Livet med Mathildemyret

Allerførst tak til Faster Søs for et dejligt indlæg i gæstebogen - skønt at der nu er taget hul på skriveriet i den (-:

Det vist også efterhånden på tide, at vi får skrevet lidt. Vi har haft travlt med hhv. job og studie på det seneste, men selv om det ikke som sådan rykker adoptionsmæssigt for tiden, har vi dog brugt noget tid på at tænke og snakke adoption. For Dortes vedkommende har go’natlæsningen på det seneste været de forskellige beretninger om adoption fra Vietnam, der er at finde på nettet. Peter - der har været den travleste af os – har efterfølgende fået præsenteret de vigtigste highlights. Den største guldgrube af information samt forum for udveksling af tanker og erfaringer vedr. Vietnam-adoption er klart mailinglisten: Adoption fra Vietnam gennem AC. Når vi hører og læser om andres oplevelser med adoption fra Vietnam bliver det ligesom mere virkeligt for os, at det rent faktisk også kommer til at ske for os; at det bare er et spørgsmål om tid. Det giver en dejlig varm følelse indeni at vide, at Lillemyr nok skal komme – og måske allerede er født og blot venter på at komme ”hjem”. Som synligt symbol på, at vi er vordende forældre (der er jo ikke nogen mave, der vokser) har vi købet en Ælling hånddukke til Lillemyr. Den får af og til et strøg og et kærligt ord i forbifarten – mens vi griner af os selv, og håber vi ikke er på vej til at blive komplet lallende idioter. Vi bruger også af og til noget tid på at snakke om, hvordan vi skal indrette os, når Lillemyr kommer. Vi har desværre ikke noget ekstra værelse, så vi kommer til at dele soveværelse alle tre og mht. puslebord, så skal vi også være lidt kreative for at finde plads. Det er dejlige snakke og overvejelser, der gør ”projekt kernefamilie” mere nærværende for os.