onsdag, oktober 26, 2005
Cetorhinus maximus
Når man hører udtrykket "en lang drægtighedsperiode" tænker man som regel på elefanter og jeg troede faktisk, at de havde den biologiske drægtighedsrekord og kun blev overgået af adoptanter (vi har som bekendt forlængst overhalet de grå kæmper og ventebarometeret står dags dato på: 2 år, 1 uge og 4 dage). Nu har jeg imidlertid fundet ud af, at Brugden (også kaldet Cetorhinus maximus), der er en planktonædende haj, har en drægtighedsperiode på godt og vel 3 år. Mon ikke vores ventetid bliver nogenlunde af samme varighed? Så vidt så godt. Det bekymrer mig dog en smule, at Cetorhinus maximusen er næsten uddød. Men det tror da fanden med al den frustrerende ventetid...
PS.
Spørg mig ikke hvordan jeg fandt frem til denne absurde information ;-)
PS.
Spørg mig ikke hvordan jeg fandt frem til denne absurde information ;-)
Comments:
Fra en Cetorhinus Maximus til en anden:-)
Der var du!! Synes også, det var længe siden, du havde skrevet på din gode hjemmeside - men tak for oplysningen om Brugden - vil nok henvise til denne næste gang, en venlig sjæl spørger, om jeg ikke er ved at gå amok over at vente...
Mange hilsner
Merete (bare kald mig Brugden)
Der var du!! Synes også, det var længe siden, du havde skrevet på din gode hjemmeside - men tak for oplysningen om Brugden - vil nok henvise til denne næste gang, en venlig sjæl spørger, om jeg ikke er ved at gå amok over at vente...
Mange hilsner
Merete (bare kald mig Brugden)
Det er utroligt som det trøster at vide, der er andre i samme båd - eller hav skulle man måske rettere sige :-) - hvad enten det så er adoptanter eller planktonædende hajer.
Skæv og absurd humor pynter på næsten hvad som helst og i hvert fald på denne marathon-ventetid.
Superhyggeligt at høre fra dig :-)
Knus C.M. Brugde
Send en kommentar
Skæv og absurd humor pynter på næsten hvad som helst og i hvert fald på denne marathon-ventetid.
Superhyggeligt at høre fra dig :-)
Knus C.M. Brugde


Fredag den 28. juli 2006 blev vi forældre til den mest vidunderlige lille pige med sort strithår og masser af dejligt spil i øjnene. Hun kunne godt ligne en rigtig lille nysgerrig og pilfingret spilopmager, der med rekordfart får testet børnesikkerheden her på matriklen ;-)
Om gisningerne holder stik, må vi se, når vi får lov til at hente hende hjem. Prognosen siger 3-4 måneder, så vi håber på, vi kan komme afsted i løbet af november.
Lillepigens vietnamesiske navn er Nguyen Thi Huong og hun kommer sidenhen til at hedde Mathilde Huong.
Hun blev født den 8. juni 2006. Hun var 49 cm lang og vejede 2,9 kilo ved fødslen og en måned senere var hun vokset 5 cm og havde taget 1 kilo på. Hun vokser altså som hun skal og er på alle måder i fin trivsel og udvikling.
Mathildemyret bor pt. på børnehjemmet Mai Linh i nærheden af Hanoi, hvorfra ovenstående billede stammer.
Det er ikke materiel luksus, der præger børnehjemslivet, men nomeringen er flot med 2-3 børn tilknyttet én fast plejer. De, der har besøgt børnehjemmene, fortæller om en varm og kærlig atmosfære med masser af kram og voksenkontakt til de små poder.
Vi føler os altså helt trygge ved, at vores lille guldklump nok skal blive passet rigtig godt på, men nøj hvor vi glæder os til at hente hende hjem...