Livet med Mathildemyret

"Se feltet - en lang lunte på vej til eksplosion" lød en kommentar fra Mader ved Tour de France i 1995. Vi håber, det er et lignende scenarie, der er taget hul på ved Vietnamformidlingen. I hvert fald fortsætter de gode takter, for der er igen idag kommet børn i forslag. Det er to piger, der begge er født i oktober i år, så det er nogle helt små pus. Vi er SÅ glade både på familiernes og egne vegne, og håber, at pigerne meget snart kan blive hentet hjem. For os betyder det, at vi nu nr. 7 på listen, og i cykelsportens verden er PAR NUMMER SYV jo intet mindre end legendariske, så vi er sikre på, at der er held ved denne placering. Vi er dog helt og aldeles indstillede på lynhurtigt at give 7-er-værdigheden videre til næste hold på listen ;-)

Det kan sagtens være, at der igen kommer en længere periode med stilstand, og det forsøger vi at forberede os på, men samtidig så begynder vi heldigvis efterhånden at turde tro på projektet igen og forventningens glæde har atter vundet indpas. Vi er simpelthen bare så glade i låget idag, og det er skønt!

Apropos at turde glæde sig, så læste jeg for nylig denne lille og tankevækkende artikel om emnet på Adoption og Samfunds hjemmeside. Da jeg ikke kan linke direkte til den, har jeg tilladt mig at kopiere den ind:


Juletid
Af Lene Thystrup Knudsen

Særligt julen var en tid, hvor barnløsheden "stod i lys lue". Vi havde for en menneskealder siden besluttet at holde jul hver for sig, med hver vores mødre, indtil vi selv fik børn!. Vi blev ved år efter år. I stedet for den gamle familiefølelse, opstod en tomhedsfølelse, når jeg som 36 årig, holdt jul hjemme hos mor, fordi jeg endnu ikke havde min egen familie. I mange år har jeg siddet i kirken juleaften og grædt mine bitre tårer, "til næste jul - måske?"

Tilfældigt faldt jeg over en svensk artikel om at turde glæde sig, imens man venter på adoption. Hovedbudskabet er så rigtigt - slip lidt af glæden løs i ventetiden - der ER et barn i den anden ende af papirjunglen. Når man ikke tør glæde sig, er det fordi man har så mange blå mærker, lige der hvor glæden sidder. - Men glæd jer alligevel over de store oplevelser I snart skal få. Det heler og lindrer smerten indeni. Glæd jer til det første møde og tiden frem-over, sammen med det barn, som skæbnen har bestemt til jeres familie. Det er spild af liv, når man ikke tør glæde sig, ikke tør tro på drømmen? - For der er jo et barn til jer - i sidste ende!

Nu er det snart 1 1/2 år siden vi rejste ud og hentede vores lille solstråle. Hun sad glad og tillidsfuld i sin lille seng - rakte ud efter os og sagde kækt - hej! - Da brast alle forsvarsværker!

Det er nu lillejuleaften på ny, og her stråler af jul på en helt ny måde. Vi går rundt og nusser om juletræet og forberedelserne. Den første jul i familiens eget skød bragte stærke følelser frem. De sidder lige der, hvor smerten sad før - men nu er det glæde og kærlighed, der præger billedet. En af sidegevinsterne ved at adoptere er, at man aldrig tager barnet og kærligheden for givet. Hver eneste ting ved julen, som før mindede mig om mit savn, minder mig nu om min store lykke. Vores drøm gik i opfyldelse, ligesom den vil gøre for jer - Tag nu springet, og slip lidt af glæden løs allerede nu.

Glæd jer!

December 97