spændingsniveauet for tiden, er, at der lige nu er flere familier på vej afsted mod Vietnam for at blive forenet med deres små poder. Det betyder billeder og beretninger, som vi naturligvis sluger råt. Det betyder også, at der er mulighed for at få dugfriske nyheder f.eks. om nye børn på de to børnehjem. Jeg tør næsten slet ikke håbe på, at Lillemyr allerede skulle være på Ba Tha eller Mai Linh og at der således kunne være være en mulighed for, at der snart kommer billeder, hvor den lille trold vil kunne spottes. Det bobler indeni bare af at tænke og skrive tanken lige nu og jeg prøver virkelig at slå koldt vand i blodet, men pyh hvor er det altså efterhånden spændende...

Efter at have modtaget nogle søde og bekymrede henvendelser om vores velbefindende, fordi der har været så dødt på siden længe, er det vist på tide med et livstegn og en up date herfra.

Vi trives faktisk vældig fint, men har mere end nok at se til. Der er fuld gang i projekt redebygning, og i et par måneder har vi slået lejr i stuen, så resten af residensen kunne blive shinet up. Vi er nået langt, men da der for håndværkerens - alias Peter - vedkommende har været stor travlhed på jobbet og en forrygende mængde overarbejde, så trækker det mere ud, end vi lige havde regnet med.

For mit vedkommende er der sket en stor omvæltning siden sidst. Jeg stoppede som lærer ved årsskiftet og læser nu pædagogisk psykologi på fuld tid. Det er jeg simpelthen bare så glad for, at jeg slet ikke kan finde ord, der beskriver det. Det har været en gigantisk lettelse at komme væk fra jobbet, der efterhånden hang mig langt ud af halsen (på trods af søde kolleger og skønne skøre unger), og jeg er bare helt vild med mit studie. Arbejdsbyrden er godt nok voldsom, men indholdet er superspændende, og jeg nyder at kunne tilrettelægge mit arbejde, præcis som det passer mig. Det bedste af det hele er, at jeg helt generelt er blevet meget gladere og lettere til mode, så det var uden tvivl en god beslutning.

Vi er også kommet tættere på Lillemyr siden sidst, idet vi nu er rykket helt frem på 4. pladsen. Det er skønt at være så tæt på nu, så for tiden tager vi faktisk ventetiden rigtig pænt og nyder at gøre klar til Lillemyrs komme på forskellig vis. Det er fuldstændig uvidst, hvornår der sker noget på listen igen, og da det er lidt tid siden, der sidst var "spioner i marken" (læs: familier i Vietnam for at hente børn), så ved vi faktisk ikke, om der overhovedet er kommet nye børn på nogen af de to børnehjem for nylig. Vi går ud fra, at der nok går nogle måneder endnu, inden vi får barn i forslag, men principielt kan telefonen ringe når som helst fra nu af, og det er da ærlig talt lidt spændende... :-)