søndag, april 18, 2004
Ventetid - glæder, frustrationer + nyt om links
Sådan en søndag aften oven på en skøn forårsweekend, der for en stor del er tilbragt udendørs i det gode vejr, er det nu helt hyggeligt at sætte sig til computeren. Der er ikke så meget at fortælle på adoptionfronten, vi venter jo stadig bare på, at sagsbehandleren får tid til at finde mødetider til os i sin kalender, så vi kan komme igang med fase 3. Om tre dage er den første af de bebudede tre måneders ventetid gået. Vi veksler mellem at synes, at det på den ene side er helt OK med ventetiden, da vi jo har et dejligt indholdsrigt liv med (næsten) garanti for at blive beriget med et barn índenfor en toårig periode, og vi forstår heldigvis at nyde alle de ting, der er nemmest at gøre, når man kun er to. På den anden side kan vi af og til føle os vældigt utålmodige og synes, at der bare er aaaal for lang tid til, at Lillemyr flytter ind. Især når vi som idag er sammen med nogle gode venner og deres lille dejlige datter på 15 måneder på picnic ved legepladsen i Frederiksberg Have og møder masser af børnefamilier i igang med hyggelige aktiviteter i børnehøjde, så rykker det altså temmelig kraftigt i redebyggerinstinkterne hos os begge to. Denne adoptionsdagbog er på mange måder guld værd her i den lange ventetid. Udover at give os mulighed for at få bearbejdet diverse tanker og oplevelser ved at skrive dem ned, så bringer den os i kontakt med en masse dejlige mennesker, der giver respons på det de læser og begge dele er med til at gøre adoptionen mere virkelig for os. Så endnu engang 1000 tak for de mange dejlige henvendelser i gæstebogen og via mail, det sætter vi uendelig stor pris på :-)
Noget ganske andet er, at der netop idag er kommet mulighed for, at besøgende her på siden kan tilføje links om adoption enten til egne hjemmesider eller til sider, de selv har haft glæde af at besøge, og derfor gerne vil oplyse andre om. Det er meget enkelt; man skal blot klikke på Brugernes bedste adoptionslinks her eller ude i venstre side, og så kommer man til links-siden, hvor man enten kan besøge andres links ved at klikke på dem eller tilføje sine egne links blot ved at udfylde en lille formular med hjemmesidens adresse og navn (gerne tilføjet et par ord, der fortæller overordnet om sidens indhold) efterfulgt af et klik på "Tilføj". Nemmere kan det vist ikke være. Vi har allerede selv tilføjet nogle links til private hjemmesider om adoption, som vi har haft glæde af, og vi håber, at rigtig mange vil følge trop.
Mht. links kan vi da også lige fortælle, at vi for nylig blev kontaktet af ACs informationsmedarbejder, der fortalte, at hun var blevet gjort opmærksom på vores side, og spugte, om AC måtte linke til den. Selvfølgelig måtte de det, da et af vores formål med siden jo netop er at give andre med interesse for adoption mulighed for at følge med i vores proces, fordi vi selv har så stor glæde af at følge med på andres hjemmesider om adoption. Det har da også vist sig, at en del af sidens besøgende netop finder hertil via ACs hjemmeside, og det er dejligt for os at opleve, at der er bredere interesse end blot fra familie og nære venner.

Comments:
Send en kommentar