Livet med Mathildemyret

På ACs hjemmeside er der idag en tankevækkende og gruopvækkende artikel om noget af det værste, man kan forestille sig i adoptionssammenhæng; at miste det barn man har i forslag. Vi har naturligvis altid vidst, at det er en mulighed i tilfælde af, at der tilstøder barnet noget - fx. avorlig sygdom eller endda død. Det er også sket, at lande pludselig har lukket helt ned for adoption. Senest var det Hviderusland, hvor den despotiske præsident pludseligt stoppede adoption og lod såvel børn som ventende forældre i stikken. Fra Vietnam var vi bekendt med et enkelt tilfælde på det seneste, hvor et barn viste sig at være så handicappet, at adoptionen blev afblæst. På det tidspunkt havde familien ventet næsten et år på at kunne hente barnet, så det er naturligvis et kæmpestort tab og en ualmindeligt frygtelig oplevelse. I artiklen nævnes også et for os nyt eksempel på noget, der kan gå galt i Vietnam. Der fortælles om en dreng, der bliver trukket tilbage efter at have været i forslag til en familie i et år og oven i købet lige efter, at de havde fået invitation til at rejse afsted for at hente ham hjem. PYH - det må være så forfærdeligt for de ventende forældre, at det slet ikke er til at bære at tænke på! Årsagen var i dette tilfælde, at moderen havde fortrudt adoptionen. Denne problematik har vi ikke tidligere hørt om fra Vietnam, og vi håber på, at der blot er tale om et helt enestående tilfælde, for alene tanken om tabet af ens barn er nok til at give gåsehud og mareridt! Heldigvis nævnes det i artiklen, at det er yderst sjældent, der trækkes børn tilbage: Ud af AC Børnehjælps årligt ca. 350 - 400 formidlinger, har fra 0 - 6 familier om året i de senere år stået i denne situation. Vi føler uendeligt meget med de familier, der bliver berørt at sådan et tab og beder til alverdens guder om at blive forskånet for sådan en slem oplevelse.

Og så til dagens helt fantastiske nyhed:
Idag var Peter til sin afsluttende eksamen på HD-studiet, som han heldigvis bestod :-) Det er bare så fedt! Vi fejrede naturligvis begivenheden med at gå ud og spise en omgang lækker vietnamesisk mad. Efterhånden har vi vist prøvet alle byens vietnameserbikse og flere af dem adskillige gange. Det bedste ved, at Peter nu har studiet ude af verden er, at der nu bliver mere tid til alt det sjove og på sigt naturligvis ikke mindst til Lillemyr.