fredag, august 27, 2004
Så er godkendelsen i hus :-)
Så lykkedes det endeligt!!! Igår ved 18-tiden ringede sagsbehandleren, og fortalte, at vi er blevet godkendte - YES - og at vi vil få socialrapport og formel godkendelse tilsendt hurtigst muligt :-)
Pyh - hvor er vi glade og lettede. Nu er hele den del med at være under lup overstået, og da det både hare været langvarigt (10½ måned) og af og til temmeligt frustrerende, så føler vi lige nu, at en stor byrde er løftet af vores skuldre. Fra nu af behøver vi ikke længere operere med "om" vi bliver forældre, men kan nøjes med at forholde os til, "hvornår" vi bliver forældre. Selv om der fortsat er laaaang vej igen og masser af beaukrati, så føler vi, at vi netop har passeret en af de vigtige milepæle undervejs. Vi fejrede godkendelsen med champagne og fiskedeller igår - en lidt spøjs kombination måske, men det kan faktisk godt anbefales :-) Udover at være glade og lettede, så følte vi os temmeligt trætte og lidt som i en zombie-tilstand. Vi havde forventet, at vi ville juble og ringe rundt til venner og bekendte for at annoncere den gode nyhed. Det blev dog kun Faster Søs, vi fik snakket med, da hun selv ringede for at spørge, om vi havde fået besked. Ellers hyggede vi os i al fredsommelighed med lidt småsnak om de tanker og følelser (eller mangel på samme), som meddelelsen udløste, skrev en fællesmail til familie og venner, så en actionfilm i flimmeren og mæskede os altså i fiskedeller og champus.
Idag er det for alvor ved at gå op for os, at vi rent faktisk ER godkendte, og glæden bobler nu lige så stille i hele kroppen. Efter at have skubbet adoptionstankerne lidt væk i en periode, så fylder de igen. Jeg har for første gang i lang tid været inde på ACs hjemmeside for at læse nyt om formidlingen, og glæder mig til snart at surfe en tur rundt på favoritsiderne om adoption, for at se, hvad der er kommet af nyt.
Her til formiddag meddelte vi AC, at vi nu er godkendte og gerne vil på Vietnam-ventelisten, så det kan ske hurtigst muligt. Jeg går ud fra, at man først bliver sat på listen, når de har modtaget den formelle godkendelse, men ved det faktisk ikke (glemte at spørge). Jeg har iøvrigt lige checket ventetidsskemaet, og kan se, at der pt. forventes ½-1 års ventetid til barn i forslag og herefter 5-6 måneders ventetid til udrejsen. I allerheldigste fald kan vi altså hente Lillemyr om et år, men der kan sagtens gå meget længere. Nu må vi se. I hvert fald er godkendelsen nu endeligt i hus :-)))
Pyh - hvor er vi glade og lettede. Nu er hele den del med at være under lup overstået, og da det både hare været langvarigt (10½ måned) og af og til temmeligt frustrerende, så føler vi lige nu, at en stor byrde er løftet af vores skuldre. Fra nu af behøver vi ikke længere operere med "om" vi bliver forældre, men kan nøjes med at forholde os til, "hvornår" vi bliver forældre. Selv om der fortsat er laaaang vej igen og masser af beaukrati, så føler vi, at vi netop har passeret en af de vigtige milepæle undervejs. Vi fejrede godkendelsen med champagne og fiskedeller igår - en lidt spøjs kombination måske, men det kan faktisk godt anbefales :-) Udover at være glade og lettede, så følte vi os temmeligt trætte og lidt som i en zombie-tilstand. Vi havde forventet, at vi ville juble og ringe rundt til venner og bekendte for at annoncere den gode nyhed. Det blev dog kun Faster Søs, vi fik snakket med, da hun selv ringede for at spørge, om vi havde fået besked. Ellers hyggede vi os i al fredsommelighed med lidt småsnak om de tanker og følelser (eller mangel på samme), som meddelelsen udløste, skrev en fællesmail til familie og venner, så en actionfilm i flimmeren og mæskede os altså i fiskedeller og champus.
Idag er det for alvor ved at gå op for os, at vi rent faktisk ER godkendte, og glæden bobler nu lige så stille i hele kroppen. Efter at have skubbet adoptionstankerne lidt væk i en periode, så fylder de igen. Jeg har for første gang i lang tid været inde på ACs hjemmeside for at læse nyt om formidlingen, og glæder mig til snart at surfe en tur rundt på favoritsiderne om adoption, for at se, hvad der er kommet af nyt.
Her til formiddag meddelte vi AC, at vi nu er godkendte og gerne vil på Vietnam-ventelisten, så det kan ske hurtigst muligt. Jeg går ud fra, at man først bliver sat på listen, når de har modtaget den formelle godkendelse, men ved det faktisk ikke (glemte at spørge). Jeg har iøvrigt lige checket ventetidsskemaet, og kan se, at der pt. forventes ½-1 års ventetid til barn i forslag og herefter 5-6 måneders ventetid til udrejsen. I allerheldigste fald kan vi altså hente Lillemyr om et år, men der kan sagtens gå meget længere. Nu må vi se. I hvert fald er godkendelsen nu endeligt i hus :-)))
Comments:
Send en kommentar
Fredag den 28. juli 2006 blev vi forældre til den mest vidunderlige lille pige med sort strithår og masser af dejligt spil i øjnene. Hun kunne godt ligne en rigtig lille nysgerrig og pilfingret spilopmager, der med rekordfart får testet børnesikkerheden her på matriklen ;-)
Om gisningerne holder stik, må vi se, når vi får lov til at hente hende hjem. Prognosen siger 3-4 måneder, så vi håber på, vi kan komme afsted i løbet af november.
Lillepigens vietnamesiske navn er Nguyen Thi Huong og hun kommer sidenhen til at hedde Mathilde Huong.
Hun blev født den 8. juni 2006. Hun var 49 cm lang og vejede 2,9 kilo ved fødslen og en måned senere var hun vokset 5 cm og havde taget 1 kilo på. Hun vokser altså som hun skal og er på alle måder i fin trivsel og udvikling.
Mathildemyret bor pt. på børnehjemmet Mai Linh i nærheden af Hanoi, hvorfra ovenstående billede stammer.
Det er ikke materiel luksus, der præger børnehjemslivet, men nomeringen er flot med 2-3 børn tilknyttet én fast plejer. De, der har besøgt børnehjemmene, fortæller om en varm og kærlig atmosfære med masser af kram og voksenkontakt til de små poder.
Vi føler os altså helt trygge ved, at vores lille guldklump nok skal blive passet rigtig godt på, men nøj hvor vi glæder os til at hente hende hjem...