Livet med Mathildemyret

Igår ringede og mailede vi til AC - var der nogen der sagde livrem og seler? :-) - for at checke, om de også havde modtager socialrapporten og havde sat os på Vietnam-ventelisten som aftalt. Det havde de, og de ville straks sende et brev til os, om hvad nummer på ventelisten, vi er samt en masse info om adoption fra Vietnam. Vi ventede derfor med længsel på posten i formiddags (vi havde begge to fri idag), og søreme ja, der kom en stor konvolut fra AC, som vi straks flåede op. Vi er nummer 30 på ventelisten - og sikkert snart nr. 22, da der vist om kort tid kommer 8 børn mere i forslag. Det er en stor lettelse endelig at være med på listen, og at vi nu kan gå igang med at indsamle de ting, der skal bruges til en klargøring af vores sag, så den kan sendes til Vietnam. Vi er blevet bedt om at sende fotos af os selv samt af hjemmet både ude og inde. Mht. dokumenter så skal der på nuværende tidspunkt indsendes kopi af fødsels- og dåbsattest og af begges pas (Peter skal lige have et nyt med det korrekte navn i først) samt en original vielsesattest på engelsk. Disse ting går vi straks igang med at fremskaffe, og landevalgsgebyret på 22.600 kroner blev allerede indbetalt i formiddags. De ting man selv kan gøre, kan jo lige så godt blive klaret hurtigst muligt, så man ikke rissikerer at forsinke sagsgangen unødigt.

Udover informationen om, hvor på ventelisten, vi er placeret, og hvilke dolumenter vi skal fremskaffe, så indeholdt kuverten en masse gode informationer om Vietnam generelt og om procedure mv. vedr. adoption fra Vietnam. Hæftet (20 A4-sider klipset sammen) sluttede af med en miniparlør med nogle vietnamesiske ord og fraser. Det er naturligvis vældigt godt, men vi har bare ingen anelse om, hvordan vi skal udtale noget af det, så vi hyggede med at prøve at sige bl.a. "bac co khoe khong?" på forskellig vis. Om vi nogensinde ramte den rigtige betoning, så en vietnameser ville forstå, at vi spørger: "Har du det godt?" er vist tvivlsomt. Morsomt var det i hvet fald, og vi overvejer kraftigt at melde os til et begynderkursus i vietnamesisk, så vi kan få lært en lille smule, inden vi skal ud og hente Lillemyr. Vi kan begge to lide at lære nye sprog, og det gør som regel alting lidt nemmere at kunne kommunikere bare en lille smule på det lokale sprog, der hvor man befinder sig i verden. For Lillemyr vil det måske også være rart, hvis de besynderlige mennesker, der henter ham/hende på børnehjemmet kan sige bare lidt, der minder om noget kendt. Om vi nogensinde kommer ud over stadiet med at kunne sige og forstå de mest enkle ord og fraser er nok tvivlsomt, da vietnamesisk ligesom thai er et enstavelses tonesprog. F.eks. kan én stavelse udtales med seks forskellige tonefald, der giver hver sin betydning. Jeg har gennem årene tilkæmpet mig nogle gloser på thai, og det har været svært at komme videre fra det superbasale niveau til noget, man kan bruge i en samtale, så ambitionsniveauet mht. vietnamesisk er ikke højt, men lidt af sproget fra familiens nye fædreland skal vi da have lært. Dagens tekst slutter derfor naturligvis på vietnamesisk med "tam biet" (farvel) & "cam on" (tak)