fredag, december 23, 2005
Glædelig jul
Så er det snart nu, det er nu. Alle gaver er købt og pakket fint ind. Det meste af maden er gjort klar, så det er nemt at gå til imorgen. Der er blevet drukket juleøl og hygget i lange baner, så julehumøret er helt i top. Vi skal holde jul sammen med søsteren og niecerne, og det glæder vi os rigtig meget til.
Vi ville jo gerne have holdt jul sammen med Lillemyr også, men har det faktisk rimeligt OK med, at det ikke bliver sådan i år. Vi har hygget os med at købe et par gaver til buksetrolden (Cirkeline-dukke, BRIO-hund og en lille skøn bog med den søde titel: "Hvor højt tror du, jeg elsker dig?") , og mon ikke også der er et par gaver til os fra den lille filur (jeg ved helt tilfældigvis, at der i hvert fald er en lille ting til Lillemyrs far ;-)). Med den fine placering vi har på ventelisten (vi er stadig par nummer syv), så regner vi helt bestemt med, at det bliver sidste jul uden Lillemyr.
Vi vil gerne ønske alle en rigtig glædelig jul og takke for al den positive interesse og opbakning, vi har mødt året igennem. Det har varmet usigeligt - ikke mindst da der var gået rigeligt prop i Vietnamformidlingen.
Her på falderebet kommer lige en skøn julegriner:

MORALE: Husk altid sikkerhedsselen! :-)

Comments:
Send en kommentar

Fredag den 28. juli 2006 blev vi forældre til den mest vidunderlige lille pige med sort strithår og masser af dejligt spil i øjnene. Hun kunne godt ligne en rigtig lille nysgerrig og pilfingret spilopmager, der med rekordfart får testet børnesikkerheden her på matriklen ;-)
Om gisningerne holder stik, må vi se, når vi får lov til at hente hende hjem. Prognosen siger 3-4 måneder, så vi håber på, vi kan komme afsted i løbet af november.
Lillepigens vietnamesiske navn er Nguyen Thi Huong og hun kommer sidenhen til at hedde Mathilde Huong.
Hun blev født den 8. juni 2006. Hun var 49 cm lang og vejede 2,9 kilo ved fødslen og en måned senere var hun vokset 5 cm og havde taget 1 kilo på. Hun vokser altså som hun skal og er på alle måder i fin trivsel og udvikling.
Mathildemyret bor pt. på børnehjemmet Mai Linh i nærheden af Hanoi, hvorfra ovenstående billede stammer.
Det er ikke materiel luksus, der præger børnehjemslivet, men nomeringen er flot med 2-3 børn tilknyttet én fast plejer. De, der har besøgt børnehjemmene, fortæller om en varm og kærlig atmosfære med masser af kram og voksenkontakt til de små poder.
Vi føler os altså helt trygge ved, at vores lille guldklump nok skal blive passet rigtig godt på, men nøj hvor vi glæder os til at hente hende hjem...