Livet med Mathildemyret

Idag er det lige præcis et år siden, vi kom på Vietnam-ventelisten. For tiden tager vi ventetiden og stilstanden rimeligt cool, og det er faktisk lykkedes os at fejre dagen med rigtig godt humør. Det har givet humøret et boost at tænke på, hvor glade og lettede vi var for godkendelsen og indtoget på ventelisten for et år siden og så minde hinanden om, at vi nu faktisk er godt på vej.
Vi spiste som flere gange tidligere på Tan Tan på Nørrebro - det var billigt, helt OK uden at være fantastisk, men bedst af alt så var det vietnamesisk. Det vi trængte aller mest til var da også lige netop et Vietnamfix til at minde os om det, der venter os. Vi må indrømme, at der ikke er så meget snak om Lillemyr for tiden, da det er svært at blive ved med at forholde sig til et abstrakt væsen uden hverken ansigt, navn eller køn. Vietnam kan vi imidlertid forholde os til, og vi benyttede lejligheden til at snakke med den søde servitrice om, hvordan man bedst kommer igang med at lære vietnamesisk til husbehov (vi overvejer stadig om vi orker at kaste os ud i det hundesvære projekt). Skulle nogen have fået lyst til at kaste sig ud i vietnamesiske spiseorgier (der serveres andet end hund!), så kan man læse anmeldelser og finde adresser samt links på Dansk Vietnamesisk Forenings hjemmeside.

Apropos Vietnam så er jeg stødt ind i endnu flere skønne blogs skrevet af vesterlændinge bosat i landet. Det er ret hyggeligt at læse med og ikke mindst se de flotte fotos på Our Man in Hanoi, Hanoi Days og The Alpha Project. Sidst men ikke mindst vil jeg fremhæve Extreme Charity - 321 Cyclo, hvor man kan følge to gutter, der cykler på rickshaw hele vejen fra Hanoi til Ho Chi Minh City (Saigon) for at samle penge ind til KOTO, der er en træningsrestaurant for gadebørn i Hanoi. Et skørt, skønt og sejt initiativ, der bestemt fortjener opbakning - og som iøvrigt er ret sjovt at følge med i fra dag til dag.