Livet med Mathildemyret

Idag fik vi tilmeldt os formidlende organisation, og efter lange og svære overvejelser faldt valget på ...... tadadada..... AC. Af forskellige grunde var det bare et rigtigt svært valg at træffe for os, og nu hvor vi har gjort det, er vi superlettede, føler os sikre på vores valg og kan faktisk ikke rigtigt forstå, hvorfor det i grunden var så svært at tage den beslutning.

Vi (Peter) har også været et smut forbi Frederiksberg Kommune idag for at aflevere vores anmodning om iværksættelse af fase tre vedlagt de krævede kursusbeviser og en kopi af kvitteringen for indmeldelse i AC.

Når vi har modtaget bekræftelser på, at vores indmeldelse i AC og vores anmodning til kommunen er registreret, så er der sikkert ro på i et par måneder igen, hvorefter vi skal igang med samtalerne i fase tre (en samtale på kommunen og en hjemme). Det er på baggrund af disse samtaler, at der dels træffes afgørelse om den endelige godkendelse og dels udarbejdes en socialrapport, der skal oversættes og sendes til afgiverlandet.

Lige nu trænger vi også til en lille pause i forløbet, for at fordøje de mange inputs fra kurserne og bare nyde at vi nu er kommet over endnu en hurdle. I ventetiden kan vi jo øve os i at bage kage, så vi har noget at servere for kommunens "sags-mutter", og en grundig oprydning ville måske heller ikke decideret skade vores sag, men vi spritter sq ikke nøglehullerne af! (-: Faktisk tror (ved) jeg, at sagsmutter er temmelig ligeglad med bunker på skrivebordet og et par nullermænd i krogene, men som hos alle andre adoptanter jeg har hørt om, ender vi sikkert alligevel med at drøne rundt og fikse op herhjemme inden vi får besøg.

Det er ingen, der skal sige, at det er kedeligt at adoptere (-: