<$BlogRSDUrl$>

lørdag, juli 24, 2004

Så er biografien udkommet 

Da vi vendte hjem efter en skøn uge på camping i det sydfynske lå der en mail fra sagsbehandleren med referat fra fase 1 og fase 3 samtalerne. Der var 7 sider ialt, og det var godt nok en spøjs oplevelse at se sit liv nedfældet på papir. Heldigvis synes vi, at det meste passer godt på os, omend nogle ting måske er trukket rigeligt skarpt op og andre ting er helt er udeladt. Sådan vil det i sagens natur være, og vi kan bestemt godt leve med det, der står om os. Vi fornemmer hele vejen igennem referatet en imødekommende holdning fra sagsbehandleren, og konklusionen er da også meget positiv. Her skriver hun blandt andet: "Ansøgerne har været rare, lydhøre og nuancerede at tale med, og de har sat sig grundigt ind i, hvad det indebærer at adoptere, ligesom de synes at have talt meget med hinanden og med deres nærmeste familie om det. De virker som 2 modne, sociale og rummelige mennesker, der er glade for deres liv...". Referatet afsluttes optimistisk med ordene: "Efter alt at dømme vil de blive et par gode, engagerede og omsorgsfulde forældre til et udenlandsk adoptivbarn". PYHA - nu må vi da håbe, at vi formår at leve op til tilliden. Det er i hvert fald rart at vide, at det åbenbart er lykkedes os at fremstå rimeligt normale og velovervejede - man har da heldigvis en go' dag ind imellem :-)

Alt i alt mener vi bestemt, at vi har god grund til at være optimistiske mht. at godkendelsen går glat igennem. Det håber, vi i hvert fald stærkt på, da vi MEGET gerne vil på ventelisten til Vietnam hurtigst muligt. Vi glæder os derfor til en afklaring, når der har været samråd torsdag den 26. august.

Ikke mere herfra i denne omgang, da vi smutter afsted på ferie igen imorgen meget tidligt (vækkeuret ringer kl. 4.50 - grrrrr). Denne gang er det Polen vi vil se nærmere på - det gælder jo om at nyde friheden til at flyve og fare hid og did, mens der endnu er tid, energi og penge til den slags fjas :-)



Comments: Send en kommentar

This page is powered by Blogger. Isn't yours?