Livet med Mathildemyret

Øv – hvor er det bare træls for tiden! Jeg er ramt af en virus, der giver sig udslag i feber, snot, ondt alle vegne og en umanerlig træthed. Jeg har sovet næsten i døgndrift siden i mandags og er da også p....træt lige nu, men har for ondt i ryggen til at ligge på langs og trænger i øvrigt også til, at få luft for frustrationerne, så det må I nu lide under og lægge ører eller rettere øjne til. Det med skranteriet behøver I ikke at frygte en yderligere udpensling af, for selv om det da er ubehageligt og møgirriterende lige nu, så overlever jeg såmænd nok.
Den dybere frustration handler om, at der bare ikke sker en hujende fis på adoptionsfronten. Vi har nu nærmest steppet rundt på stedet siden årsskiftet. Vi cykler lidt frem og tilbage mellem plads 14 og 17. Pt. er vi officielt nr. 15 på senest opdaterede liste, men reelt vist nr. 16, da vi ved, at en sag foran os netop er blevet aktiveret efter en periode i bero. Som nævnt mange gange tidligere, så er det mest frustrerende ikke selve ventetiden, men snarere uvisheden om, hvor lang tid den mon kommer til at vare. Vi føler også et stort behov for at forstå, hvad det er, der blokerer. Da der var adoptionsstop pga. ny lovgivning i Vietnam og efterfølgende flaskehalsproblemer i fht. at få hentet de mange ventende børn hjem, så kendte vi hovedårsagen til problemerne. Disse problemer er heldigvis ude af verden nu, og ifølge alle hidtidige udmeldinger burde alt således glide stille og roligt med formidling af 30-35 børn årligt til Danmark via AC. Sådan ser virkeligheden dog tydeligvis ikke ud, og jeg ved, at flere har kontaktet såvel AC som Danadopt (hvor det også på det seneste er gået noget sløjere end forventet med formidlingen) for at spørge, om de mon ved, hvad der foregår – og ikke mindst om de forsøger at gøre noget aktivt for at få gang i sagerne igen. Indtil for nylig har ingen af organisationerne meldt noget ud, men i sidste uge lagde Danadopt nyt om situationen på deres hjemmeside. Deres kontorleder, Ole Bergmann, er netop hjemvendt fra Asien, hvor han blandt andet besøgte Vietnam og holdt møder med International Adoption Department (IAD) - den vietnamesiske centralmyndighed i Hanoi og med børnehjemslederne på de to børnehjem Danadopt samarbejder med: Binh Thuan i syd og Hoa Binh i nord.
Jeg har sakset følgende om Bergmanns møde med IADs vicedirektør, dr. Khan:

Han håber, at kunne møde sine danske modparter i Familiestyrelsen senere på året. Vietnameserne mener, at det er på tide at mødes i den fælles arbejdsgruppe, som er en del af den bilaterale aftale mellem Vietnam og Danmark, der trådte i kraft i oktober 2003.

Der er en del at tale om, mener vi. F.eks. det store antal private især franske adoptionssøgende i Vietnam. Med deres regerings billigelse rejser de rundt i landet og får anvist børn ad diverse kanaler. Det er med at at ødelægge det gode indtryk af det nye vietnamesiske adoptionssystem. Det er en bekymring, IAD deler med os.

Ligesom os er IAD også bekymret over det stigende gebyrniveau, der ser ud til at følge i kølvandet på det stigende antal udenlandske organisationer i landet, der konkurrerer om børnehjemmenes gunst.

