torsdag, juni 24, 2004
"Mødregruppe" på café
Idag var jeg på café sammen med to veninder, der også er i fuld gang med familieforøgelser. I deres tilfælde er det dog ganske synligt, og de er superflotte med deres store maver og yppige former. Det var skønt for mig at konstatere, at jeg ikke misunder dem hverken graviditet, fødsel eller biologiske børn. Disse ting kan jeg sagtens leve foruden. Jeg kunne dog godt unde Lillemyr samt Peter og migselv, at vi kunne være sammen fra day one, men er dog helt afklaret mht. dette, og vil glæde mig ganske eventyrligt meget, uanset om Lillemyr er tre måneder eller tre år, når vi kommer ind i hinandens liv. Jeg er derimod nærmest selvlysende grøn af misundelse over, at det for nogle mennesker er relativt nemt og hurtigt at blive forældre - på hvilken måde de så end bliver det - mens vi skal bruge flere år på en proces fyldt med bureakrati og uvished om, hvor lang tid der kommer til at gå. Heldigvis synes jeg for tiden, at det er relativt nemt at rumme disse modsætningsfyldte følelser, og magter at glæde mig på andres vegne uden forbehold samtidig med, at jeg på egne vegne ærger mig over processens besværligheder og langsommelighed.
Noget helt andet er, at Lillemyr fik en skøn gave idag. En af veninderne havde - efter at have læst indlæggene om vigtigheden af at have dukker man kan "spejle sig i" - købt nogle temmeligt seje mørklødede basketspillende LEGO-mænd fra NBA-ligaen. Tak iøvrigt til hendes sporty husbond for at sikre sig, at der var en CELTICS-spiller i blandt. Det vil Lillemyr garanteret sætte pris på (-:
Peter har skam også sørget for en hyggelig gave til Lillemyr for nylig. Da vi var i Tivoli med Faster Søs og gemal arbejdede den kommende farmand ihærdigt på at ramme plet på skiven i skydeteltet tilpas mange gange til, at han kunne vinde lige præcis den "Giraf-øgle", han havde udset til Lillemyr. Den vordende mor - der ikke havde fattet en brik af, hvad anstrengelserne gik ud på - foreslog ellers at vælge et grønt keramikkrus istedet. Fatter holdt heldigvis stædigt fast ved "Giraf-øgle", der ved nærmere bekendtskab har vist sig at have stor charme og udstråling - og helt bestemt ikke bare er et spøjst og ubestemmeligt gult og lilla tøjdyr, som moderen fejlagtigt antog ved første øjekast (-: Det er under alle omstændigheder en gave med en dejlig og varm historie om, hvor ventet og elsket Lillemyr er allerede inden sit indtog i familien, og "Giraf-øgle" skal naturligvis ligesom "Ælling" med, når vi henter Lillemyr.
Vi holder os ellers i det store hele rigtig pænt i skindet, hvad indkøb til Lillemyr angår, men hygger os godt med, når der flytter en lille ting ind engang imellem, og vi nyder at kigge på børneting i kataloger og butikker. Venindeturen idag blev da også rundet af i butik Rosalil, hvor både mor og barn kan blive ekviperet i de lækreste outfits. Børnetøjsshopping er afgjort noget jeg ser frem til :-)

Comments:
Send en kommentar