Livet med Mathildemyret

Så prøver vi igen :-)

Vi glæder os vildt til at komme til Vietnam efter Lillemyr, og vi glæder os til at få lov til at begynde vores familieliv i så eksotiske omgivelser, og er bestemt ikke kede af, at opholdet kommer til at vare en 4-5 uger - men det kan selvfølgelig ændre sig, når vi er midt i det. Vi har begge en stor svaghed for Asien og asiatisk mad, så et billede som dette er ren guf for øjet.

Hold da op - er nærmest helt overrasket og overvældet. Det virker søreme det skidt! Jeg havde så meget bøvl med at få html-koden til kommentarboksen indsat det rigtige sted, at jeg var begyndt at tvivle stærkt på, at projektet ville lykkes. Ved hjælp af en kæmpestor portion stædighed, trial and error og en masse hhv. grimme og opmuntrende tilråb til den arme puter undervejs, så lykkedes det altså. Det er ret fedt - elsker sådanne udfordringer, men kun når jeg kan overvinde dem selvfølgelig :-)

Jeg kan forstå på flere, at det har været lidt indviklet at finde ud af at klikke sig rundt og finde ud af hvordan kommentar-funktionen virker. Jeg har forsøgt at forenkle processen lidt, men har pt. ikke teknisk snilde til at gøre mere ved det. Hvis jeg fortsat får info om, at det er svært at finde ud af vil jeg dog arbejde videre på sagen. Gæstebogen og mailen dorte_peter@yahoo.dk skulle dog være til at finde ud af, så mon ikke det på en eller anden måde skal lykkes at få hul igennem.

1000 tak for hjælpen med at teste og for de mange dejlige kommentarer, der allerede er kommet. Det er helt utroligt sødt af jer. Jeg bliver naturligvis vældig glad for responsen og de mange gode input, men andre læsere får jo også meget mere ud af siden ved, at der kommer flere vinkler på emnerne. Når I har tid og lyst skal I derfor endelig øse ud af jeres erfaringer, tanker og oplevelser.

Dette indlæg slutter også med en teknisk test, men denne gang prøver jeg at klare det på egen hånd. Jeg har nemlig (tror jeg nok) fundet en ny smart måde at lægge billeder på siden. Hvis der er et billede lige over dette indlæg, er projektet lykkedes, hvis ikke, så ZqGRRRRpHLxWqq og en masse andet af samme skuffe ;-)

Jeg har lige fundet ud af, hvordan jeg kan give læserne mulighed for at kommentere på indlæggene. Det er jeg rigtig glad for, og jeg håber, der er mange, der vil benytte sig af at kunne "blande sig" i mine udgydelser, for det vil uden tvivl gøre siden mere interessant og dynamisk.

TEST
Lige for tiden er kommentarer dog i særlig grad velkomne, da jeg gerne vil teste systemet, for jeg er ærlig talt noget spændt på om skidtet virker, så skriv endelig. Det behøver ikke at være noget særligt: "Howdi", "Buh", "wq8hbcXg7" eller noget helt fjerde vil såmænd være helt fint :-)

På forhånd tak for hjælpen.

Skal vi købe barnevogn og klapvogn, en kombivogn eller bare nøjes med en klapvogn, der egner sig til at tage sin en lille lur i? Hvilken seng skal Lillemyr sove i – tremmeseng eller juniorseng med sengehest? Hvilke legesager, børnemøbler osv. mon Lillemyr gerne vil have på ønskesedlen? Hvilke sager kan vi låne, hvad vil vi købe brugt og hvad kunne det være skønt at have spritnye eksemplarer af. Alle disse overvejelser og 1000 andre hygger jeg mig med for tiden. Vi har været ude og ose i et enkelt børneudstyrsmekka. Det var en interessant og ærlig talt lidt overvældende oplevelse – ikke mindst for farmand, der ikke er helt så velbevandret udi børnegrej :-) Ellers er det dog på nettet den vilde jagt går, og jeg tror ikke, at der findes mange netshops med børneudstyr, som jeg ikke har klikket mig igennem. Undervejs indhentes der naturligvis massevis af god info fra garvede forældre, der har supermange gode input at komme med, men som desværre ofte har helt modstridende oplevelser af, hvad der godt og skidt. Hvad angår barne- og klapvognsområdet er der tilsyneladende nærmest gået religion i den. Jeg vil tro, at livsstilseksperterne fra ”Kender du typen?” kan fortælle rigtig meget om, hvem det er, der vælger en moderne svensk superkvali-model i Volvo-klassen i form af en Emmaljunga og hvem der vælger den lige så lækre og dyre gamle klassiker i form af en håndlavet engelsk Silver Cross, der er nænsomt restaureret. For slet ikke at tale om dem, der byder deres arme børn at sove i en no name model – og måske endda en brugt en af slagsen. Nej fy for den – hvem vil (tør) have det siddende på sig?!
Det er selvfølgelig sat på spidsen, men jo mere jeg bevæger mig ind i den her verden, oplever jeg, at der er tendens til at der går prestige-projekt i den. Det værste ved det er, at selv om man ud fra ovenstående kunne tro, at vi er så frygteligt hellige og fri for at ligge under for lunerne, så bliver vi også den ene gang efter den anden tiltrukket af Rolls-Royce-mode-modellerne indenfor såvel trille-ting som seng, flyverdragt, legetøj og ikke mindst autostole – og mht. sidstnævnte så er selv det bedste slet ikke godt nok, for her taler vi jo om Lillemyrs sikkerhed. Når det kommer til stykket, så sætter pengepungen nogle klare grænser for, hvor vilde indkøbene bliver (der skulle jo gerne også meget være råd til, at Lillemyr får en lillebror eller –søster på et tidspunkt), og med vores sunde fornuft ved vi jo godt, at Lillemyr er bedøvende ligeglad med om sengen er fra Stokke, Ikea eller naboens loft.
Vi kender jo endnu ikke Lillemyrs alder, men der er stor sandsynlighed for at hun/han er mellem 7 og 12 måneder, når vi kommer hjem. Baseret på den formodning overvejer vi at købe en god klapvogn (der egner sig til at sove i) til at trille med, og så måske supplere med en billig brugt barnevogn, der kun skal bruges til middagslur i haven.