Hvad f….. er det for noget svineri for nu at sige det lige ud ad posen! Jeg bliver sgu harm over, at der, på trods af, at Vietnam netop har stammet op på lovgivningen for at leve op til den internationale konvention på området (Haagerkonventionen, der bl.a. fastslår, at de lande der tiltræder den skal: ..take measures to ensure that intercountry adoptions are made in the best interests of the child and with respect for his or her fundamental rights, and to prevent the abduction, the sale of, or traffic in children), stadig foregår adoptioner, der mildest talt må siges at være flossede i kanten. I Vietnam har der tidligere været skandaler med børn, der er blevet solgt til adoption (i nogle tilfælde kidnappet og herefter solgt, i andre tilfælde købt af fattige biologiske mødre - ofte via mellemhandlere der naturligvis tog sig godt betalt), og den nye lov er netop indført for at regulere området, så man bl.a. minimerer risikoen for, at noget sådant skulle ske igen. Når man så alligevel tillader, at enkeltpersoner (sandsynligvis i bedste mening) sådan rejser rundt og ”shopper børn”, vil der med garanti blive ”smurt” med penge rundt omkring, for desværre er korruption stadig et særdeles udbredt fænomen i Vietnam. Det er bare slet ikke okay – hverken i fht. de lovlydige adoptanter, der som os sidder afmægtige og frustrerede tilbage (det er dog det mindste problem i denne sammenhæng), for bio-mødrene, der i en ulykkelig og uoverskuelig situation måske overtales til at sælge deres barn (en helt igennem umenneskelig og rædselsfuld situation at være bragt i) eller børnene, der pludselig er degraderet til en handelsvare, og som måske slet ikke havde behøvet at blive adskilt fra bio-familien, hvis der i stedet for pres og lokken med hurtig økonomisk gevinst var sat ind med støtte og rådgivning i fht. at hjælpe dem til at kunne beholde barnet. Det er bare så helt igennem råddent og forfærdeligt, at jeg ikke har dækkende ord for det.

Bergmann fortæller, at der ved mødet på børnhjemmet i nord, Hoa Binh, også blev givet en anden årsag til nedgangen i adoptioner til Danmark, idet der også er tale om, at familieplanlægning for alvor er ved at slå igennem selv i fjerne distrikter med den positive følge, at der fødes færre uønskede børn. Hvis det er sandt, så er det jo gode nyheder, men jeg tvivler nu stærkt på, at det så pludseligt kan have så stor effekt. Jeg tror, at der nok snarere er tale om et anfald af ønsketænkning fra vietnamesisk side.

Any way – det er godt nok bare rigtig rigtig træls at være hægtet så grundigt af. Vi glæder os over, at ACs direktør, Jørgen-Ulrich Raunskov (JUR), har lovet at komme på banen med nyt snart. I spørgehjørnet på ACs side bliver han spurgt, om AC også har indtryk af, at det er private adoptioner der er skyld i den lange ventetid. Hertil svarer han:

De private, især franske adoptioner ser ud til at være en del af forklaringen, men som jeg skrev her i rubrikken den 16.8 er vi i øjeblikket i færd med at forsøge på at indhente nye oplysninger omkring formidlingssituationen og forventningerne fremover. Vi forventer at kunne melde nyt i uge 36 eller 37.

Adspurgt om Danmark gør noget for at få den franske privatadoption stoppet svarer JUR:
Indtil nu er der mig bekendt kun tale om rygter og der er fra dansk side ikke reageret officielt på disse. Vores nuværende indhentning af oplysninger går bl.a ud på give vore egne myndigheder så brugbare oplysninger som muligt for evt. at kunne tage problematikken op med de vietnamesiske myndigheder hvis dette måtte vurderes hensigtsmæssigt. Men som sagt, har vi forhåbentlig lidt mere detaljeret viden i løbet af kort tid.

Således opmuntrede om, at der arbejdes på sagen og at vi (forhåbentligt) meget snart hører nyt, væbner vi os med tålmodighed – når alt kommer til alt kan jo heller ikke rigtig gøre andet.

Det var dejligt at få luft for frustrationerne, men nu er jeg ærlig talt også blevet noget bælgøjet og udmattet, og sådan cirka en halv toiletrulle fattigere undervejs pga. snotteriet, så jeg vil skynde mig ind under dynen igen.