lørdag, juni 04, 2005
Artikel om adoption i ALT for damerne

I ALT for damerne i denne uge er der en supergod artikel om Mia Kamla Marie Bluhm, der er adopteret fra Trinidad. Hun fortæller om længslen efter at kende sit biologiske ophav og baggrunden for sin adoption. Det er lykkedes hende at opspore og mødes med sin familie på Trinidad. Det har bestemt ikke været uproblematisk, men det har givet hende afklaring og ro.
Efterfølgende er der et mindst lige så interessant interview med Lene Kamm, der er psykolog og desuden selv adopteret. Hun mener, at det er en menneskeret at vide, hvor man kommer fra, og at den adopterede har ret til HELE sin historie - der skal altså ikke sorteres pinlige, uhyggelige eller sørgelige detajler fra. Hun pointerer desuden, at børns søgen efter genetisk ophav handler om at få svar på spørgsmål, som ingen har kunnet give dem, og ikke om at finde en mor/far-erstatning.
Det er sober og interessant læsning ALT for dåserne byder på i denne uge, der bestemt er investeringen på 25 kroner værd.
Comments:
Hejsa!
Ved du hvordan man får fat i en kopi af omtalte artikler?
Venlig hilsen
Lisbeth
PS: 1000 tak for en fin fin side!
Send en kommentar
Ved du hvordan man får fat i en kopi af omtalte artikler?
Venlig hilsen
Lisbeth
PS: 1000 tak for en fin fin side!

Fredag den 28. juli 2006 blev vi forældre til den mest vidunderlige lille pige med sort strithår og masser af dejligt spil i øjnene. Hun kunne godt ligne en rigtig lille nysgerrig og pilfingret spilopmager, der med rekordfart får testet børnesikkerheden her på matriklen ;-)
Om gisningerne holder stik, må vi se, når vi får lov til at hente hende hjem. Prognosen siger 3-4 måneder, så vi håber på, vi kan komme afsted i løbet af november.
Lillepigens vietnamesiske navn er Nguyen Thi Huong og hun kommer sidenhen til at hedde Mathilde Huong.
Hun blev født den 8. juni 2006. Hun var 49 cm lang og vejede 2,9 kilo ved fødslen og en måned senere var hun vokset 5 cm og havde taget 1 kilo på. Hun vokser altså som hun skal og er på alle måder i fin trivsel og udvikling.
Mathildemyret bor pt. på børnehjemmet Mai Linh i nærheden af Hanoi, hvorfra ovenstående billede stammer.
Det er ikke materiel luksus, der præger børnehjemslivet, men nomeringen er flot med 2-3 børn tilknyttet én fast plejer. De, der har besøgt børnehjemmene, fortæller om en varm og kærlig atmosfære med masser af kram og voksenkontakt til de små poder.
Vi føler os altså helt trygge ved, at vores lille guldklump nok skal blive passet rigtig godt på, men nøj hvor vi glæder os til at hente hende hjem...