Pt. er kravene til klapvogn:
• Rimeligt bred og med langt liggemål (over 90 cm. så den kan bruges længe).
• Ryglænet skal kunne lægges helt ned, så man kan ligge ordentligt.
• Svingbart styr (eller vendbar ”kasse”) så Lillemyr kan veksle mellem at se på hhv. chaufføren og verden forude.
• Store og gode hjul så dyret er rimeligt terrængående.
• Den skal være nem at klappe sammen, og ikke fylde for meget i sammenklappet tilstand.
• Helst varekurv af metal (frem for de stof-ting, der er in for tiden).
• Den skal selvfølgelig være af rimeligt god kvalitet med sikkerheden i top, men skal jo helst ikke koste en bondegård ;-).

Det er svært at få alle ønskerne opfyldt i én vogn, men vi har f.eks. lidt kig på nogle af vognene fra den danske fabrikant Trille, og vil i den forbindelse vældig gerne høre om det, hvis nogen har erfaringer med Trille – gode såvel som dårlige. I Tænk & Test har nogle Trille-produkter klaret sig fint, mens andre har været mindre heldige, så der er ikke meget hjælp at hente. Vi har især kig på Trille Noa og Trille Rider, der som eneste umiddelbare ulemper har varekurve af stof. Man kan se Trilles udvalg her.

Mht. seng så er vi – som så mange andre – ret vilde med den gamle JUNO-seng (sådan en som Lille Per sov i). Vi kigger derfor efter sådan en i brugt tilstand, men har også kig på nogle moderne versioner af den. Højst på hitlisten ligger WILLIAMS fra Babysafe, der er en smart sag, som både kan bruges som tremmeseng, juniorseng og sofa. Tjek den lige ud her.

En lidt billigere løsning kunne være BabyDans Classic seng, der både kan fungere som tremmeseng og sofa, men ikke som juniorseng.

Udover at være pæn og god at sove i er vores vigtigste krav til Lillemyrs seng, at den ene side skal kunne tages af, så man ligger så godt som i samme seng som mor og far, når sengene er skubbet helt tæt sammen.

Den 7.-8. maj er der Baby- småbørnsmesse i Øksnehallen, og her har vi tænkt os at tjekke markedet endnu grundigere ud. Det er skønt at så mange forhandlere er samlet ét sted, så der kan røres, spørges og sammenlignes.

Nok om børneudstyr for nu. Det er som det vist tydeligt fremgår et hot emne og gode input modtages med kyshånd.

Mht. adoptionen så har formidlingen fra Vietnam nærmest stået stille på det seneste. Lige før påske kom der dog melding fra AC, om at der nu er ved at ske noget igen både mht. hjemtagelser og nye børn i forslag, så vi håber, at den kommende uge bringer børn i stimer. Vi er nummer 17 på ventelisten nu, og tør ikke føle os for sikre på, at vi får Lillemyr hjem i indeværende år, men åh hvor vi hååååber… Fordi vi har indstillet os på, at det tager frygteligt lang tid, og fordi vi sørger for at have gang i en masse gode ting, så har vi det OK med, at det ikke bliver lige her og nu, vi kan rejse af sted, men det er lidt sejt ikke at have nogen konkret tidshorisont at forholde sig til. Det svære er altså ikke at vente, men uvisheden om i hvor lang tid vi skal fortsætte med at gøre det.