fredag, april 09, 2004
Billeder, nye links og en god børnebog
Idag var dagen, hvor jeg fandt ud af, hvordan man lægger billeder ind på web loggen. Det tog lidt tid, men det er i grunden ganske simpelt, men sådan er det jo med alting, når man først har fundet ud af, hvordan det skal gøres - og ja, jeg må jo nok indrømme, at jeg er lidt af en nørd, for jeg elsker faktisk at tumle med små tekniske udfordringer af den slags.
Jeg er meget glad for nu at kunne illustrere lidt undervejs, og billedet af plejeren sammen med de tre børn på børnehjemmet er jeg særligt glad for at kunne dele med jer, da det fint illustrerer de relativt gode og trygge forhold, der er på de alle de fire vietnamesiske børnehjem, som man kan adoptere fra gennem DanAdopt og AC International Børnehjælp, der hver samarbejder med to børnehjem. Nomeringen er flot, idet der er en plejer fast tilknyttet to eller tre børn. Plejerne bor på stedet og deler seng med de større børn (de mindste ligger sammen to og to i vugger eller små senge). Det materielle niveau er vist ikke noget særligt, og såvidt vi har hørt, er det meget småt med legetøj og stimulering af de større børn, men det er bare så utroligt dejligt at vide, at der i hvert fald bliver taget godt og kærligt hånd om børnene - det er trods alt det allervigtigste. Det er iøvrigt en af grundene til, at vi er så varme på at adoptere fra Vietnam. Iøvrigt regner vi med at være helt særligt glade for visheden om, at børnehjemmene er gode, imens vi går og tripper for at hente Lillemyr, efter at vi er blevet "matchet" med hinanden. Det er, såvidt vi kan forstå på de fleste adoptanter, den aller aller sværeste ventetid, for da er det jo et konkret barn - ens eget barn! - man venter på at kunne hente hjem. Man har fået navn, foto, helbredsoplysninger osv. og skal så bare vente 3 - 5 måneder på, at beaukratiet arbejder. Den ventetid ville nok nærmest være ubærlig for os, hvis vi var utrygge ved børnehjemmet. Som det er nu, kan vi jo trøste os med, at det kun er os, der har det svært med at vente, for Lillemyr er efter al sandsynlighed i trygge, kærlige og kendte hænder.
Jeg vil iøvrigt lige gøre opmærksom på, at der er kommet et nyt link ude i venstre side til (endnu) en svensk side om adoption, adoptera.nu, der har en fin afdeling med information til familie og venner.
Og endelig vil jeg gøre lidt reklame for en skøn børnebog om adoption fra Vietnam: When You Were Born in Vietnam. Der er et billede af bogens forside ude til venstre samt et link til Dansk Vietnamesisk Forening, der sælger bogen i svensk udgave til 130 kroner. Interesserede kan også læse en anmeldelse eller bestille bogen i engelsk version her.
Jeg er meget glad for nu at kunne illustrere lidt undervejs, og billedet af plejeren sammen med de tre børn på børnehjemmet er jeg særligt glad for at kunne dele med jer, da det fint illustrerer de relativt gode og trygge forhold, der er på de alle de fire vietnamesiske børnehjem, som man kan adoptere fra gennem DanAdopt og AC International Børnehjælp, der hver samarbejder med to børnehjem. Nomeringen er flot, idet der er en plejer fast tilknyttet to eller tre børn. Plejerne bor på stedet og deler seng med de større børn (de mindste ligger sammen to og to i vugger eller små senge). Det materielle niveau er vist ikke noget særligt, og såvidt vi har hørt, er det meget småt med legetøj og stimulering af de større børn, men det er bare så utroligt dejligt at vide, at der i hvert fald bliver taget godt og kærligt hånd om børnene - det er trods alt det allervigtigste. Det er iøvrigt en af grundene til, at vi er så varme på at adoptere fra Vietnam. Iøvrigt regner vi med at være helt særligt glade for visheden om, at børnehjemmene er gode, imens vi går og tripper for at hente Lillemyr, efter at vi er blevet "matchet" med hinanden. Det er, såvidt vi kan forstå på de fleste adoptanter, den aller aller sværeste ventetid, for da er det jo et konkret barn - ens eget barn! - man venter på at kunne hente hjem. Man har fået navn, foto, helbredsoplysninger osv. og skal så bare vente 3 - 5 måneder på, at beaukratiet arbejder. Den ventetid ville nok nærmest være ubærlig for os, hvis vi var utrygge ved børnehjemmet. Som det er nu, kan vi jo trøste os med, at det kun er os, der har det svært med at vente, for Lillemyr er efter al sandsynlighed i trygge, kærlige og kendte hænder.
Jeg vil iøvrigt lige gøre opmærksom på, at der er kommet et nyt link ude i venstre side til (endnu) en svensk side om adoption, adoptera.nu, der har en fin afdeling med information til familie og venner.
Og endelig vil jeg gøre lidt reklame for en skøn børnebog om adoption fra Vietnam: When You Were Born in Vietnam. Der er et billede af bogens forside ude til venstre samt et link til Dansk Vietnamesisk Forening, der sælger bogen i svensk udgave til 130 kroner. Interesserede kan også læse en anmeldelse eller bestille bogen i engelsk version her.
Comments:
Send en kommentar
Fredag den 28. juli 2006 blev vi forældre til den mest vidunderlige lille pige med sort strithår og masser af dejligt spil i øjnene. Hun kunne godt ligne en rigtig lille nysgerrig og pilfingret spilopmager, der med rekordfart får testet børnesikkerheden her på matriklen ;-)
Om gisningerne holder stik, må vi se, når vi får lov til at hente hende hjem. Prognosen siger 3-4 måneder, så vi håber på, vi kan komme afsted i løbet af november.
Lillepigens vietnamesiske navn er Nguyen Thi Huong og hun kommer sidenhen til at hedde Mathilde Huong.
Hun blev født den 8. juni 2006. Hun var 49 cm lang og vejede 2,9 kilo ved fødslen og en måned senere var hun vokset 5 cm og havde taget 1 kilo på. Hun vokser altså som hun skal og er på alle måder i fin trivsel og udvikling.
Mathildemyret bor pt. på børnehjemmet Mai Linh i nærheden af Hanoi, hvorfra ovenstående billede stammer.
Det er ikke materiel luksus, der præger børnehjemslivet, men nomeringen er flot med 2-3 børn tilknyttet én fast plejer. De, der har besøgt børnehjemmene, fortæller om en varm og kærlig atmosfære med masser af kram og voksenkontakt til de små poder.
Vi føler os altså helt trygge ved, at vores lille guldklump nok skal blive passet rigtig godt på, men nøj hvor vi glæder os til at hente hende hjem...