Livet med Mathildemyret

Idag fik vi snakket med AC, og det var rigtig rart af få svar på nogle af de spørgsmål, der tumlede rundt. Vi er nu helt afklarede med, at vi vil blive på Vietnam-ventelisten. Den sagsbehandler, vi talte med, bakkede beslutningen op (vi ved, at andre længere nede på listen klart er blevet tilrådet at skifte) og hun var enig i analysen i fht. at det rent tidsmæssigt ikke ville være en fordel at skifte til en anden liste - HVIS altså prognosen på de 20 børn årligt holder. Det er jo ikke sikkert, men vi tager chancen efter at have fået lovning på, at der ikke uden varsel bliver lukket for muligheden for at skifte venteliste, hvis vi på et tidspunkt skulle skifte mening. Indtil videre har vi besluttet os for at se situationen an i et halvt år og så revurdere. Selv om vi hverken blev overraskede over ACs melding igår eller i tvivl om, at vi vil forblive på listen, så er vi noget påvirkede af situationen. Vi føler os begge to enormt trætte og nærmest tomme indeni idag. Det er ærlig talt noget træls og frustrerende lige nu, så det bliver ikke til mere skriveri i denne omgang.